Jobsøgning kan virkelig være udfordrende, men med et iøjnefaldende CV (og ansøgning) øger man virkelig sine chancer for at blive kaldt til samtale. Jeg har fundet en nem måde at få et spændende og anderledes CV, uden at skulle være specielt god til at opsætte den slags pænt.
Sidst jeg selv stod i jobsøgnings processen fik jeg rigtig god respons på mit cv, fordi det netop var et man kunne huske. Jeg fik at vide at det udstrålede at jeg havde gjort mig umage.
Læs også: Fine visitkort
CV skabelon fra Etsy
Jeg har købt en færdig CV skabelon på Etsy, hvor man kan finde virkelig mange fine eksempler, som koster mellem 60 og 140 kr. Det er selve opstillingen og skrifttyperne man skal kigge efter, da farverne kan ændres, så de passer til ens eget univers eller stil.
Faktisk kan man ændre alt i det. Man køber skabelonen og får den tilsendt på mail. Herefter er det bare at gå i gang med at rette til, Man kan indsætte sine egne informationer, sit eget billede og evt. vurdere om der er nogle andre overskrifter eller kompetencer man vil fremhæve, end dem der allerede er indsat.
Ift layout er der selvfølgelig nogle brancher hvor det er mere vigtigt end andre, at vise at man er kreativ og har en æstetisk sans. Men faktisk har Casper brugt en lignende skabelon til sit CV, hvor han også fik rigtig god respons på at han skilte sig ud og havde gjort noget ud af det. Han arbejder i økonomi branchen, så det kan godt betale sig at gøre noget ud af layout. Også selvom man ikke umiddelbart tænker det er en vigtig ting at vise man kan.
I kan finde skabelonerne ved at søge på “CV Template” på Etsy. Skabelonen jeg har brugt er denne.
GemGem