^ Min gamle 1-værelses lejlighed på Stadion Allé.
Kærestesorger. Av. Hvis ikke man har prøvet det tror jeg ikke man forstår hvor ondt det kan gøre. Jeg gjorde hvert fald ikke før det skete for mig. Et opslag på Instagram den anden dag sendte mig direkte tilbage til dengang min eks-kæreste gik fra mig fordi han havde fundet en anden. Noget som jeg nok aldrig rigtigt fik bearbejdet. Det gir mig hvert fald stadig en ubehagelig følelse i kroppen når jeg tænker tilbage på dengang. Beskeden om at det var slut, tiden hvor vi boede sammen men ikke var kærester, perioden hvor jeg boede hos min veninde fordi jeg ikke kunne holde ud at være hjemme når han var sammen med hende, og den nye begyndelse da jeg fandt mig en ny lejlighed.
Jeg husker tydeligt hvordan jeg et par dage efter bruddet var taget hjem til mine forældre og min eks-kærestes mor kom forbi for at sige farvel. Hun havde det fineste guld ur med til mig, som jeg kunne bære på min sygeplejeuniform. Vi sad bare i mine forældres sofa og græd. Jeg kunne intet sige.
Jeg ved ikke rigtig hvor jeg vil hen med det her indlæg. Det kunne jo være genialt hvis jeg havde en liste med gode råd, som jeg kunne dele ud af til andre i samme situation. Men sandheden er, at det virkelig tog mig lang tid at komme over. I mine forhold efter (også med Casper) var jeg i lang tid konstant bange for at blive forladt. Jeg havde slet ikke set bruddet med min eks-kæreste komme, hvilket gjorde at frygten for at det ville ske igen var enorm. Det er den stadig til tider og det er altså snart 9 år siden, 7 af dem med Casper.
Hvis jeg skulle gøre noget om, ville det nok være at få professionel hjælp til at håndtere det. Alle omkring én siger at alt nok skal blive godt igen, og det gør det jo også, men hvis man virkelig har fået knust sit hjerte, så tror jeg på at man vil hele hurtigere med hjælp udefra. Og der er ingen der fortjener at være i den følelse længere end højst nødvendigt.
^ Veninder, guld uret og dørskiltet til min helt egen lejlighed.
Ellers er støtte fra ens omgangskreds bare guld værd. Jeg havde de bedste veninder som var der for mig. Jeg sov på sofaen hos min veninde Anna, hvilket jeg faktisk ikke kan huske hvor længe stod på. Hele perioden er ret sløret for mig. Min veninde Anne var med ude at se på lejligheder (havde først fået lejekontrakt på en lejlighed i et rigtigt skummelt kvarter i Aarhus V, hvilket en anden veninde heldigvis reddede mig fra i sidste sekund, da hun fandt den skønneste 1-værelses til mig på Stadion Allé). De hjalp mig med at flytte og jeg kan huske hvordan vi sad på gulvet i lejligheden og spiste pizza, da jeg endnu ikke havde nogen møbler. Mine forældre var også en stor støtte, og de hjalp mig også økonomisk til at komme videre.
Da jeg var ude at gå i dag og min valgte playliste sluttede, gik Spotify automatisk over på Søren Huss med “Mest ondt” (fra Toppen af Poppen). Det gav lige endnu et skub til den følelse som opslaget på Instagram havde fået frem i mig, og jeg har haft en underlig følelse inden i lige siden.
“Smiler igen, elsker igen, rør igen, ved en der ikke er mig. At jeg ikke er din mer’, det er det der gør mest ondt”.
Det der med at blive forladt til fordel for en anden gjorde så absurd ondt og jeg kan huske hvordan jeg bare hadede hende uden overhovedet at kende hende. Ham elskede jeg jo, så det var så meget nemmere at kaste alt min vrede og sorg over på hende.
Jeg tror der gik et års tid før jeg mødte Casper, men der gik lang tid før jeg turde tro på, at han virkelig ville mig. Det virkede ligesom lidt for godt til at være sandt og jeg var sikker på at han ville finde en anden der var mere interessant. Det gjorde han heldigvis ikke og nu er der som sagt snart gået 7 år og jeg tør godt tro på at han virkelig vil mig.
Hvis I har nogle gode råd til hjertesorger så del dem endelig i kommentarfeltet så andre kan få gavn af dem. Eller måske har I fået lyst til at dele jeres historie? Jeg kunne hvert fald mærke at jeg havde brug for at komme ud med min, så tak fordi I læste med ♥