Personlige børnebøger: Min Bedste Bog

Min bedste bog
Noget af Ebbes yndlings legetøj er, og har i lang tid været, hans bøger. Han finder dem ofte selv frem og viser stor interesse når vi læser. Vi er endelig ved at gå lidt væk fra de helt simple pegebøger og over til nogle med mere handling i. Han er især glad for sine personlige børnebøger fra Min Bedste Bog, hvor han selv har hovedrollen i historierne. Her kan man nemlig personliggøre historierne med sit barns navn, hårfarve, hudtone, navne på relationer mm. Man kan tydeligt se at han synes det er spændende når vi fortæller at det er Ebbe der sidder på traktoren, Ebbe der besøger bondegården osv. Der er mange forskellige temaer at vælge imellem, så man kan vælge lige netop det ens barn interesserer sig mest for.
Ebbe er især vild med maskiner og med dyr, så vi har tidligere købt “Ebbe og de store maskiner” til ham og så fik han “Ebbe besøger bondegården” af mine forældre i ‘storebror gave’, da han skulle møde Uffe. Vi har også en der hedder “Ebbe, Magnus og de vilde dyr”, som vi har givet til både Ebbe og til Ebbes fætter Magnus i Holland. De ses meget sjældent, så det er en god måde at omtale hinanden på, så de på sigt kan få en relation til hinanden.
Rabatkode
Med rabatkoden ‘ditte20‘ får I -20% hos Min Bedste Bog fra i dag og indtil d. 24. maj.

Ebbe bliver storebror
I forbindelse med kampagnen her har vi fået lidt flere bøger til samlingen. Jeg ønskede mig nemlig “Ebbe bliver storebror”. Især fordi jeg manglede noget håndgribeligt at snakke ud fra, når jeg forsøgte at fortælle ham om Uffe inde i maven. Ebbe er kun 22 måneder, så det har været virkelig svært for ham at forstå. Men der er nogle gode billeder i bogen af mor med stor mave, mave med baby indeni og til sidst billeder af at Uffe er blevet en del af familien.
Det er svært at sige hvor meget han nåede at forstå inden Uffe pludselig var i hans liv. Men jeg kan godt lide tanken om, at vi har forsøgt at forberede ham lidt på hvad der skulle ske.
Godnatbog
Hjemme hos os er det Casper der står for aften putningen af Ebbe. Det er ligesom deres faste hyggestund og langt de fleste dage er det en rigtig god afslutning på dagen. For nogle månededer siden begyndte Ebbe pludselig at være ked af det når han skulle puttes. Casper prøvede derfor at tilføje et element til putterutinen (som er den samme hver aften, for at det er trygt og velkendt). Han tilføjede en godnathistorie og det har haft en virkelig god effekt..
Bogen han bruger er endnu en personlig historie, med far og Ebbe som hovedpersoner. Den kigger de i hver aften før Ebbe skal sove, taler lidt om billederne og siger så godnat. Altid efterfulgt af at vi elsker ham – derfor er det skrevet ind som en lille personlig tekst først i bogen.

Sådan læser vi bøger
Nu hvor Ebbe ikke er ældre end 22 måneder, så læser vi ikke bøgerne fra start til slut. Det ville han ikke få meget ud af.
Vi starter først og fremmest med at tale om bogen før vi går i gang med at læse den. På den måde får vi rettet hans opmærksomhed ind på hvad der skal til at ske. Derefter begynder vi at sætte ord på billeder og indhold. Hvis vi bruger teksten direkte fra bogen er det kun med få sætninger af gangen, hvorefter vi taler videre om billederne. Vi tager udgangspunkt i det Ebbe viser interesse for, så det kan være der skal bladres frem og tilbage et par gange, gentages eller springes nogle sider over. Det er helt op til ham.
Vi er ved at have en ret stor samling bøger, men det er tydeligt at det ofte er de samme han tager frem igen og igen. Hvor han kender historierne. Det gør også at der er overskud til at finde nye ting på billederne for ham.
Vi læser bøger når vi kan mærke at han har brug for vores nærvær og fokus. Det er ofte inden og efter dagpleje. Inden hvor vi har brug for at tanke ham lidt ekstra op på nærhed og efter hvor vi har brug for at finde hinanden igen.

Bøger til forskellige aldre
Hos Min Bedste Bog kan I se hvilken aldergruppe bøgerne henvender sig til. Dog vil jeg sige, at man altid kan læse en bog på det niveau ens barn er på. Evt. med udgangspunkt i den måde jeg har beskrevet ovenfor.. Vi har netop fået “Uffe finder farver i haven”, som er en nyhed til de 0-3 årige. Vi bruger den dog til Ebbe lige nu så vi kan øve farver, hvilket han ikke har været så optaget af tidligere.
Temaer
Så er det ellers bare at gå på opdagelse i de mange forskellige temaer hos Min Bedste Bog. Det kan være store livsbegivenheder som fødsel, navngivning, at starte i børnehave eller det at blive storebror/storesøster. Det kan også være ud fra barnets interesser for dinosaurer, dyr, biler osv.
Jeg tænker også det er en rigtig fin gaveidé. F.eks. som “storebror/storesøster gave” når man kommer på barselbesøg. Der har været så mange der har tænkt på Ebbe i forbindelse med Uffes fødsel og det varmer bare virkelig meget i en tid der er lidt svær for ham.
Læs også: SPROG 20 MÅNEDER – BEKYMRINGER OG TANKER