Annonce

Anna Blogger: 10 ting om Ditte

I december fik Casper lov at overtage bloggen for en dag, for at I kunne lære mig lidt bedre at kende. I dag er det min veninde Anna der har været i tænkeboks og skrevet 10 ting om mig. (Faktisk har hun skrevet 11, men jeg kan jo ikke lave om på temaet nu 😉 )
Anna har jeg lært at kende gennem sygeplejestudiet og hun er en af grundende til, at jeg bestemt ikke har fortrudt at jeg tog uddannelsen, selvom jeg ikke bruger den i dag. Jeg vil nemlig ikke undvære hende i mit liv. Hun er sjov, sød og kærlig og så er hun helt vildt kreativ. I kan følge hendes kreative univers på Instagram under @annaoxlund ♥
Nu vil jeg give ordet til Anna:

10440638_10152514145317464_7601839388175928261_n

Kæle Geden Julie
Jeg er vokset op i et klassisk villa kvarter i en ordinær Århus forstad, så da Ditte fortalte mig første gang, at hun havde haft en kæleged ved navn Julie som barn, var det ret eksotisk for mig. Jeg har sagt jeg synes hun skulle opkalde sin første fødte efter geden Julie , tror dog ikke hun helt er med på den ide …..

Noget særligt ud af noget ordinært
Ditte har en særlig evne til at gøre noget ellers ret ordinært ret specielt. Det kan være en flaske rødvin til en hyggelig aften. Eller en kop to go kaffe. Måske en fin buket blomster bare fordi. Eller en fin gave som bliver sendt afsted til niecerne og nevøen i Sønder Jylland. Måske det er hendes store forkærlighed for hygge? Jeg føler mig i hvert fald som noget helt særligt når Ditte først går i gang.

Navle
En af de lidt sære ting med Ditte er hendes store fobi for navler og jeg ved bare ved at skrive det her får hun det højst ubehageligt i hele kroppen bare ved tanken om en navle, især hvis de popper ud, det er det værste, i hvert fald for Ditte 😉

Karryyy
Ditte er jo sønderjyde og nogen gange kan der komme et sjovt ord ind fx karryy som bliver udtalt med tryk på y’et. Eller hjemmefutter som hedder pusser i Dittes terminologi. For at jeg kunne blive lidt bedre til at forstå det Sønderjyske har vi hørt en del dialekt service fra Rytteriet og grint af det – hør det hvis I ikke kender det!

Hellere igår end i dag
Når Ditte får en ide skal den helst føres ud i livet lige nu. Om det er en væg som skal males, en ny kostplan eller en fin ny jakke som hun har set. Nogle gange når det ikke engang bloggen inden det er lavet om igen.

Handy woman
Apropos det med at lave om, er Ditte nok den mest handy kvinde jeg kender. Når der skal bores og males og sættes ting op der hjemme står hun for det. Hun ønskede sig og fik en ny fancy Bosch boremaskine i julegave og blev umådeligt glad for den …

Neglelak
Ditte elsker neglelak! Og især at matche neglelakken og tøjet sammen. Hun har virkeligt mange, og kan finde på at skifte den hvis det ikke matcher med det valgte sæt tøj..

Sure pasta
Dittes yndlings slik er sure pasta. Egentligt det meste surt, men helst sure pasta, jo surere jo bedre …….

Ditte og jeg sender mange beskeder frem og tilbage til hinanden. Om det er noget den ene har oplevet ude i den virkelige verden, på et socialt medie eller noget helt tredje, så bliver verdenssituationen tit og ofte vendt og jeg ville ikke være det foruden.

For at det hele ikke skal blive helt sukkersødt så kan Ditte godt blive utilfreds hvis tingene ikke går som hun lige havde tænkt, fx da en gruppe veninder tog i sommerhus drak os fulde og dagen efter var alle så mega dårlige undtagen Ditte som ikke var tilfreds med situationen. Hun havde glædet sig til hygge og god mad, men vi andre kastede op og var zombier – hun blev dog god igen hurtigt ….

Frk. Modig
En af de vigtigste ting der er at sige om Ditte er hvor modig hun er. Da hun i efteråret bestemte sig for, at hun ikke længere skulle arbejde som sygeplejerske var det ikke en let beslutning, men hun tog den alligevel og sprang ud i det for at tage chancen og leve sine drømme ud, på trods af andres tanker om det og uvisheden i hvad nu hvis det ikke går. For det har hun min evige respekt ❤️

Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments
Andre interessante indlæg
Interiør: Nye puder fra Kelim...
Om at vælge sin uddannelse...
Aarhus: Din Vinbar i Jægergaardsgade
Kosttilskud jeg tager imens jeg...
Babybæring: Interview med slyngevejleder Kamilla...
Planter: Monstera tips
Opfølgning: P-piller og uren hud
Sønderjylland: Gode genbrugsbutikker og tips...