Interview med Simone fra AS Hair Studio: Olaplex og Balayage

Reklame AS Hair Studio

I mandags startede jeg dagen ud med et par timer i frisørstolen hos dygtige Simone fra AS Hair Studio. Jeg var ret bevidst om at mine spidser trængte til en kærlig hånd, efter en lang og solrig sommer oveni brugen af varmeredskaber. Ikke den bedste kombi til mit fine skandinaviske hår.

Jeg havde bestilt tid til både klip og farve, da jeg også tænkte det var på tide at friske min Balayage op. Noget der især kom til udtryk da jeg fik taget “Før billedet”. Efter 4 måneders sol og sommer var mit hår blevet bleget rigtig meget af solen, og det havde fået et gulligt skær.

Interview med Simone fra AS Hair Studio: Olaplex og Balayage 1

Balayage & Olaplex

Simone startede med at farve mit hår og i den forbindelse behandlede hun samtidig mit hår med Olaplex. Et produkt der går ind og genopbygger håret via 3 trin. Jeg havde hørt om det før, men vidste ikke hvor effektivt det rent faktisk var.

Det første trin kom i sammen med hårfarven, som er Olaplex nr. 1. Bagefter fik jeg en glossing i sammen med, hvorefter det blev skyllet ud og Olaplex nr 2 blev påført. Den sad i håret i 10 minutter, hvorefter håret blev vasket som normalt og jeg fik conditioner/kur i.

Som I kan se på før billedet ovenfor var mit hår meget slidt i spidserne og generelt virkelig trist at se på. Jeg havde derfor også været en smule nervøs for at belaste det yderligere med en lysning. Heldigvis virkede Olaplexen som den skulle og gjorde mit hår virkelig glansfuldt efter farvningen.

Interview med Simone fra AS Hair Studio: Olaplex og Balayage 2

Selvom Simone var god til at forklare mig hvad hun gjorde undervejs, så syntes jeg alligevel det var lidt for teknisk til at jeg selv ville formidle det videre til jer. Derfor har jeg stillet Simone et par spørgsmål angående den behandling jeg fik lavet, som hun har været så sød at svare på. De kommer her:

Først og fremmest: Hvad er Olaplex?

Olaplex er en af de nyeste nyheder indenfor frisørbranchen. (Dog er det ved at være et par år siden det kom til DK første gang). Produktet har givet et kæmpe boost til faget, eftersom behandlinger der førhen har været umulige, nu rent faktisk kan lade sig gøre pga. det produktet kan. Og ja, hvad er det så?

Det er et molekyle, som er fri for silikone og olier, der beskytter håret. Olaplex er en 3-trins behandling, som består af nr. 1 og 2 der bliver udført hos frisøren, og nr. 3 som kan købes med hjem. Produktet går ind og regenererer svovlbroerne i hårets struktur under og efter kemisk behandling. Dette betyder at effekten af produktet er, at svovlbroerne er stærkere end udgangspunktet. Det der holder vores hår “sammen” hvis jeg skal forklare det uden det bliver alt for teknisk, er svovlbroerne. Det fungere lidt som en trappestige, hvor der er nogle lodrette og nogle vandrette. Når de vandrette svovlbroer (trappetrin) bliver beskadiget fra vind og vejr, hårfarvning, brug af varmejern, eller bare ikke får plejet det optimalt, begynder håret at blive spaltet og til sidst knækker håret (en stige kan også kun holde sammen hvis der er nogle trin) Og det er her Olaplex kommer ind i billedet, for den kan genopbygge svovlbroerne op til 99%, hvilket vil gør at håret bliver stærkere efter endt behandling.

Som Ditte og mange andre har kunnet mærke efter endt behandling, så føles håret stærkere selvom vi lige har afbleget på det, simpelthen fordi Olaplex arbejder sig ind i håret og genopbygger det inden afblegningen starter sin lysningsproces. Det gør at man efter behandling ikke føler at håret er blevet yderligere beskadiget, selvom vi lige har farvet på det. Hvilket er ganske enkelt FANTASTISK!

Interview med Simone fra AS Hair Studio: Olaplex og Balayage 3

Hvad er forskellen på den Olaplex behandling som man selv kan bruge derhjemme og den man får lavet hos jer?

Som nævnt tidligere, er det et tre trins system. Hvor de første to trin udføres hos en professionel salon.

Olaplex nr. 1 er det koncentrerede molekyle, som er det produkt der kan genopbygge op til 99%.

Olaplex nr. 2 indeholder 15% af den samme ingrediens, som er i nr. 1, men samtidig går ind og fugter håret og linker resterne af de brudte spidser sammen.

Olaplex nr. 3 er hjemmebehandling, som en fortsættelse på den salonbehandling man har fået lavet, som får varigheden af salonbehandlingen til at holde op til 3 måneder.

Hvornår anbefaler I at få lavet en Olaplex behandling?

Vi anbefaler Olaplex til (næsten) alle! Da den både kan bruges i forbindelse med farvning, for at undgå at hårets kvalitet forringes, men også til hende der ønsker sit hår længere, da den styrker håret og man derfor vil have mulighed for at få det længere uden det knækker/spalter. Eller til hende, som føler hendes hår er glansløst, for når hårets tilstand bliver forbedret, opretholder man samtidig den naturlige glans, som til dels kan forsvinde hvis man ikke er god til at pleje sit hår med kur og andre plejende produkter.

Interview med Simone fra AS Hair Studio: Olaplex og Balayage 4

Nu jeg har dig – vil du også forklare hvad det vil sige at få farvet sit hår i Balayage?

Balayage er en farveteknik, som har taget verden med storm. Uanset hvilket land du besøger, er det modens HOTTESTE tendens. Det der gør Balayage SÅ populær, er det meget naturlige look. Det er stadig en form for reflekser du får lavet, men bliver lagt på en bestemt måde (selvom det ligner frihånds arbejde), som gør at håret er fyldt med liv og spild, samtidig med at man undgår en udgroning. What’s not to like?

Min hårfarve er altid virkelig smuk naturlig når jeg har været hos jer (værste frygt at ende ud med alt for hvidt eller gulligt hår) – Hvad er hemmeligheden?

Når man anvender afblegning (som vi gør ret ofte, når der skal laves reflekser, babylights eller balayage) er det en lysningsproces, og ikke en farvning. Dvs. man kan ikke pege på en farve i farvekortet og sige den her farve bliver det og det gør at et resultat efter afblegning har sit helt eget udtryk og vil fremprovokere de naturlige toner i vores hår, som er gule og orange. Derfor bruger vi 9 ud af 10 gange en glossing, som er en toning tilført glans fra mælke-og frugtproteiner, som kan blandes helt efter hvilken nuance kunden ønsker sig.

Lige nu ser vi rigtig meget de beige toner være et hit, da det er både en kold og varm farve der blandes, som påføres oven på det lysnede grundlag uden at det farver på naturhår (det hår der ikke er blevet lysnet) så man kan have et lysnet hår, som stadig har et naturligt look.

Interview med Simone fra AS Hair Studio: Olaplex og Balayage 5

Er der nogle bestemte produkter du vil fremhæve, som er særligt gode hvis man gerne vil passe godt på sit hår imellem frisørbesøg?

Personligt har jeg aldrig prøvet en produktserie, som Kevin Murphy, der gør så meget godt for mit skandinaviske hår UDEN, at jeg skal bruge en masse tid på det og som heller ikke fedter eller gør det tungt. Og der hentyder jeg specielt til:

Kevin Murphy RE. STORE, som er en hårkur, der genopbygger ødelagt og skadet hår, MEN som kun skal virke i 2-3 min og derefter er dit hår smørblødt uden at din naturlige volume i håret tynges.

Kevin Murphy Un.Tangled, som er en leave-in balsam, som plejer og styrker håret, samt det ufiltreres. Den er på spray og fordeler derfor produktet jævn, uden den bliver tung, men samtidig opnår du et lækkert og sundt hår.

Kh Simone // AS HAIR STUDIO

Læs også: Aarhus: Frisør AS Hair Studio og lækre Kevin Murphy produkter

Del med nogen du holder af
Kommentarer

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments
Andre interessante indlæg
Huskøb: Handlen er godkendt som...
App Anbefaling: 7 Minute Workout
Bilkøb som førstegangskøber
Interiør: Vores lejlighed er i...
KonMari metoden til oprydning og...
Opskrift: Sunde og lækre bananvafler
10 måder at optimere sin...
Vores nye seng og vigtigheden...