B. Copenhagen efterårs garderobe
Reklame B. Copenhagen
For nyligt har jeg stiftet bekendtskab med det forholdsvist nye tøjbrand B. Copenhagen. Jeg har fået lov at udvælge mine favoritter fra deres vinter kollektion og I har måske allerede spottet mig i nogle af tingene på min Instagram profil. De er nemlig hurtigt blevet favoritter i min garderobe.
B. Copenhagen fokuserer på at lave smart men stadig komfortabelt tøj. Det er virkelig noget jeg prioriterer højt når jeg skal have tøj på om morgenen. At jeg går meget hjemme og nu også er gravid, har helt klart også gjort den prioritering endnu højere. Jeg orker ikke tøj der strammer og jeg vil bare gerne have snit og materialer på, som jeg kan føle mig godt tilpas i.
Gråt hjemmesæt
Det grå hjemmesæt har jeg virkelig brugt meget den seneste måned. Det er helt genialt når man gerne vil have noget blødt og behageligt tøj på, men samtidig ikke gider ligne en der lige er stået ud af sengen. Jeg synes nemlig det har et rigtig smart og klædeligt snit, samtidig med det er blødt og lækkert at have på. Casper joker lidt med at jeg aldrig har tøjkrise længere, fordi jeg hopper i det her sæt hver morgen. Det er virkelig vanedannende.
Stylet med frakke og sneakers
Sættet kan sagtens styles så man kan have det på ude også. Jeg synes det er et rigtig fint efterårs sæt når man sætter et par sneakers og en uldfrakke til. Frakken er desværre en gammel sag, men den minder på mange måder om de styles jeg har valgt fra B. Copenhagen. Det er nemlig gode basis styles jeg kan bruge igen og igen.
Smuk sort kjole til jul eller nytår
Det var slet ikke meningen at der skulle være fokus på maven på de her billeder, men da kampagnen blev rykket lidt, så kan den altså ikke længere skjules. Kjolen her er heldigvis rigtig fin både med og uden mave, da elastikken kan sættes så den klæder en bedst muligt. Jeg tænker den skal være min jule og/eller nytårs kjole i år. Den har sådan nogle smukke detaljer og jeg er især vild med de prikkede ærmer.
Ternet jakke eller skjorte
Hvis der er noget jeg har (for) meget af i min garderobe, så er det nok jakker. Jeg elsker jakker der kan bruges udendørs i foråret og indendørs i stedet for en strik om vinteren. Den ternede jakke synes jeg er så fin her til efteråret. Både til kjoler, bukser og jeans. Jeg har alt tøjet i min normale størrelse (M/38), men lige med den her kunne man godt vælge at gå en størrelse op, så den blev lidt mere oversized. Det tror jeg kunne være ret fint.
Grå strik
Strik har jeg også en del af, men jeg bruger også striktrøjer hver eneste dag. Jeg elsker lag-på-lag og derfor er efteråret nok også min favorit årstid når det kommer til at klæde sig på. Jeg synes den grå strik er så fin i mønsteret og bruger den både til bukser og over kjoler.
Cardigan
Hvis ikke jeg var gravid, så havde jeg stylet den fine brune cardigan med et par blå højtaljede jeans. Det er sådan noget jeg allerede nu drømmer om at gå i igen, når jeg til foråret ikke er gravid mere. Indtil da er den heldigvis også virkelig anvendelig til mange andre ting i garderoben. Også til kjoler fordi det er en kort model.
Hjemmeside, forhandlere og giveaway
Snart kan I vinde nogle af mine favoritter på min Instagram, men indtil da kan I se mere til B.Copenhagen og deres vinterkollektion på deres hjemmeside, hvor I også finder nærmeste forhandler af tøjet.
Læs også: Aarhus guide: Børnevenlige steder at spise og opleve