Casper og jeg skal være forældre til en lille juli baby. Indlægget her kommer til at blive en graviditetsdagbog, der opdateres uge for uge. Det bliver et laaangt indlæg inden vi når til min termin i juli, men jeg synes det er rarest at have det samlet, da jeg forestiller mig det er et indlæg man læser lidt ud fra hvor man selv er i sin egen graviditet.
Husk at alle graviditeter er forskellige, men alligevel kan der være mange oplevelser, bekymringer, glæder osv. der går igen, og som man kan spejle sig i. Jeg vil elske at høre om jeres graviditeter i kommentarfeltet, både hvis I kan nikke genkendende til de ting jeg skriver, men også hvis I har oplevet noget helt andet.
Læs også: Om spontan abort: Det der skulle have været en graviditets dagbog
1. Trimester
Uge 9
Vi starter i 10. uge (uge 9). Jeg tog en positiv graviditetstest d. 3/11 så jeg har allerede vidst det i over en måned. Det har ikke været den nemmeste måned at komme igennem, da frygten for at miste igen har siddet i både Casper og jeg lige siden vi fandt ud af det. Vi har dog prøvet på at sige til os selv, at vi skulle give slip og være lige så glade som sidst, da vi tænker, det vil gøre lige så ondt, hvis det går galt igen, uanset om vi har glædet os eller forsøgt at holde glæden tilbage. Men alle små gener, som de obligatoriske ligamentsmerter i underlivet, har hver eneste gang ført vores tanker direkte tilbage på sidst. Vi har også fået lavet en enkelt tidlig tryghedsscanning, da vi havde brug for at vide at alt var ok. Det var i 8. uge og alt var fint. Vi så og hørte hjertet slå og kunne tydligt se det lille foster med små antydninger til arme og ben. Så blev det pludselig mere virkeligt.
Jeg har haft virkelig meget kvalme de sidste par uger og været utrolig træt, så alt aktivitet herinde på bloggen har været begrænset. Jeg synes heldigvis det begynder at gå den rigtige vej, og jeg håber snart at kvalmen har tænkt sig at stoppe helt. Det gode er dog at jeg fuldstændig har mistet min lyst til søde sager. Tænk sig lige en december uden chokolade julekalender, julekager, juleslik osv. Det har jeg aldrig prøvet før.
Uge 10
I denne uge har vi været til det første lægebesøg for at få lavet vandrejournal. Casper havde taget fri for at være med, men det var nu ikke så spændende, som jeg havde forestillet mig. Jeg blev vejet og spurgt om en masse obligatoriske punkter som kost, motion (ahem), alkohol, rygning osv. Fik taget blodprøver, og så var det nærmest det. Er efterfølgende blevet indkaldt til den første scanning (nakkefold), som vi skal til i januar. Den glæder jeg mig selvfølgelig rigtig meget til at få overstået og jeg tænker også, at det er efter den, at vores nyhed kommer til at bliver afsløret herinde. Jeg glæder mig nemlig helt vildt til at kunne dele det med jer.
Kvalme og træthed er vidst et overstået kapitel for nu (7-9-13), så jeg glæder mig til den næste tid, hvor jeg forhåbentlig kan nyde det hele lidt mere. Dog er det også lidt med blandede følelser når nogle af graviditetssymptomerne forsvinder. Jeg vil jo helst kunne mærke, at der stadig foregår noget, men brysterne er stadig virkelig ømme, så jeg tænker den stadig er god nok.
Jeg har faktisk allerede fortalt om graviditeten til mine kollegaer, da der er nogle tunge løft, som jeg helst skal undgå når jeg er på job. Ellers havde jeg nok ventet til omkring uge 12, da jeg stadig føler det er meget tidligt. Faktisk bryder jeg mig ikke om at der skal tages specielle hensyn til mig, men efter at have læst om, hvor vigtigt det er ikke at løfte, især i starten af graviditeten, så må jeg bare bide det i mig. Jeg tror at de fleste gravide kender til den der frygt for at blive sat i bås som hypokonder, især når man ikke engang ser gravid ud endnu. Men barnets sikkerhed først.
Uge 11 + 12
Der er ikke så meget nyt at berette fra graviditetsboblen i denne uge. Kvalmen er, som jeg havde håbet i sidste uge, helt overstået, så jeg har ikke nogle gener af graviditeten pt. Vi har været i Sønderjylland i forbindelse med julen og til en familiefest, og det er som om det hele er lidt mere virkeligt når folk omkring en kender til graviditeten, siger tillykke og glæder sig på vores vegne. Der var endda to der spurgte om de måtte mærke maven. Lidt grænseoverskridende når jeg ikke rigtig føler, at der er mere mave end på en dag, hvor jeg har spist masser af gluten.
Vi gav min mor et strikkekit i julegave til en sød lille dragt til babyen og igen kommer det hele lidt tættere på, når man ser de små stykker tøj. Det er det eneste baby relaterede køb vi har gjort os indtil videre.
Der er stadig en del bekymringer som fylder, så nu vil vi virkelig gerne snart have den nakkefoldsscanning overstået.
2. Trimester
Uge 13
Lige nu fylder nakkefoldsscanningen virkelig meget for mig. Egentlig ikke så meget tallene for nakkefolden, dem tror jeg ikke engang, jeg er begyndt at bekymre mig om endnu. Jeg er bare pludselig blevet så bange for, at der ikke er liv længere, og jeg tror det er fordi jeg er nået til 2. trimester, hvor jeg ikke længere har nogle graviditetsgener. Jeg har læst om at kvinder, der slet ikke har nogle gener (heller ikke i de første uger) misunder dem der har, da det ligesom indikerer, at der er noget der vokser. Jeg savner jo ikke ligefrem at have kvalme, men jeg vil bare gerne vide, at der stadig sker noget inden i mig. Mine bryster er stadig meget ømme, så det kan jeg vel tage som et tegn, men ellers føler jeg mig ret meget som mig selv.
Uge 14
Min mave er begyndt at blive større og især om aftenen, føler jeg virkelig at man kan se, at jeg er gravid og at det ikke længere bare kunne være en kagemave. Dog fylder bekymringerne fra sidste uge stadig meget, hvilket måske virker lidt dumt, når man kan se at maven vokser. Så må der jo for søren stadig være en voksende baby. Faktisk er maven vokset så meget, at jeg slet ikke kan være i nogen af mine jeans længere, så jeg har netop bestilt mine første graviditets jeans. Det virker lidt skørt så tidligt i forløbet, men jeg er ved at være træt af kun at gå i bukser med elastik. Har bestilt to par fra Zara, da jeg klart synes de har den smarteste “Mum” kollektion af de webshops jeg har været igennem. Jeg kan lige give en melding om, hvordan de er når jeg har modtaget dem.
Jeg har fået rigtig meget uren hud i denne uge, hvilket I sikkert ved at jeg har døjet med i et par år efterhånden, men lige i denne uge er det helt slemt. Den slår virkelig meget ud på kinder og hage og det er selvfølgelig helt normalt med ubalance i hormonerne i forbindelse med en graviditet, men jeg havde håbet på, at jeg ville blive en af dem der bare fik helt perfekt hud og den der smukke “graviditets glow” alle taler om.
Endelig fik vi lavet nakkefolds scanning. Jeg har simpelthen været så nervøs op til. Mest af alt for om der stadig var et lille bankende hjerte. Det var der heldigvis lige med det samme da vi kiggede ind, så det var en kæmpe lettelse i sig selv. Vi fik også lavet risikovurderingen ud fra væsken omkring nakkefolden, mine blodprøver og min alder. Risikoen blev vurderet som lav, hvilket også var rigtig positivt. Derudover fik vi set en masse glimt af vores lille baby, som nu ligner et ægte lille menneske med hænder, fingre og fødder. Babyen var ret så livlig og jeg måtte også “ryste” med kroppen og maven et par gange for at opnå den rigtige position, så vi kunne se mest muligt. Uge 14+1 er (åbenbart) absolut sidste chance for at få en nakkefoldsscanning, så vi nåede det faktisk kun lige, men til gengæld fik vi masser at se, fordi babyen nu er så stor. Faktisk stor nok til at se kønnet, hvilket jeg forsigtigt fik spurgt jordemoderen om. Jeg vidste nemlig godt, at det ikke var det, der var meningen med denne scanning og at de derfor ikke normalt bruger tid på at kigge efter det. Hun var dog så sød at se efter, nu hvor jeg var så langt, så det endte med at vi fik det at vide. Faktisk bliver det lige det vi begge to havde forestillet os. Jeg venter lige lidt med at afsløre det indtil vi har fået det fortalt til vores nærmeste, men det var så stort at få det at vide, og det gør også det hele lidt mere håndgribeligt for Casper, som ellers står meget på sidelinjen.
Så alt i alt en virkelig god oplevelse med scanningen, og jeg er nu klar til at offentliggøre vores lille hemmelighed for jer, hvilket jeg har glædet mig så meget til.
Uge 15
Åh hvor var det dejligt at dele graviditeten med jer. Både ved at udgive indlægget her men også på Instagram hvor lykønskningerne væltede ind. I var virkelig mange der havde gået og heppet på os i stilhed og håbet på at det snart ville lykkes. Så skønt med alt den opbakning, så tusind tak for det.
Jeg har lige været tre dage i Kbh i forbindelse med nogle møder og events og selvom jeg “kun” er i uge 15 kan jeg godt mærke at sådan et par dage hjemmefra er hårdere end de plejer at være. Jeg bøvler en del med smerter i min lænd, hvilket især kommer til udtryk efter at have gået så meget rundt i Kbh. Jeg prøver at afhjælpe med varmepude hver aften, hvilket lindrer en del, men det bekymrer mig at jeg allerede har den slags gener.
Derudover er vi begyndt at overveje de første valg i forhold til babyudstyr og det er godt nok lidt af en jungle. Både ift. mærke og model, men også farver, nu hvor vi endnu ikke har overtaget huset og ikke helt ved hvilken retning vi vil gå i med indretningen. Prøver så vidt muligt at undgå hvide møbler (seng, højstol osv.), da jeg tror vores nybyggede hus kommer til at fremstå hvidt nok i forvejen.
Uge 16
Den her uge har været præget af ret meget migræne, hvilket jeg også har delt på Instagram. Har haft to hele dage med virkelig voldsomme anfald uden at kunne gøre det store ved det, da jeg ikke kan tage min vanlige medicin. I var flere der anbefalede Sumatriptan som man gerne må tage som gravid, så måske nogen af jer kan have gavn af det hvis I døjer med det samme. Jeg har desværre skiftet fra det præparat for nogle år siden da jeg får voldsomme bivirkninger af det. Så i stedet har jeg forsøgt mig med nogle af jeres andre råd; Stærk espresso shot (kan have effekt som treo grundet koffeinen), dansk vand (kulsyre), varmepude (når det kommer fra spændinger), afspændings videoer (prøvede den her) og ellers har jeg sørget for at holde mig i ro, undgå sollys og skærmtid.
Min lænd driller stadig meget og især i lørdags da jeg var ude at spise med mine kolleger var jeg virkelig plaget af smerter ved at sidde på en spisebordsstol en hel aften. Varmepuden er stadig min redning men ellers fik jeg også anbefalet at starte på svømning og graviditets yoga. Sidstnævnte er jeg netop begyndt på i dag via hjemmevideoer. I var flere der anbefalede Yogavivo hvor man kan lave yoga hjemmefra. Jeg er helt nybegynder men det er ikke noget problem, da der er programmer til alle niveauer. Kan anbefale videoen der har fokus på ryg, rygsøjle og lænd.
Jeg har tilmeldt mig og fået 7 dages gratis træning, men faktisk kan I bruge dette link og få 30 dages gratis medlemsskab. Det er ikke reklame, men noget alle kan tilbyde sine venner når først man er medlem.
Uge 17
Jeg synes det går så stærkt og min mave er virkelig begyndt at se ægte gravid ud. Måske jeg skulle få opdateret billederne i indlægget her med nogle lidt mere spændende billeder af maven. Jeg havde faktisk frygtet at jeg ville tage alt for meget på, men indtil videre følger jeg normalen. Faktisk så har vi det lidt sjovt over at det ikke kun er mig der vokser herhjemme, haha. Casper har nemlig taget mere på end jeg har, i løbet af de sidste par måneder (jeg har fået tilladelse til at skrive det) og han kalder det sympati kilo. Det er vidst en reel ting, vidst nok kaldet Couvade syndromet. Jeg synes sgu det er lidt sødt og heldigvis har han altid været til den tynde side, så han har godt af at få lidt mere sul på kroppen 😉
I denne uge har vi pakket lejligheden ned og er flyttet midlertidigt til Horsens. Selvom Casper har taget de værste slæb så synes jeg at det har været svært at passe på mig selv og undgå løft og belastninger i lænden. Har derfor haft virkelig mange smerter både løbende som vi har pakket ned, og især om aftenen.
Jeg har læst at det er omkring nu at nogen begynder at mærke liv, men at der kan gå et par uger endnu hvis man er førstegangs gravid og dermed ikke rigtig ved hvordan det føles. Jeg mærker desværre ikke noget endnu, selvom jeg prøver at tage mig tid til at mærke efter og fokusere på om der er noget der kan føles som små spark. Jeg glæder mig selvfølgelig helt vildt til de første livstegn. Især fordi jeg synes at ventetiden til næste scanning er meget lang og fordi bekymringerne for om alt er okay igen fylder en del hos mig.
Vi bliver spurgt meget ind til navne hvilket er noget jeg tror vi holder for os selv lige indtil det sidste, men jeg tror faktisk at vi har fundet det navn som vi ender med. Det skulle hvert fald undre mig hvis vi skiftede mening, da vi egentlig er meget enige om at det er navnet. Jeg har ét navn som jeg hellere vil have, men det virker ikke til at jeg kan få Casper overtalt, hvilket selvfølgelig er helt okay. Vi skal begge kunne lide det.
Kønnet tænker jeg at vi afslører om 2 uger når vi har overstået næste scanning, som er misdannelses scanningen.
Uge 18
Vi har endelig fået en ny tid til scanning da den sidste blev aflyst pga. vores adresseændring til Horsens. Det bliver dejligt at få startet mit forløb op i Horsens hvor vi også hører til når vi flytter ind i huset, i stedet for at fortsætte i Skejby når jeg ved vi skal videre. Har hørt så meget godt fra andre der har været tilknyttet der.
Scanningen fylder virkelig meget og jeg kan slet ikke vente til vi skal “se” baby igen. Jeg læste hos Emily Salomon der er gravid og lige så langt henne som mig, at hun stadig intet havde købt til baby af frygt for at miste og det gik op for mig, at jeg heller intet har købt endnu. Jeg kender mig selv godt nok til at vide, at jeg normalt ville have startet på redebyggeriet allerede ved første positive graviditetstest, men det er nok bare anderledes når man har prøvet at miste før. Jeg syntes egentlig jeg var ret rolig omkring at alt nok skulle være okay i tiden efter nakkefolds scanningen, men nu er det næsten en måned siden og den der tryghed er forlængst væk igen.
Stadig ingen sjove cravings, så udover en voksende mave og en virkelig øm lænd føler jeg mig egentlig ret meget som mig selv. Vil dog sige at jeg (og vi) savner vores egen seng virkelig meget. Vi deles lige nu om en 140 seng, og med mine rygsmerter og dermed behov for både at ligge med varmepude og en ekstra pude mellem benene, så efterlader det ikke meget plads til Casper. Så vi sover ikke særlig godt om natten, men det håber jeg ændrer sig når vi får vores egen seng igen.
Uge 19
Jeg er endelig begyndt at mærke liv! Eller det vil sige, at nu er jeg endelig sikker på at det er det jeg mærker og har mærket i noget tid. Det er så ny en følelse at jeg har været for usikker på om det var det, til helt at ville tro på det. Men det er dét og det sker virkelig mange gange i løbet af en dag. Især når jeg sidder eller ligger stille og slapper af. Jeg har læst at baby bliver vugget i søvn når man er i bevægelse og det giver derfor god mening, at det er når jeg slapper af, at baby er aktiv. Casper kan ikke vente til han også kan begynde at mærke noget.
Uge 20
Vi har været til misdannelsesscanning i dag og kunne gå lettede derfra, da alt så ud som det skulle. Kæmpe lettelse at få bekræftet at der stadig er liv (jeg mærker det hver dag, men min hjerne bliver alligevel usikker), at alle organer fungerer som de skal, at han vokser som han skal og ja, at det stadig er en dreng. Det har jeg nemlig slet ikke fået fortalt herinde endnu, men vi har vidst det siden nakkefoldsscanningen.
Vi skal have en lille sommer dreng ♥
Både Casper og jeg havde haft en fornemmelse af at det var en dreng og vi kunne slet ikke forestille os at det blev en pige. Det er noget underligt noget med de fornemmelser. Jeg håbede det faktisk også lidt, fordi der i min familie næsten udelukkende er pigebørn (har en nevø på 19 år som er efterfulgt af 8 niecer), så jeg syntes ærlig talt også det var på tide med nogle drenge babyer.
Vi fik nogle lidt sjove scannings billeder med hjem i dag, da han var umulig at få et ordenligt billede af. Til selve undersøgelsen lå han konstant og bevægede sig, så der nærmest kom fartstriber på billederne, og da sygeplejersken så nåede til at skulle tage billeder, havde han lagt sig til at sove med ryggen til. Vi prøvede virkelig ihærdigt at få ham til at vende sig, så vi kunne få et billede i profil, men det var en umulig opgave selvom jeg både måtte ryste maven og rejse mig for at hoppe. Vi har heldigvis nogle rigtig søde billeder fra sidste scanning. Denne gang fik vi i stedet et par billeder med ryggen til, et billede af hans søde lille fod og et nedefra af, ja, hans tissemand. Lige til fotoalbummet 😉
Jeg synes det er vildt at halvdelen af graviditeten allerede er gået og jeg føler egentlig at det er gået over alt forventning, trods lidt små skavanker. Tænker jeg skal til at begynde at se på hvad der er af fødselsforberedelser osv, da jeg kan læse at man skal købe sig til det meste selv. At det kursus man bliver tilbudt på hospitalet ikke er så fyldestgørende? Som I nok kan høre er det minimalt hvad jeg har sat mig ind i, og indtil for nyligt havde jeg faktisk troet at man blev indkaldt til det hele. Måske det var sådan engang.
Uge 21
Casper har mærket liv uden på maven for første gang i denne uge og jeg syntes selvfølgelig det var kæmpe stort at han endelig også kunne mærke vores baby ligge og sparke. Casper syntes selv det var en ret underlig oplevelse, men har vidst vænnet sig til det siden, da han nu mærker ham hver aften og også synes det er en skøn følelse.
I dag har vi været til 1. jordemoder konsultation på Horsens sygehus. Jeg vidste ikke rigtig hvad vi skulle forvente, men det mindede meget om lægebesøget for et par uger siden. Måling af blodtryk, svare på kost spørgsmål, urinprøve og ellers en kort snak om hvordan man som par, bedst muligt kan håndtere både graviditeten og den kommende rolle som forældre. Vi fik også lov til at lytte til hans hjerteslag, selvom jeg ikke er i tvivl om at der er liv. I følge jordemoderen er det ikke vigtigt at mærke liv hver dag allerede nu, da der sagtens kan gå noget tid imellem uden man skal blive bekymret.
Nu skal vi have booket fødselsforberedelse og rundvisning på afsnittet, da hun sagde at det kan være en god ide at gøre det i god tid for at være sikker på at få plads.
Uge 22 + 23
Jeg synes at tiden flyver afsted og vi har netop bestilt de første store ting til børneværelset, da vi (endelig) overtager huset i denne uge. Det er selvfølgelig ikke børneværelset der prioriteres højest i forhold til at komme på plads i huset, men det er alligevel et af de rum jeg glæder mig mest til at indrette og gøre hyggeligt. Glæder mig især til at kunne begynde at købe nogle detaljer til både værelset og babys garderobe.
Da vi var til jordemoder luftede jeg forresten en bekymring om at jeg ikke synes der skal meget til, før det spænder ret voldsomt i mit underliv. Fx. hvis jeg går lidt for hurtigt. På vej til toget en morgen havde jeg lyst til at stoppe op ved samtlige bænke og tage et hvil. og det synes jeg ærligt er lidt tidligt. Men det er åbenbart helt normalt at opleve plukveer. Mener hun sagde at de kunne dukke op allerede omkring uge 15, hvilket jeg havde troet var noget der kun hørte højgravide til. Den ene morgen vågnede jeg endda af det, hvor min mave var helt hård, hvilket faktisk var morgenen efter at jeg havde været i fuld gang med at pakke lejlighed ned. Så det er nok bare kroppens måde, at fortælle man skal tage den lidt med ro.
Uge 24 + 25
De sidste to uger er gået med fuld fokus på huset, da vi endelig har overtaget og er flyttet ind. Jeg har også været lidt i gang med børneværelset, fået samlet et par møbler og bestilt lidt forskelligt udstyr. Nu er der nemlig endelig et sted hvor vi kan stille det hele, hvilket har været grunden til vi slet ikke har købt noget før nu.
Jeg begynder at være mere og mere udfordret på garderoben, så jeg har bestilt en del basis fra Asos’ eget maternity mærke. Jeg forsøger så vidt muligt at lade være med at købe for meget som kun kan bruges i graviditeten, men jeg syntes at et par tilføjelser til basis garderoben gav god mening. Kan varmt anbefale deres t-shirts, leggings, strømpebukser og bh’er (den jeg har på på billedet ovenfor). Derudover købte jeg også denne kjole, som jeg tror at jeg vil have på til barnedåb hos Caspers nevø om to uger (Reklamelinks).
Det vigtigste der er sket er næsten at jeg har fået min søvn tilbage. Det hjalp selvfølgelig en smule at komme tilbage i vores egen seng, men jeg har virkelig sovet uroligt på det seneste, da jeg har haft svært ved at finde en behagelig stilling, efterhånden som maven er vokset. Jeg har ligget med ekstra puder, men alligevel er jeg vågnet mange gange hver nat for at vende mig, og har dermed også været nødt til at arrangere puderne på ny.
I torsdags fik jeg endelig en rigtig graviditetspude og det har virkelig gjort underværker for min søvn. Det er denne Comfort-U pude fra Fossflakes (reklame – modtaget i gave) som både fungerer som hovedpude og støtte til hele kroppen, både foran og bagved. Jeg har sovet så tungt de sidste par nætter og virkelig følt at min krop var understøttet uanset hvordan jeg lagde mig, hvilket har været skønt. Om morgenen hvor jeg ofte oplever muskelspændinger og kramper i lægmusklerne, har den været rigtig god til at elevere benene.
Uge 26 + 27
Min graviditet er indtil nu virkelig gået over alt forventning, men nu er det åbenbart min tur til at døje med nogle graviditets skavanker. Jeg var ved lægen i sidste uge, ligesom man skal i uge 25, men også for at få en snak om mine bekymringer. Jeg er nemlig begyndt at få rigtig voldsomme plukveer, som både kommer med korte mellemrum mange gange i løbet af dagen, og som gør ondt så snart jeg foretager mig det mindste. Har haft plukveer i en del uger nu og som mange af jer skrev på Instagram så er det en helt normal ting selv fra 1. trimester. Men det er ikke meningen de skal gøre ondt og det er heller ikke meningen at de ikke skal stoppe når man slapper af. Så lægen var enig med mig i at det ikke var helt som det skulle være, og at jeg derfor skulle tage det alvorligt og få slappet helt af de efterfølgende dage, da jeg ellers kunne risikere det endte med en sygemelding. Det var nok de ord der skulle til før jeg rigtig forstod hvor vigtigt det er at tage kroppens signaler alvorligt. Hvert fald fik jeg mig placeret på sofaen i et par dage og jeg synes det går en smule bedre nu. Hvert fald med plukveerne. Jeg døjer stadig med en masse smerter i min læn, så min krop er ikke ligefrem på toppen pt. Udover at lindre med en varmepude, bruger jeg også stadig Yogavivo der har en rigtig god yoga video til netop ryg og lænd. Husk at I kan få en måneds gratis medlemsskab ved at tilmelde jer dette link.
Han sparker stadig lystigt inde i maven og det er stadig verdens bedste følelse. Jeg er begyndt at høre en bestemt børnesang hver aften, da han kan opfange lyde nu, og måske kan finde ro ved at genkende sangen når han engang kommer ud. Det synes jeg er en ret fin tanke, og hvis det ikke virker har vi bare haft nogle hyggelige aftenstunder ham og mig.
Indlægget er opdateret med lidt nye billeder af nogle af de babyting jeg har købt. Jeg fik nemlig online shoppet lidt i weekenden. Har købt sengetøj, sutter og suttesnor hos Hanfalke, som er den fineste lille butik i Aarhus, som I bestemt bør besøge næste gang I kommer forbi. Den ligger på Hans Broges gade.
Jeg kunne heller ikke stå for Kongessløjds citron print, så der har jeg købt sengerand, sengelomme og en lille body som jeg er lidt spændt på om han overhovedet kommer til at kunne passe. I følge min mor har jeg aldrig selv kunnet være i en str. 56.
Læs også: Gratis babypakker
3. Trimester
Uge 28 + 29
Nu er jeg gået ind i 3. trimester og jeg er spændt på hvordan de sidste måneder kommer til at gå. Vi er rigtig meget i gang i huset lige for tiden og det kan mærkes i kroppen. Planen har hele tiden været at jeg skulle stoppe på mit deltids arbejde og gå på barsel 1. juni, altså en måned før termin, men min lænd brokker sig gevaldigt når jeg er på arbejde, da jeg står meget op + der er en del løft, selvom jeg prøver at undgå dem. Så den nye plan er, at jeg stopper allerede 1. maj. Så tager jeg en måned hvor jeg er fuld tid på bloggen, hvorefter jeg går på deltidsbarsel 1. juni og fremefter. Den løsning er jeg simpelthen så lettet over, da jeg trods alt kan tage blogarbejdet noget mere i mit eget tempo og ikke engang behøver tage hjemmefra.
Barsel er lidt mere kringlet med et firma, da jeg jo ikke bare kan sætte min blog på pause i et halvt år. Men jeg er medlem af “Forsikring for selvstændige” og kan derigennem få barselsdagpenge, så jeg kommer til at være 75% på barsel og 25% på arbejde med bloggen. Det er selvfølgelig umuligt at sætte så firkantet op i praksis, så jeg er spændt på hvordan det kommer til at gå. Kommer nok helt an på hvilken lille fyr det er der kommer ud til os, da hans behov selvfølgelig kommer først.
Vi mangler stadig at få købt en autostol og diverse småting, som jeg kan mærke at jeg har behov for vi snart får styr på. Jeg håber selvfølgelig han bliver derinde længe endnu, men tanken om at han jo kan melde sin ankomst allerede nu, og rent faktisk overleve, er begyndt at fylde en del, så jeg har brug for at vi er klar.
Uge 30 + 31
Der har været en del graviditets relaterede ting i kalenderen de sidste par uger, så jeg kan godt mærke at terminen kommer tættere og tættere på. Vi har været til et hurtigt jordemoder besøg, hvor alt var som det skulle være, så der var egentlig ikke så meget i det. Så har jeg været på sygehuset for at få en indsprøjtning, grundet min blodtype, hvilket jeg skal have igen efter fødslen. Vi har også været til første omgang fødselsforberedelse på Horsens sygehus. To timer med gennemgang af en “normal” fødselsproces. Det var helt fint at få gennemgået, men jeg havde læst en del i forvejen, så der var ikke som sådan noget nyt i det for mig.
Der har også været nogle mere spændende ting i kalenderen. Vi har nemlig haft besøg af Ammehjælpen, som er en privat ammerådgiver. Jeg har faktisk tænkt en hel del på selve amningen og ærligt også frygtet den lidt, da jeg har hørt så mange have dårlige oplevelser med deres ammeforløb. Bente der er ammerådgiver kom hjem til os, så både Casper og jeg kunne få noget info om hvad der venter os. Vi snakkede både lidt om selve fødslen og hvad der kan være godt at have med på sin fødselsplan, men især tiden bagefter som mange måske glemmer at forberede sig på. Efter besøget er jeg stadig meget spændt på hvordan amningen kommer til at forløbe, men jeg føler mig alligevel mere rustet, da jeg ved mere om hvad jeg går ind til. At det er helt okay hvis amningen ikke lykkes med det samme, at baby skal hjælpes til at få ordenligt fat, at baby sagtens kan sutte “forkert” så det går ud over mig hvis jeg ikke er opmærksom på det, og at jeg ikke nødvendigvis skal sige ja til tilbuddet om ammebrikker, hvis amningen ikke forløber glat fra starten.
Jeg tænker at jeg vil komme mere ind på vores forløb med Ammehjælpen efter fødslen, da planen er at vi skal have besøg af Bente igen når jeg har født. Sidst var det meget teoretisk, hvor næste gang bliver mere praktisk i forhold til de udfordringer vi (måske) kommer til at opleve.
Som jeg har skrevet om tidligere har jeg døjet en del med lænden, hvilket i uge 30 blev til ret voldsomme smerter fra iskiasnerven. Jeg var derfor forbi Babyteamet i Aarhus for at få akupunktur, hvilket jeg faktisk var en smule skeptisk omkring. Altså i forhold til om det ville hjælpe, da jeg virkelig havde nogle dage hvor jeg havde rigtig ondt og næsten ikke kunne være i min egen krop når der kom et jag. I timerne efter akupunkturbehandlingen havde jeg stadig rigtig ondt og jeg havde nærmest opgivet at det ville hjælpe, indtil næste dag hvor smerten var helt forsvundet. Som jeg sagde til min kollega da jeg var på arbejde, så gik jeg nærmest og prøvede at fremprovokere den lidt, da jeg simpelthen ikke kunne forstå hvis den bare var væk, men den var altså god nok. Jeg har mærket en lille smule til den igen efterfølgende, men slet ikke i samme grad, så det kan altså anbefales hvis I døjer med det samme.
Ellers er han bare aktiv og jeg kan næsten ikke være i min krop over hvor meget jeg glæder mig til at møde ham. Synes både at tiden går virkelig hurtigt og alt for langsomt. Børneværelset er næsten færdigt og jeg kommer til at vise hvad vi har lavet derinde i starten af næste uge.
Foto: Niloka
Uge 32, 33, 34
Tiden flyver afsted og jeg har slet ikke fået opdateret dagbogen her. Men tiden går stadig med at komme på plads i huset og selvfølgelig med at få de sidste ting klar til babys ankomst. Jeg synes virkelig 3. trimester behandler mig godt indtil videre. Jeg har lidt humørsvingninger, men heldigvis ikke den slags hvor jeg blir helt forfærdelig at være sammen med (siger Casper). Mere hvor jeg blir lidt ekstra følsom og det er nok meget naturligt når vi har så store forandringer i vente. Han er meget aktiv og ligger med hovedet nedad, men har dog ikke lagt sig fast endnu.
Jeg har fået endnu en akupunktur behandling hos Babyteamet i Aarhus, mod min iskiasnerve, og har ikke mærket noget til den siden. Hvis det blir muligt under fødslen, tror jeg at jeg vil prøve at bruge akupunktur som smertelindring, da jeg virkelig har haft god effekt af det. De lændesmerter jeg har skrevet om tidligere, som egentlig var gået væk, kommer dog nemt igen når jeg har været lidt for aktiv eller siddet længe på en stol ved computeren.
Casper og jeg har været til slyngevejledning hos Minikram, som ligger i samme lokaler som babyteamet. Har et stort ønske om at komme til at bære baby i slynge og at blive tryg ved det, så jeg synes det var fedt allerede at få undervisningen nu, så vi er klar til at bruge slyngen lige fra han er født. Vi har fået en strækvikle med hjem, som er den vi syntes bedst om efter vejledningen. Jeg kommer til at skrive meget mere om de forskellige forberedelser vi har opsøgt før fødslen, når jeg har født, da det giver lidt mere mening at fortælle i dybden om det, når jeg ved hvad der især har været brugbart. Men I kan hvert fald besøge Kamilla i Minikram hver tirsdag fra 11-15, helt uden forpligtelser. Hun har nemlig et stort udvalg af vikler og bæreseler, som hun sælger og giver vejledning i. Den mere dybdegående vejledning får man ved at booke en slyngevejledning hos hende.
Så har jeg haft besøg af Nicoline fra Niloka som er fotograf, for at få taget nogle fine billeder af maven. Jeg har været ret sløv til at få taget uge billeder, så jeg synes det er så dejligt at jeg har nogen af maven til bagefter, som oven i købet er taget professionelt. Kommer uden tvivl til at savne baby bulen og det at have ham så tæt på mig, så de billeder betyder rigtig meget. Vi har taget dem hjemme hos os, for at det blev mest naturligt og trygt og det synes jeg har givet den fineste stemning til billederne. Kommer til at dele lidt ud af dem løbende.
Vi er hundepassere i denne uge, for min brors lille franske bulldog. Han er stadig hvalp og vi joker lidt med at det er en meget god forsmag på hvad der venter os. Tænker hvert fald der er et par ligheder ift. behovsudsættelse (vores) og tidlige morgenvækninger. Desuden har det gjort det meget klart at vi ikke skal have en hvalp inden for samme år som vi skal have baby. Jeg ville elske at have hund og jeg har helt ondt i hjertet over at vi skal aflevere ham tilbage på søndag, men det er virkelig et stort arbejde og jeg tror vi får hænderne rigeligt fulde med baby.
Igår var vi til fødselsforberedelse hos Babyteamet, som afholdte workshop med Heidi Meyer, som står bag Meyer Metoden. Igen tror jeg at jeg vil vente med at dele en masse, indtil vi rent faktisk har fået mulighed for at afprøve det i praksis. Men både Casper og jeg gik derfra med en følelse af, at vi glæder os til fødslen og at vi føler os meget bedre klædt på end før vi tog afsted. Faktisk havde vi allerede i sidste uge aflyst 2. modul af den fødselsforberedelse der bliver afholdt på hospitalet, fordi vi simpelthen ikke syntes vi fik nok ud af den første gang. Så jeg kan varmt anbefale at opsøge noget fødselsforberedelse selv. Synes Meyermetoden er god fordi den er mindst lige så meget henvendt til partneren, som til den gravide. Den går nemlig blandt andet ud på, at fædrene skal blive de bedste fødselspartnere, så man sammen kan komme igennem fødslen på en god måde, ved hjælp af afspænding og afledning.
Foto: Niloka
Uge 35 + 36
Vi har været til jordemoder og baby er skønnet til 2700 g. Så lidt over gennemsnittet, men inden for normalen. Han ligger med hovedet nedad men har endnu ikke sat sig fast i bækkenet, hvilket jeg faktisk havde håbet ret meget på at han havde. Dog tror jordemoderen ikke at han vender sig igen, så det håber vi på at hun får ret i.
Jeg er begyndt at få væske i hænder og fødder og det hjælper ikke ligefrem at temperaturen udenfor er steget, nu hvor kalenderen siger juni måned. Men udover det så har jeg det virkelig godt og de plukkeveer som jeg ellers har døjet meget med, er nede på et helt acceptabelt niveau. Igår gik jeg 5 km uden problemer, hvilket jeg for et par uger siden ville have været virkelig smerteplaget af.
Af de mere navlepillende nyheder så kan jeg fortælle at jeg har fået de første strækmærker. Havde lige håbet at jeg helt undgik det, da der slet ikke har været de mindste tegn på det. Men pludselig var de der, fra den ene dag til den anden. Selvom jeg ved at det er hormonbetinget så sørger jeg alligevel for at smøre kroppen godt ind morgen og aften. Jeg har brugt Karmameju’s beroligende kropsolie gennem hele graviditeten, men nu har jeg også lige fundet en Biooil frem, som jeg tænker jeg vil forsøge mig med på strækmærkerne.
I weekenden fik vi gennemgået hvad vi mangler at købe, vi fik bestilt en vejledning i Babysam til at kunne finde den rigtige autostol, vi fik øvet vejrtrækning og afspændingsøvelser og så fik vi skrevet nogle punkter ned til en fødselsplan.
Uge 37, 38, 39, 40
De sidste 4 uger af graviditets dagbogen bliver først udgivet nu – efter fødslen. Vi tog nemlig en beslutning, som jeg gerne ville vente med at dele med jer, til det hele var overstået. Vi besluttede os for en hjemmefødsel.
En ret sen beslutning, men noget jeg har haft lyst til lige siden jeg blev gravid første gang. Casper derimod har været modstander af det fra dag et, og jeg har derfor ikke presset på. Det er så stor en ting og jeg synes det er vigtigt at man er enige om valget og at begge parter er helt trygge ved det.
Her i de sidste uger op til terminsdagen fik jeg alligevel luftet ideen igen. Efter vores fødselsforberedelse med Meyermetoden havde jeg nemlig fået ret meget mod på at gennemgå fødslen kun med naturlig smertelindring. Casper og jeg tog derfor endnu en snak om muligheden for hjemmefødsel.
Noget af det vi begge to var lidt stressede over ved en hospitals fødsel, var hele optakten op til fødslen. Hvornår skal vi ringe til fødegangen, hvor tidligt skal vi tage afsted, kommer vi til at køre midt i myldretrafikken (så er der nemt 40 minutters kørsel), bliver vi sendt hele vejen hjem igen og vil mine veer gå i stå når vi ankommer til hospitalet. Alle de bekymringer fyldte en del hos os begge. Vi blev ret hurtigt enige om, at de ting kunne vi undgå ved en hjemmefødsel.
Vi snakkede derfor med Caspers søster, som også har født hjemme, selvom hun var førstegangsfødende. Vi fik svar på en masse spørgsmål og det gjorde at Casper blev mere tryg ved hele situationen. Vi lavede efterfølgende en ny aftale med en jordemor fra et hjemmefødselsteam, som kom hjem til os en uge senere. Det hele skulle gå ret hurtigt da vi tog beslutningen så sent i graviditeten.
Imens jeg skriver det her er jeg i uge 39 og vi har nu gjort alt klar til at vi forhåbentlig kan få den hjemmefødsel vi drømmer om. Det er selvfølgelig slet ikke sikkert at det bliver en hjemmefødsel, da der ikke skal gå meget “galt” før de vælger at overflytte en til sygehuset. Sikkerheden kommer selvfølgelig før ens ønske om at føde hjemme. Men vi er ret så opsatte på det og håber virkelig at det lykkes. Hospitalstasken er dog også pakket, hvis nu vi alligevel skal forbi Horsens sygehus.
Ift. smertelindring så har vi øvet Meyermetoden og er blevet trygge ved den. Både med vejrtrækningsøvelser og de tryk som Casper skal lave på mig. Derudover har jeg sikret mig at alle de tre jordmødre der er tilknyttet mig kan give akupunktur. Vi har chiliplastre og købt ind til ingefærklude. Derudover står der på min fødselsplan at jeg gerne vil motiveres så meget som muligt til at bevæge mig rundt og til at komme ud under den varme bruser.
Så det er planen for smertelindring ved vores hjemmefødsel.
Vi har også lavet nogle praktiske forberedelser. Vi har købt ind til mad og drikke til både os og jordemoren, da de ikke prioriterer at tage mad med når de rykker ud. De kører afsted så hurtigt som muligt. Af drikkevarer er de vigtigste rød saft og Faxe Kondi, som er det der skal holde mig kørende hvis jeg mister appetitten til at spise.
Så har vi købt nogle forskellige praktiske ting: Vådliggerlagen til sengen, billige håndklæder og vaskeklude der kan smides ud bagefter, et lagen til rebozo øvelser, plastik afdækning til sengen (den slags man også bruger når man skal male) og en stor skjorte jeg kan have på under fødslen hvis jeg føler behov for det.
Fra jordmoren har vi fået udleveret klyx, bleer, efterfødselsbind, nettrusser, navle kit og sy kit.
Nu er det bare at vente og se om det lykkes med en hjemmefødsel. Uanset hvad bliver teksten her en del af min graviditets dagbog og I må endelig spørge ind hvis der er noget jeg skal uddybe. Jeg havde bare brug for at vente med at dele mine tanker om hjemmefødsel indtil selve fødslen var ovre. Når man deler den slags vil der altid komme en masse reaktioner. Det er dejligt med dialog, men jeg har ikke behov for at høre andres for/imod historier når vores beslutning stadig er så ny.
Snart kommer der en fødselsberetning ♥
Læs også: Graviditet: Min Fødselsplan