Vores badeværelse: Sorte detaljer med Knud Holscher serien
Reklame for D-Line.
Badeværelset – Det færdige resultat
Det færdige resultat af vores badeværelse er endelig klar til at blive delt, og jeg har glædet mig til at vise jer det. Fliserne har fra start fået en del opmærksomhed, men nu er der blevet tilføjet en masse sorte detaljer, som er med til at bryde med de lyserøde fliser. Det har nemlig hele tiden været meningen at det feminine skulle mixes med noget mere råt og iøjnefaldende.
Knud Holscher
Der er blandt andet flyttet en sort serie fra D-Line ind, som består af nogle klassiske badeværelses detaljer, som er designet af Knud Holscher. Hans designs er kendt for at være minimalistiske, stringente og frem for alt funktionelle. Det vil I også kunne se på billedet nedenfor. Det er måske ikke de detaljer der springer mest i øjnene, men de binder alligevel det hele sammen og har gjort en stor forskel på vores badeværelse. Inden vi fik hængt de forskellige ting op, havde jeg lyst til at male rummet. I ved jo hvordan jeg har det med hvide vægge. Men efter at have tilføjet nogle flere sorte elementer, er jeg ret så tilfreds med resultatet.
Badeværelses detaljer
Med shampoo hylden er der hvert fald tale om funktionalitet. Det har virkelig været dejligt at få shampoo flaskerne væk fra gulvet. Hylden er lavet ud af 50-70% genanvendt rustfrit stål og har et flot silkemat finish.
Nu hvor vi har sådan en fin shampoo hylde, måtte jeg også lige gøre lidt ekstra ud af vores produkter. Jeg har derfor fundet nogle fine brune glasflasker med pumpe, hvor jeg har sat et dymo mærke på. Mine flasker er i størrelserne 500 ml og 250 ml og passer perfekt til hylden.

Under spejlet har vi hængt en lille glas hylde op, så vi undgår at der står alt for mange ting på håndvasken. Det er også en nem måde at få lidt detaljer ind i indretningen på, da der her er plads til nogle fine krus eller ens yndlings produkter.
Keramik krusene er fra Mette Marie Bang og spejlet er fra Specktrum.
Over toilettet hænger der nu en hylde, som blandt andet kan bruges til håndklæder. Den var faktisk det første jeg faldt for blandt serien, da jeg synes den er så anvendelig og samtidig virkelig dekorativ. Området omkring toilettet er nemlig det der syner mest hvidt, da der ikke er fliser, armaturer eller andet til at bryde med det hvide. Med hylden er der nu plads til en fin hængeplante, som kun bliver længere og mere fyldig med tiden.
Håndklæderne er fra HAY, planten hedder ‘Monstera Obliqua’.
På vores toilet i stueetagen hænger denne toiletbørste fra samme serie. Vi vidste at vi ville have en væghængt børste af god kvalitet, men den første måneds tid i huset stod der bare en billig midlertidig børste. Det er altså vildt hvad sådan en detalje gør for hele udtrykket. Igen er det et klassisk og stilrent design, som passer godt til de øvrige sorte elementer.
Øvrig indretning
Jeg har jo lovet at dele alle detaljer fra badeværelset med jer, så nu får I også lige en gennemgang af resten.
Fliserne er fra Marokk og vi har dem der hedder Stix i farverne ‘cypress’ og ‘petal’. Vi er vanvittigt glade for selve fliserne, men desværre ikke tilfredse med murerarbejdet. Fliserne er nemlig ikke skåret særlig pænt, hvilket betyder ret meget for det samlede udtryk.
Brusevæggen har vi selv skiftet da vi ikke syntes den oprindelige passede til resten af badeværelset. Vi genbrugte selve glasset og fik First Floor CPH til at lave sorte metal rammer til.
Armaturer er fra Damixa og vi har deres sorte silhouet serie, som vi i øvrigt har i hele huset.
Vaskeskabet er fra HTH og hedder ‘Focus Laminat’ i hvid med trækantlister. Det er faktisk det samme element som vores køkken, bare i hvidt i stedet for gråt. De runde messing greb og vasken er også fra HTH.
Væglampen er fra Ellos.
Læs også: Vores køkken: Valg af køkkenelementer, hårde hvidevarer og detaljer i indretningen