Fælles økonomi, budgetter og (pensions) opsparing

For et par uger siden delte jeg lidt tanker om vores økonomi på Instagram. I var mange der var interesserede og flere spurgte ind til, om jeg ikke ville dele lidt mere om emnet. Især hvordan vi deler udgifter efter vi har købt hus og fået barn sammen. Det vil jeg selvfølgelig gerne.

Fælles økonomi eller lige deling af udgifter

Allerede da vi flyttede sammen i vores første fælles lejebolig, oprettede vi to fælles konti. En madkonto og en budgetkonto. Sidstnævnte hvor alle fælles faste udgifter blev trukket. Det var altså ikke en klassisk “fælles økonomi”, da vi stadig havde hver vores lønkonto, budgetkonto og opsparing. Men det gjorde det nemt når der skulle betales husleje, indboforsikring, el, varme osv.

Til madkontoen havde vi hver især et kort, så vi begge havde mulighed for at handle ind for vores fælles penge. I starten var vi begge studerende, men da jeg begyndte at arbejde som sygeplejerske røg vores boligstøtte og jeg betalte derfor dét mere til fælles udgifterne. Den løsning fungerede rigtig godt for os dengang, da vi havde relativt få udgifter før hus og barn.

Økonomi efter huskøb

Efter vi købte hus fortsatte vi egentlig den model. Casper var i mellemtiden blevet færdiguddannet og havde fået fuldtidsjob. Jeg havde deltidsjob, men med min virksomhed ved siden af. Så vi betalte lige mange penge ind til fællesudgifterne. Det var et ønske fra min side af, da jeg godt kunne “være med” på det beløb, selvom Caspers indkomst var højere. Vi havde stadig hver vores lønkonto og dermed ikke det samme disponible beløb til lommepenge, når alle udgifter var betalt. Men jeg havde det godt med at vi betalte det samme, da jeg ikke ønskede at det skulle gå ud over Casper at jeg kun arbejdede deltid.

Økonomi efter barn

Da vi fik Ebbe ændrede både udgifter og indkomst sig. Jeg var på deltids barsel (fik barselsdagpenge, men ikke fuld sats grundet min virksomhed) og der var pludselig en stor post i babyudstyr, legetøj, bleer osv. Madbudgettet steg også en del.

Da min barsel var slut ændrede indkomsten sig igen, fordi vi valgte at jeg skulle hjemmepasse Ebbe. Det har betydet at min indkomst kun har bestået af det hjemmepassertilskud de tilbyder i kommunen, hvilket er på 4000,- efter skat.

Vi har derfor løbende delt udgifterne mere op, så de passede til forholdene på vores indkomst. Det er en fælles prioritering at hjemmepasse Ebbe og derfor har det været meget naturligt for os, at køre en mere fælles økonomi i denne periode. Så pt dækker Casper de fleste udgifter på budgetkontoen, som går til huslån, bil, el, forsikringer osv. Imens jeg dækker mine egne faste udgifter, det meste af madbudgettet og udgifter til Ebbe. Sidstnævnte betyder at børnepengene er regnet ind i min samlede indkomst.

Budgetter

Hjemme hos os er det Casper der står næsten 100% for at holde styr på økonomien. Det gør han fordi det interesserer ham og fordi han er god til det. Han bruger Excel til at lægge budgetter og til at få et overblik over vores indtægter og udgifter. På den måde kommer der for det meste ikke nogle uforudsete regninger i løbet af året.

Januar vil være en oplagt måned at starte et budget på, hvis man endnu ikke er kommet i gang. Vil anbefale at starte med at kontakte sin bank, for at få lavet nogle opdelte konti. Det gør det så meget nemmere at holde styr på ens forbrug, når alt ikke ryger fra samme konto. Derefter handler det om at få et overblik over alle ens faste udgifter. Kig et år tilbage og skriv ned hvad der har været af faste betalinger. Når man har lavet et overblik, skal det fulde beløb for året deles op i 12 måneder og så skal der laves en fast indbetaling til ens budgetkonto.

Man behøver virkelig ikke at være en haj til Excel, for at få styr på sin økonomi. Men hvis man gerne vil have en skabelon, kan I f.eks. finde en ovre hos Moneymum, hvor man efter download kan plotte sine egne tal ind.

Opsparing

Vi har faktisk ikke nogen fælles opsparing lige pt, men kører bare med hver vores. Nu hvor vi ikke har været ude at rejse grundet Corona, er opsparingspengene mere gået til større køb i hjemmet. Det er jo fælles, men så har vi skiftet lidt til at betale eller også har vi delt beløbet op. F.eks. til den store reol i stuen, til et kalkfilter og hvad vi ellers har købt af større ting. Det har fungeret godt for os, da ingen af os går så meget op i, hvem der betaler mest. Vi ser det lidt som en fælles opsparing, selvom der er to.

Pension

Jeg betaler ind til en privat pensionsordning gennem mit firma, men ikke i nærheden af hvad Casper betaler ind gennem sin løn. Så det er en post, hvor der er plads til forbedring, når der på et tidspunkt efter hjemmepasning kommer lidt luft i økonomien igen.

Det kan være en god ide at tage en snak om hver enkelts pensionsopsparing. Noget der heldigvis er kommet en del mere fokus på de seneste år. Hvor vigtigt det er for kvinder der tager størstedelen af barslen, at sikre sig en god pensionsordning. Altså at betale ind under ens barsel, hvor der ikke automatisk bliver betalt ind, som der gør fra ens løn.

Fælles økonomi eller ej

Vi har heldigvis været meget enige hele vejen igennem og økonomi har aldrig været et ømt emne for os eller et emne der har ledt til skænderier. Men jeg tænker uanset at det er vigtigt at tage en god snak om, hvordan man hver især har det bedst med at opdele økonomien. Om den skal deles ligeligt efter udgifter, komme an på indtægter eller om der skal tages hensyn til særlige forhold, som f.eks. barsel, nedsat tid, hjemmepasning osv.

Pt er sidstnævnte meget naturligt for os, fordi det er et fælles valg at prioritere hjemmepasning af Ebbe. Men jeg glæder mig bestemt til, at kunne bidrage mere til vores fælles udgifter igen. Jeg tror aldrig det er sjovt at være den der betaler mindst. Samtidig er jeg glad for løsningen, hvor vi har hver vores lønkonto med “lommepenge”. På den måde skal man aldrig føle at man skal spørge om lov til at købe noget.

Læs også: Huskøb: Testamente og andre vigtige juridiske dokumenter