I har tidligere været glade for inspiration til legetøj og aktiviteter. Nu hvor Ebbe er blevet 1 år, vil jeg komme med en opdateret liste over hvad han godt kan lide at lege med. Der er også blevet spurgt til hans fødselsdagsønsker og hvad han fik i gave til hans 1 års fødselsdag. Så det kommer jeg også ind på i indlægget her.
Læs også:
Legetøj og aktiviteter til baby 3-6 måneder
Legetøj og aktiviteter – Baby 6-9 måneder
Legetøj
Biler
Ebbe er blevet vild med at lege med biler og kravler rundt på gulvet med den ene hånd, imens han kører med dem med den anden. Vi ønskede os derfor nogle robuste træ biler i fødselsdagsgave, som han var så heldig at få to stk af. En politibil og en brandbil.
Duplo
Endelig er han stor nok til at finde glæde i Duplo. Det er nemlig også lidt sjovt for forældrene og det kan sikkert mærkes i vores engagement. Han piller mest bare klodserne fra hinanden, efterhånden som vi bygger. Han fik to sæt i fødselsdagsgave. Et sæt med biler og en stor kasse med diverse klodser.
Rasleæg
Det bedste er næsten når fødselsdagsgæster går udenom ønskesedlen og overrasker. Ebbe fik et sæt med tre rasleæg og de er bare et kæmpe hit.
Stable ringe
Det har taget lidt tid, men pludselig kunne Ebbe finde ud af at stable ringe og nu elsker han det. Han bliver så stolt når de kommer på og kan få lang tid til at gå, med at sætte dem på og tage dem af igen.
Stableklodser
Klodserne (reklamelink) har været et hit længe. I starten var det især sjovt at vælte tårnet når vi havde bygget. Men nu bruger han også klodserne til at lægge små ting i og tage dem op igen.
Puttekasse
Ligesom med stable ringene, er han begyndt at kunne finde ud af puttekasser (reklamelink). Han har stadig lidt svært ved at skelne de forskellige former fra hinanden. Men han prøver ihærdigt at få klodserne i hullerne og bliver så glad når det sker.
Træ puslespil
Vi har flere forskellige træ puslespil, som han elsker at lege med. De er lidt nemmere end puttekassen og er rigtig gode til ham lige nu.
Klaver
Et lækkert og robust træklaver (reklamelink) der både kan spille melodier af sig selv og som man selv kan spille på. Generelt er legesager med lyd spændende.
Gåvogn
Jeg var lige ved at glemme hans elskede gåvogn. Den kan han gå med i en evighed. Frem og tilbage både inde og ude. Vi har den klassiske fra Brio, hvor vi har lagt et par tunge bøger i. Hjulene kan også spændes, så den ikke kører helt så hurtigt.
Tegnesager
Vi er lige så stille begyndt at tegne med Ebbe. Han gider ikke lang tid af gangen, men han har ret hurtigt fanget hvad det går ud på. Første gang ville han nemlig bare spise farveblyanterne, men nu kommer der rent faktisk noget ned på papiret.
Aktiviteter
Udover alt det fine legetøj, så elsker Ebbe at tumle. Så nu har vi mere eller mindre fast en madras liggende i stuen. Vi har købt denne madras fra Bilka, som vi er super glade for.
Vi hører stadig rigtig meget musik når vi leger. Jeg tilføjer løbende vores favoritter til playlisten “Ebbes yndlings sange” på Spotify. Når vi slapper af til tv ser vi enten “Dave & Ava”, “Popsi & Krelle” eller “Bounce Patrol” på Youtube.
Vores fødselsdagsgave til Ebbe var et gyngestativ til haven, hvor hans sansegynge (reklamelink) nu hænger. Derudover har vi også mulighed for at skifte den ud med denne babygynge. Begge dele elsker han. Sansegyngen er også dejlig afslappende til os forældre.
Vi bruger generelt meget tid i haven, hvor han kan bruge lang tid i sandkassen. Tidligere var det mest en sanseoplevelse for ham, men nu begynder han at grave med skovlen og fylde sand i spanden.
Fødselsdagsønsker
I får også lige en samlet liste med fødselsdagsønsker, hvis I mangler inspiration til, hvad I skal ønske jer til jeres små.
Børnebøger med tykke sider
Træ biler
Schleich dyr
Duplo
Flexa værktøjsbænk
Flexa værktøj
Begyndersko
Del endelig jeres børns favorit legetøj og aktiviteter til denne alder i kommentarfeltet ♥
Læs også: Baby 1 år: Status på amning, (ammestop?), søvnrytme og måltider