Ny cykel på budget
Indlægget indeholder reklamelinks.
I er virkelig mange der har spurgt til mere info på min nye cykel, og det kan jeg godt forstå. Jeg synes nemlig også den er virkelig fin.
Jeg har længe været på udkig efter en ny cykel, efter at min den gamle ikke kunne mere for et par år siden. Jeg har bare haft svært ved at finde en, fordi jeg gerne ville have den skulle være pæn, men heller ikke koste en formue. Jeg har nemlig ikke det store cykelbehov, udover turen til og fra arbejde og et par ture til stranden, så jeg ville altså ikke give 6-7000 for en ny cykel.
Jeg forelskede mig først i en Tokyo bike, som også er virkelig fin med masser af æstetiske detaljer. Den var bare ALT for dyr. Heldigvis faldt jeg over denne, som minder meget om. En city bike fra Mustang til kun 2500,-. Det synes jeg er ret billigt for en helt ny cykel.
Der var et par ting jeg lige skulle vænne mig til på de første par ture, men allerede nu er jeg rigtig glad for den. Den ene ting er at den kun har håndbremser. Det er jeg ikke vant til at køre med, så det handler egentlig bare om at huske det. Den anden ting er, at den har nogle ret specielle gear; kickbach-skifter gear. Det betyder at man skifter gear ved at dreje pedalerne tilbage. Desuden har den kun to gear. Det lyder ikke af meget, men cyklen i sig selv er meget let og der er ret meget fremgang i den ift. hvad jeg før har været vant til, så indtil videre har det fungeret rigtig godt og jeg har ikke haft behov for flere.
Casper har forresten en “Fixie cykel”, som slet ikke har nogen gear. Det var jeg også meget skeptisk omkring i starten, men som sagt er de bare helt anderledes at cykle på, så der er ikke rigtig behov for det. Håber det giver bare lidt mening.
Jeg valgte cyklen i bordeaux, selvom jeg var meget i tvivl om jeg skulle tage den i sølv. Den er endnu mere stilet synes jeg, men jeg besluttede mig for at jeg gerne ville have den lidt mere girly.
Jeg har købt denne kurv til, som jeg synes passer så fint til i stilen.

Derudover har jeg også været nede i min nærmeste cykelhandler for at købe en cykelhjelm. Jeg har den hængende på cyklen i kælderen så jeg husker den hver gang jeg skal ud at køre, så forhåbentlig bliver det en vane med tiden.
Skriv endelig hvis I har nogen spørgsmål til cyklen.
Forresten så er sadlen sten hård, så den skal jeg altså lige have skiftet. Jeg har ikke noget imod smalle sadler, men jeg har SÅ ondt bagi efter at have cyklet et par ture på den og det kan vidst ikke være meningen. Må lige se om jeg kan finde en brun der matcher looket 😉