For en gangs skyld er det faktisk Casper der har købt noget nyt til vores hjem. Nemlig denne Lego Starwars alarmklokke. Vi havde i noget tid snakket om at vi skulle finde en alarm, da jeg egentlig er lidt modstander af at have vores mobiler “med i seng”. Af flere grunde. Blandt andet at det er videnskabeligt bevist at det er virkelig dårligt for søvnen at få blåt lys i øjnene så kort før sengetid, men også at jeg ofte starter dagen med at tjekke diverse sociale medier i stedet for at komme op og i gang. Ja og så er der vist også nogle ulemper ift. forhold og mobil i soveværelset 😉 Så nu skal det være slut.
Det passer mig meget fint at det netop er denne alarm vi har fået, da jeg selvfølgelig også gerne vil have at man kan se her bor en fyr. Vil gerne indrømme at her nogle gange er lidt for piget. Så nu er der lyserøde velour puder og Storm Trooper i en skøn forening 😉
Uret kan fås som Storm Trooper og som Darth Vader. (Der er også andre figurer hvis I søger på LEGO).