De der 70’er huse kan altså også noget

Som I efterhånden ved, er Casper og jeg ved at finde ud af med os selv, hvor vi egentlig gerne vil bo. Vi skal ikke flytte lige nu, men da der begyndte at komme flere byer end kun Aarhus i spild, blev det altså til et lidt større planlægnings projekt.

Udover at finde ud af hvilke byer vi kan se os selv i,  er vi også ved at pejle os ind på hvilket slags hus vi godt kunne tænke os. Mit drømmehus har altid været et gammelt muremester hus fra 20’erne, som man selv kunne sætte sit præg på. Ingen af os er så meget til nybyg, selvom det ville være smart når man tænker på vores manglende håndværker skills.

60’er og 70’er huse

Den anden dag fik jeg så øjnene op for 60’er og 70’er husene. Egentlig er det nogen jeg altid er sprunget hurtigt over på Boligsiden, da jeg synes de ser SÅ kedelige ud udefra. Men de kan faktisk være et rigtig godt kompromis. Et typehus er nemlig noget mere taknemmelige at lave om end førnævnte muremester villa. Det er oftest kun ydervæggene der er bærende, hvilket gør at man kan lave helt om på rumfordelingen hvis det er det man ønsker. Oftest er der et separat køkken som med fordel kan laves om til et køkken alrum og små badeværelser der kan slås sammen til et stort. Desuden er det nemmere at lave en tilbygning der passer ind i husets stil, hvis man på sigt mangler mere plads. Alternativt kan man optimere garagen til beboelse, da den oftest er muret op på samme måde som huset.

De der 70'er huse kan altså også noget 1

De der 70'er huse kan altså også noget 2

Derudover er der selve designet. Materialerne man byggede med dengang har ikke ry for at være i bedste kvalitet. Derfor er det oftest tiltrængt med udskiftning af vinduer og tag. Dette gør at man samtidig kan ændre en del på udseendet når man alligevel er i gang. F.eks. ved at sætte moderne sorte vinduer i, evt store glaspartier i gavlen eller lofts vinduer når taget alligevel skal skiftes. Det er selvfølgelig alt sammen udgifter man skal have med i tankerne, men hvis budgettet er til det, kan man virkelig få et lækkert moderne hus ud af et kedeligt typehus.

De der 70'er huse kan altså også noget 3

Der kan være mange fine detaljer som kan være sjove at bevare. Især det gamle træværk på døre, skabe, lofter osv. Her er der skabt nogle kontraster med sort maling, hvilket får det til at se helt anderledes og nyt ud.

De der 70'er huse kan altså også noget 4

De der 70'er huse kan altså også noget 5

De der 70'er huse kan altså også noget 6

Her er de store vinduer jeg snakkede om, som desuden også er på det aller første billede i indlægget. Det skaber så meget godt til et rum med alt der naturlige dagslys.

De der 70'er huse kan altså også noget 7

Er der mon nogen af mine læsere der bor i et 60’er/70’er hus som har kastet sig ud i et lignende projekt? Jeg synes nemlig det virker lidt uoverskueligt hvordan man finder ud af hvor meget alt sådan noget kommer til at koste. Jeg kan forestille mig det er en god ide at få en arkitekt på, for at få de bedste muligheder ud af huset.

Det kribler virkelig i mine fingre for at få lov at gå i krig med sådan et projekt.

Billederne er fundet på Pinterest.

Del med nogen du holder af
Kommentarer

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

23 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments
Andre interessante indlæg
Legetøj og aktiviteter – Baby...
Entré Makeover: Møbler til den...
Interiør: Favoritter fra Specktrum i...
Et sjældent outfit, en snak...
Flyttetanker: Alternative beliggenheder til Aarhus
Guide: 10 tips til at...
Aarhus: Morgenmad hos Bernth
Sprog 20 måneder – Bekymringer...