Huskøb: Køkken tanker

Vi er endnu ikke helt i mål med valg af køkken til vores nye hus. De tre låger I ser på øverste billede har faktisk alle tre været i spil på de tegninger vi har fået lavet, så jeg tænker snart vores sælger synes vi skal træffe en beslutning.

Vi har fra start været enige om, at vi ville have et gråt køkken. Eller det vil sige, helt fra start var drømmen et linoleums køkken, men da jeg havde slugt beskeden om, at det ikke kunne lade sig gøre hos HTH, var drømmen et gråt køkken. Vi startede ud med den helt mørke koksgrå, men lige nu vakler vi mellem den lysegrå og den der hedder “mørk sand”. Fælles for dem alle er at de har egetræs kanter, som kommer til at matche vores gulve.

Huskøb: Køkken tanker 1

Huskøb: Køkken tanker 2

Et andet valg vi skal træffe er om vi vil have et grebsfrit køkken, hvilket vi umiddelbart havde tænkt at vi gerne ville. Vi var dog enige om at vi ikke var til “click-push” løsningen hvor man presser ind på lågen et bestemt sted for at den åbner. Har hørt at mange bliver trætte af den funktion, men ret mig endelig hvis I synes det er det bedste.

HTH har en anden løsning med nogle skinner (VH7), så man ikke behøver greb, men stadig kan tage fat i lågerne. På udstillingskøkkenet syntes vi det var rigtig pænt, men fordi vi vil have et gråt køkken, kom skinnerne for meget til udtryk til vores smag.

Derfor er vi faktisk endt på at vælge greb, som minder meget om de runde i messing på billedet ovenfor.

Huskøb: Køkken tanker 3

Huskøb: Køkken tanker 4

Amatur, vask osv. er vi slet ikke i mål med endnu. Jeg tænker umiddelbart godt at man kan blande, så man har krom amatur og vask selvom man har messing greb, hvad tænker I? Drømmen er messing, men man bliver virkelig overrasket over hvor meget alle de småjusteringer som vi hele tiden laver, de koster. Fx. drømmer vi lige nu om en bestemt emhætte som koster over 10.000 kr. Vi vil nemlig rigtig gerne have en emhætte i loftet så den ikke umiddelbart kan ses, men jeg havde da aldrig tænkt jeg skulle give så mange penge for en emhætte.

Huskøb: Køkken tanker 5

Huskøb: Køkken tanker 6

Jeg glæder mig virkelig bare til alle de her beslutninger er taget og ikke mindst til at se det færdige resultat. Men indtil da – hvis I har nogle inputs, erfaringer osv. så skriv dem endelig, så vi kan tage dem med i overvejelserne ♥

Billederne er fra Pinterest (som jeg bruger virkelig meget til at finde inspiration).

Del med nogen du holder af
Kommentarer

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

13 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments
Andre interessante indlæg
Budget Tip: Lübker Spa (40...
Aarhus: Plantecaféen på Godsbanen
Aarhus Brunch Guide
Interiør: Favoritter fra Specktrum i...
Lamper og sengetøj på budget...
Opskrift: Granola på pande
REJSE GUIDE – HAMBORG
Årets julegave indpakning