Spa anbefaling: Vejle Fjord
Hvis I følger med på snappen (dittegh) er det nok ikke gået jeres næse forbi, at jeg har tilbragt dagen i Vejle på Vejlefjord Kur og Spa. Jeg var så heldig at få et gavekort dertil af mine veninder i fødselsdagsgave, og selvom jeg havde fødselsdag helt tilbage i februar, må jeg sige at det var ventetiden værd 😉
Ingen af os havde besøgt stedet før, så vi var mega spændte.
Vi blev mødt af de lækreste omgivelser, med en masse forskellige slags bade. Vores favoritter var deres nyeste salt bad “Thalasso spa” hvor man kunne ligge og flyde, samt et varme/kulde bad, hvor man skiftevis skulle gå fra et bassin med 48 grader varmt vand til et med 8 grader koldt vand. Jeg troede næsten aldrig jeg var kommet under 😉
Derudover var udendørs badet som ses øverst i indlægget virkelig skønt – især pga. det lækre vejr.
Spa bygningerne set udefra. Det var virkelig de smukkeste omgivelser midt inde i skoven og med udsigt ned til vandet.
Her ses hotellet som vi desværre ikke skulle bo på denne gang, da vi havde booket en endags tur, men jeg ville nu ikke have noget imod at komme tilbage og have en overnatning der 🙂 Det er btw. et tidligere behandlingssted for tuberkulose patienter.
Vi afsluttede dagen med at gå en tur ned til Vejle fjord for at få en dukkert inden vi smuttede op i skov saunaen.
Jeg kan virkelig anbefale jer at besøge stedet. De har flere arrangementer i løbet af ugen, f.eks. “Morning delight” hvor man starter dagen med en morgenbuffet eller “Kæreste spa” hvis man kan lokke kæresten med 😉 Man kan selvfølgelig også booke forskellige spa behandlinger samt massage. Vi tog “bare” et helt almindeligt ophold og det var virkelig lækkert ♥