Annonce

Den ultimative guide: Sådan starter du en blog

Eftersom jeg igennem tiden har fået mange henvendelser, med spørgsmål fra andre der gerne vil starte deres egen blog, har jeg lavet denne guide med steps til hvordan man kommer i gang. Det er nemlig slet ikke så svært, hvis bare man har lysten og ikke mindst har noget på hjerte.

Så hvis du går med en lille blogger drøm i maven, kan du med fordel læse med her.

Læs også: TIP: Sådan får du et CV der skiller sig ud

Den ultimative guide: <strong>Sådan starter du en blog</strong> 1

Bloggens navn: Det er vigtigt at finde det helt rigtige blognavn til ens blog, da det er et navn der vil følge en altid, hvis man får succes med bloggen. Derfor anbefaler jeg at tænke grundigt over navnet og vælge et som man ikke tror, at man vil blive træt af med tiden (jeg taler af bitter erfaring her). Mange vælger at bruge sit eget navn som blognavn, men der kan også være fordele ved at hedde noget helt andet. Hvis man har en niche blog kan det f.eks. være en fordel at have et navn der antyder hvad bloggen handler om.

For at gøre det nemmest for læserne og for at opbygge et brand omkring sin blog, anbefaler jeg at hedde det samme på alle sine kanaler.

Opret bloggen: Når du har fundet det perfekte blognavn er du klar til at oprette din blog. Man kan vælge at oprette sin blog hos et blog netværk, som fx. Buzzanova, Bloggersdelight, Nouw, Blogly osv. Det har både fordele og ulemper at ligge hos et netværk, hvilket jeg gerne vil komme nærmere ind på i et andet indlæg, hvis der er interesse for det.

Alternativt kan man oprette sin blog på sin helt egen platform, f.eks. hos One.com.

Eget domæne: Uanset hvilken løsning man vælger, anbefaler jeg at købe sit eget domæne. Det ser mere professionelt ud og så er det nemmere at finde frem til siden, da man bliver mere synlig. Et eksempel på eget domæne er at min blog hedder Ditteblog.dk i stedet for Ditteblog.buzzanova.dk.

Domænet kan også købes hos One.com og aktiveres hos DK Hostmaster.

Den ultimative guide: <strong>Sådan starter du en blog</strong> 2

Layout: Når det kommer til bloggens design og layout er det nok for manges vedkommende en udebane. Dog behøver man ikke være super teknisk for at starte sin egen blog, da man hos de forskellige blog platforme kan hente templates, som man kan bygge videre på. Man kan også købe færdige templates på f.eks. Etsy.

Hvis man vælger at starte sin blog hos et blog netværk, kan man typisk få hjælp af netværket til at designe sin blog ud fra ens ønsker. Min er for eksempel designet af Buzzanova, men med alle mine inputs og ønsker.

Analyse: Selvom der i starten måske ikke er så mange der læser med, er det altid sjovt at følge med i hvor mange der er inde for at kigge på ens blog. Det kan være en stor motivationsfaktor, når man kan se at læser tallet øges. Her kan man f.eks. bruge Google Analytics til blandt andet at tracke antal besøgende. Det er også det jeg bruger når jeg skal finde frem til mine mest læste indlæg, for at se på hvad der er populært blandt jer læsere.

Den ultimative guide: <strong>Sådan starter du en blog</strong> 3

Udstyr: Man vælger heldigvis selv om der skal investeres i en masse dyrt udstyr. Det kommer meget an på hvad man vil med sin blog. Hvis det er teksten der er det bærende element kan det måske være tilstrækkeligt med billeder fra ens mobil. Men hvis man ønsker at være meget visuel er det nok en god ide at købe et kamera. Jeg har et Sony A5000 som jeg både bruger til outfits, bolig og mad billeder. Det kan være en god ide at tage forbi en foto butik og få vejledning ud fra netop ens egne behov.

Læsere: Inden man gør sin nye blog offentlig, kan man med fordel forberede et par indlæg. På den måde kan læserne se, hvad de kan forvente af bloggen, allerede første gang de er på besøg. Herefter kan man begynde at dele sit indhold. Det kan både gøres via en Facebook side, via Bloglovin og Instagram og ikke mindst ved at bruge sit netværk. Det kan være grænseoverskridende at lægge sin blog ud til sine Facebook venner i starten, men likes og kommentarer på Facebook er guld værd, i forhold til at nå ud til en masse forskellige personer.

Udover at dele bloggen fra sine egne kanaler, kan man også gøre sig selv synlig ved at kommentere hos andre. Husk at det ikke skal være ligegyldige kommentarer, som åbenlyst kun er for at blive set, men kommentér med relevante kommentarer hos andre lignende blogs. Det er deres målgruppe man gerne vil blive set af.

Indhold: Det giver næsten sig selv, at det er en god ide at have en plan for hvad man gerne  vil skrive om, og det burde jo komme som det aller første og være det der gør, at man har lyst til at starte en blog. Men når det er på plads vil jeg også anbefale at finde på noget fast indhold, en slags føljeton. På den måde skal man ikke finde på “nyt” indhold hver evig eneste dag. Det kan være en madplan hver søndag, glimt fra ugen hver mandag, weekend planer hver fredag osv.

Derudover er det også en god ide at lave noget indhold som kan blive læst igen og igen. Et outfit indlæg ældes fx. hurtigt, men en guide (det kan være til alt muligt) bliver ofte søgt frem i Google mange gange og øger dermed ens visninger.

Den ultimative guide: <strong>Sådan starter du en blog</strong> 1

Vær tålmodig: Selvom det er simpelt at starte en blog, så kræver det en masse arbejde når først den er i gang. Hvert fald hvis man vil have den til at vokse. Der er mange om budet, så man skal skille sig ud, levere relevant indhold og brænde for at drive den. Det kræver tålmodighed og det kan være at man skal blogge i mange år, før man begynder at blive set af virksomhederne. Jeg har ikke tal på hvor ofte jeg har hørt sætningen “Jeg burde bare starte en blog”, når folk bliver misundelige på det glamourøse #bloggerliv. Men husk nu, at forud for alle goderne, er der blevet arbejdet mange timer og at det bestemt ikke (kun) er de gratis goder der driver værket.

Tjen penge på din blog: Dette punkt kunne have et helt indlæg for sig selv, men for at gøre det helt kort, kan man tjene penge på samarbejde med virksomheder (sponsorerede indlæg), banner reklamer (pr. sidevisninger) og reklamelinks (pr. klik eller % af køb). Nogle blog netværk har deres eget affiliate (reklamelink) system, hvor man hos andre selv skal ud og søge om adgang. Jeg bruger f.eks. APPRL og ADTRACTION til at lave links med, hvor jeg så får en lille andel af det I køber gennem mine links.

Jeg glæder mig til at høre om der er nogen af mine læsere der drømmer om at starte en blog. Så skriv endelig hvis I har nogle spørgsmål eller der er noget jeg skal uddybe ♥

Hvis I er i tvivl om I skal starte en blog eller ej, så læs med hos Michelle der giver 5 gode grunde til at starte en blog.

 

Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

7 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments
Andre interessante indlæg
Mine mål og drømme for...
Søskendevogn: Bugaboo Donkey Duo 3...
Opskrift: Nespresso Iskaffe
Lad os snakke lidt om...
Tjekliste: En samlet liste over...
Et 50’er inspireret rammekøkken
Aarhus: 3 Retters på Lecoq...
Personlige børnebøger: Min Bedste Bog