På næste søndag skal min nyeste lille niece døbes. Jeg er så heldig at jeg har hele 8 niecer og 1 nevø. Mine brødre er nemlig en del år ældre end mig. Derfor har jeg efterhånden stået i den situation mange gange, hvor jeg skulle finde en perfekt dåbsgave. Jeg har ofte købt et smykke, da jeg gerne vil give dem noget, som kan følge dem resten af deres liv. Jeg har selv en halskæde som jeg fik til min dåb.
Den anden dag slog det mig, at jeg ikke nødvendigvis behøver at købe de typiske dåbssmykker i en smykkebutik, men i stedet kunne købe noget som jeg også selv synes er lækkert. Derfor faldt valget på et Lovetag fra Jane Kønig. Jeg købte det der hedder et mini-lovetag med min nieces forbogstav og med en kuglekæde til, i den korteste længde, nemlig 42 cm.
Nu håber jeg at det falder i deres smag også ♥
Ps. Min svigerinde læser ikke med på bloggen, medmindre jeg smider indlægget op på min facebook side, så derfor tør jeg godt vise gaven frem herinde før den er givet 😉