Annonce

De første billeder fra huset

Indlægget indeholder reklame.

Der har godt nok været stille herinde (og på Instagram for den sags skyld), men der har bare ikke været så meget spændende at vise frem de første dage. Vi har nu haft huset i 5 dage og tiden er mest bare gået med de helt lavpraktiske ting, som at få installeret hårde hvidevarer og armaturer, fået sat låger på de integrerede dele i køkkenet, lavet fuger langs bordplader og ikke mindst at få varmt vand i bruseren. Det skete nemlig først igår. Så det er først nu at jeg rigtig kan begynde at indrette, da basen ligesom skulle være færdig først.

Jeg tænkte dog at jeg lige ville vise et par glimt herfra, inden at det rigtig begynder at ligne et hjem. Så kan I bedre være med i processen, for jeg lover at der kommer masser af bolig herinde det næste stykke tid. Jeg kommer også til at skrive mere om selve flytningen og så brygger jeg på et indlæg om vores erfaring med at købe nybyg, for vi har virkelig lært meget i den her proces.

De første billeder fra huset 1

Det første jeg vil vise lidt af er vores køkken, som jeg simpelthen er blevet så glad for. Jer der har fulgt med i hele købsprocessen kan måske huske at jeg var lidt ked af, at vi var så låste på at skulle have et HTH køkken. Jeg syntes nemlig de var lidt for traditionelle til min smag. Men vi har heldigvis fundet et design som vi begge to er helt vilde med.

Det er et laminat køkken med egetræs kanter, som matcher vores gulve i hele huset. Farven hedder mørk sand, hvilket vi valgt på både fronter og bordplade. Vi var meget i tvivl om vi skulle vælge grebsfri, men endte med nogle matte messing greb, som går igen i badeværelserne.

Alle hårde hvidevarer er fra Miele og dem glæder jeg mig til at komme meget mere ind på.

De første billeder fra huset 2

Da vi har valgt overskabe fra i køkkenet har vi ikke super meget skabsplads, så vi har hængt vores to String hylder fra lejligheden op til kopper og glas.

De første billeder fra huset 3

De første billeder fra huset 4

Der er et toilet i stueetagen uden bad, men indretningen går igen i badeværelset ovenpå. Møblet her er også fra HTH og er det samme som i køkkenet med egetræs kanter, bare i hvid. I hele huset har vi valgt sorte armaturer fra Damixa. Igen var vi meget i tvivl om farven, da vi også overvejede messing armaturer, men jeg er så glad for vores valg da det gør det lidt mere råt. Fliserne der er lagt i sildeben er fra Marokk.

De første billeder fra huset 5

Vi har brugt rigtig meget tid på at hænge lamper op i hele huset og vi er faktisk ikke helt i mål endnu. Vi har nemlig fravalgt spots i alle rum, da vi hellere ville have lamper af eget valg. Det giver så bare lidt ekstra arbejde, især til Casper der sætter op. Jeg står mere som assistent og rækker ham værktøjet og sørger for han ikke falder ned. Havde lidt pres over han skulle hænge lampen her op over trappen.

De første billeder fra huset 6

Vores egen seng! Den har vi virkelig savnet, da sovesituationen i februar måned i den midlertidige lejlighed ikke var særlig holdbar. I soveværelset mangler vi en radiatorskjuler, sengeborde, sengelamper og så skal alle væggene males.

De første billeder fra huset 7

De første billeder fra huset 8

De første billeder fra huset 9

Hele søndagen byggede vi garderobe, som kommer til at fylde hele den ene endevæg i soveværelset. Vi har nu basen på plads og kan bruge det som garderobe, men mangler stadig en del før vi er i mål. Vi skal nemlig have bygget en ramme omkring, så det kommer til at ligne et indbygget skab, og så skal både ramme, låger og rummet males i samme farve så det hele går i ét. Skabet er IKEAs populære PAX løsning, som vi også havde i lejligheden og kunne genbruge nogle elementer fra.

De første billeder fra huset 10

Et hurtigt glimt af badeværelset på 1. sal. Det glæder jeg mig til at vise når det er helt færdigt, da bruseniche og brusearmaturet gør så meget godt for rummet. Men først skal vi have en ny glasvæg op, da vi desværre ikke er tilfredse med den der er blevet leveret.

Der er ingen billeder af stuen da vi er langt fra færdige der og mangler en del møbler som først bliver leveret i næste uge. Derudover skal vi også have malet væggene, hvilket egentlig gør sig gældende i de fleste rum, så det kommer også til at gøre en rigtig stor forskel.

Jeg arbejder pt. via mit mobilnet, da vi endnu ikke har fået internet, så det blev lige et hurtigt indlæg i dag. Fremover skal det nok blive mere detaljeret med flere links osv. Men skriv endelig hvis I har spørgsmål.

Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments
Andre interessante indlæg
Rejse guide – Malmø
En status på huset, overtagelse...
Marokk sildebens fliser i køkken...
Den ultimative Aarhus guide –...
TIP: Sådan får du et...
Hotel anbefaling Mallorca: Hotel Son...
Huskøb: Vi har skrevet under...
Huskøb: Vores proces som førstegangskøbere...