Beauty favoritter i april
Indlægget indeholder reklame i form af produkter modtaget i gave.
Nu er det tid til endnu en omgang beauty favoritter, denne gang fra april måned. Lidt solcreme nu hvor foråret endelig er kommet (og smuttet igen), en ny duft, et par hårprodukter og lidt til problemhuden der både skal holdes ren og ung. Hej slut tyvere.
En age-defying solcreme med faktor 30 fra Mádara, som både kan bruges til ansigt og krop. Jeg bruger den nu kun til ansigt og hals grundet dens størrelse, ellers tror jeg ikke der er til mange gange 😉 Det er en let farvet solcreme, så man ikke ender med hvide striber i hele ansigtet. Den er nem at smøre ud og så dufter den virkelig dejligt. Den både beskytter og genopbygger huden.

Til dage hvor jeg skal sidde i direkte sol f.eks. på altanen, bruger jeg en lidt mere heftig ansigtssolcreme. Faktor 50 fra Vichy er en plejende og fugtgivende solcreme, uden parabener men med let parfume. Til læberne bruger jeg en solstift også med faktor 50, da jeg har tendens til forkølelsessår, hvilket især opstår hvis mine læber blir solbrændte.
Der er netop blevet lanceret en ny Clean parfume, som jeg selvfølgelig måtte eje. Jeg har en del fra deres mærke efterhånden og den nye er hurtigt blevet en favorit. Den hedder “Ultimate beach night“.
Jeg er virkelig dårlig til at beskrive dufte, men I kan jo selv prøve at dufte den hvis I kommer forbi den en dag og se om I er enige med mig. En anden favorit er den der hedder “Lovegrass”.
Har I en Clean favorit?
Der skal altså ret meget til før jeg skifter mine favoritter fra Kevin Murphy ud, men denne hår serie fra Pure n’Nice er jeg blevet ret så glad for. Det er en fugtgivende serie, som giver ekstra pleje til det meget tørre hår. Den indeholder ingen skadelige stoffer og har svanemærket. Den serie jeg bruger er tilsat lidt parfume, men den fås også uden.
Shampoo // Balsam // Hårkur //
Jeg har i lang tid brugt tørshampoo til at skabe noget struktur i mit hår og på den måde skabe noget volume. Dog er jeg ikke særlig vild med den følelse tørshampoo giver, så jeg blev så glad da jeg opdagede denne “Structure spray” fra ID Hair. Den er ret heftig, så man skal ikke spraye for meget i, hvis man har så tyndt hår som mig. Den holder hvert fald hvad den lover; giver masser af struktur og volumen.
Tabte jeg lige den her flaske lige inden jeg skulle tage billedet? Ja. Derfor er den helt skummende. Jeg bruger ansigtsvask hver dag i badet og lige nu er jeg ret glad for denne “Drops of youth” fra The body shop. Den skummer rigtig godt og så udtørrer den ikke huden. Jeg bruger den enten sammen med en konjac svamp eller med min Magnitone.
Læs også: Beauty favoritter i februar
Læs også: Beauty favoritter i marts