Hotel anbefaling Mallorca: Hotel Son Boronat
Jeg har GLÆDET mig til at dele dette med jer. Vi boede nemlig på det mest fantastiske (danske) hotel da vi var på Mallorca.
Læs også: MINI GUIDE – MALLORCA
Her får I min varmeste anbefaling til Hotel Son Boronat på Mallorca. Det er et lille dansk ejet hotel, med kun 6 værelser. Det ligger ude på landet, med den skønneste udsigt ud over bjergene, og alligevel kun en halv times kørsel ind til Palma. Stedet summer af afslapning og idyl og vi kom virkelig helt ned i gear den uge vi boede der.
Vi havde lejet bil hele ugen, hvilket næsten er en nødvendighed når man bor her. Men mere om det i før omtalte indlæg om Mallorca generelt.
Her serveres morgenmad hver morgen, på smukt Royal Copenhagen service 🙂 Normalt er det også muligt at spise lækker mad på hotellet om aftenen, men grundet nogle personlige omstændigheder er det pt ikke en mulighed. Vi medbragte noget let tapas en aften, men ellers spiste vi i de omkringliggende byer.
Pool området er virkelig skønt og afslappende. Flere dage havde vi området helt for os selv, hvilket nok kun kan lade sig gøre fordi hotellet har den størrelse det har, og at de har en aldersgrænse på 16+.
Det er bestemt et sted vi håber på at besøge igen. Det har bidraget til at gøre vores uge på Mallorca helt perfekt. Hvis man er til ro og afslapning er dette det perfekte sted <3
I kan finde mere info om Son Boronat på deres hjemmeside her og deres Facebook side her.