Interiør: Ox Denmarq bar bord i messing og marmor
Jeg får ofte spørgsmål til vores bar bord fra Ox Demarq når det sniger sig med på mine billeder og jeg forstår det godt, for det er virkelig et smukt og iøjnefaldende møbel. Det er efterhånden 4 år siden jeg købte det, hvilket bare bekræfter mig i, at investeringer i lidt dyrere møbler sagtens kan betale sig, da det er noget man har gavn af i mange år frem.
Lige nu bruger vi det ikke som bar bord, men mere som et sidebord til sofaen. Jeg glæder mig selvfølgelig til at det kan komme endnu bedre til sin rette i det nye hus.

Man kan selv vælge hvor marmor pladen og messing bakken skal være og jeg skifter ofte imellem hvilken af dem der skal være øverst.
Bordet fås i virkelig mange kombinationer, så man kan sammensætte det lige som man ønsker. Messing delen er en smule sart og skal pudses med jævne mellemrum, men jeg synes ikke det gør noget, at det får lidt patina med tiden, så jeg er ikke så flittig til pudse delen.
Jeg har fundet bordet på Rosborg Møblers hjemmeside, hvor man netop kan lege med de forskellige kombinations muligheder, men de forhandles flere steder.
Læs også: Interiør: Vores sofabord fra Ox Denmarq i messing og marmor