Annonce

Inspiration til jule borddækning og billeder fra Kähler & Friends’ juleevent

Indlægget indeholder reklame.

julebord-2017


Min lørdag blev brugt hos Kähler & Friends til deres årlige jule event. Som jeg har nævnt herinde før, var jeg blevet spurgt om jeg ville dække dette års julebord i butikken, hvilket jeg selvfølgelig havde sagt ja til.

Jeg havde den bedste dag der startede med fælles morgenkaffe med Kähler teamet (deriblandt Lou ♥) hvorefter jeg begyndte at pynte op, imens de første kunder begyndte at komme i butikken. Der blev serveret Gløgg og julekager, spillet julemusik og der var generelt bare en virkelig hyggelig stemning.

kahler-aarhus
Jeg tog selvfølgelig en masse billeder af resultatet, så I der ikke kunne komme forbi, også kunne se hvad jeg fik lavet.

Jeg havde besluttet mig for at bringe den røde farve ind i min borddækning, selvom den i flere år har været lidt ude af billedet, selv når det handlede om jul. I år er den tilbage, især i modebilledet, så jeg tænkte derfor det var oplagt at tage den med. Den kom blandt andet til udtryk i silkebåndet omkring servietterne, stearinlysene og granatæblerne. Jeg blandede den røde farve med forskellige nuancer af grøn, blandt andet med de smukke nye Hammershøj glas tallerkener og glas samt masser af planter og grene.

kahler-omaggio

Over bordet var der hængt en tyk gren op, hvor jeg bandt gran og mos omkring og dekorerede med de fine Omaggio lanterner. Jeg gad forresten godt have noget lignende hængende over vores spisebord.

kahler-hammershoej
Her kan I se lidt flere detaljer på bordet. Jeg havde selv medbragt messing bestik og gamle stager, for at gøre det lidt ekstra julet.

jul-2017


Birgit og Lou fra Kähler butikken havde købt de smukkeste planter som jeg kunne gå ombord i. Se lige den kæmpe røde amaryllis.

kahler-julebord
ditteblog-kahler


Kjolen jeg havde på passede også til julestemningen. Den er fra Bloomers butikken i Volden men kan også fås online her.

hammershoej
kahler-ahlmann
De fine Ahlmann stager formet som svampe blev også en del af borddækningen. Jeg synes de giver sådan en hyggelig stemning.

kahler-and-friends
Udover bordet dekorerede jeg også vinduet, så måske I kan spotte det hvis I går forbi. Det var lidt svært at tage billeder gennem glasset, men I kan sikkert godt fornemme at det er en hyggerkrog i samme nuancer som borddækningen. Her havde jeg medbragt en af vores sofapuder og et plaid for at gøre det mere hjemligt.

kahler-tekande
Nu glæder jeg mig bare til at begynde at jule herhjemme. Jeg plejer ikke at gøre det store ud af julepynten i vores lejlighed, men noget i samme stil som dette, med masser af røde og grønne grene samt levende lys er jeg sikker på der kommer til at være. Jeg tror egentlig også det var det jeg ville frem til, at det behøver ikke være så svært, når selv noget så simpelt som et granatæble kan give en masse til borddækningen.

Tak til jer der kiggede forbi igår – det betyder så meget ♥

Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments
Andre interessante indlæg
Aarhus: De bedste takeaway steder
Boligreportagen fra vores gamle lejlighed...
Sønderjylland: Kolonihaveliv i Tønder
Rejse guide – Malmø
Om et knust hjerte der...
Lamper og sengetøj på budget...
HUSKØB: Toilet og bad –...
Min fødselsberetning – En ukompliceret...