Sønderjylland: Kolonihaveliv i Tønder
Hver sommer forsøger vi at få tid til at besøge mine forældre i deres kolonihave i Tønder. Både Casper og jeg elsker at være der, da man altid kommer helt ned i gear. Haveforeningen har en del regler ift. hvad man må, så alle haverne er super primitive. Man må nemlig ikke installere vand og el, hvilket dog passer mine forældre glimrende. Vi har også lært at holde af de hjemmelavede løsninger med campingtoilet der skal tømmes, vand der skal varmes over gasblus og mad der laves over bål.
Når man trænger til et break fra det primitive liv, ligger Tønder gågade kun 10 minutters gang derfra og de har faktisk nogle rigtig fine butikker og caféer.

Abonner
0 Kommentarer