Aarhus: Pho C&P Vietnamesisk Street Food
Efter at jeg læste Michelles anmeldelse af stedet her (og desuden har spottet hende derinde et par gange), måtte jeg selvfølgelig prøve Aarhus’ nye vietnamesiske restaurant Pho C&P. Heldigvis var mine to veninder også med på den ide, da vi skulle ud at spise i torsdags. Menuen stod på autentisk vietnamesisk street food og det levede bestemt op til forventningerne. Se lige hvor flot maden var. Det var super friskt og smagfuldt og så fik vi virkelig meget mad for pengene. Vi fik hver især en hovedret, en sideret og en drikkevare og kom af med 170,- pr. person og der var mere mad end vi kunne spise.
Jeg fik en super lækker phó suppe med rejer. De tre små stykker chili I kan se i den lille skål var forresten ved at tage livet af mig. Kan ikke huske jeg før har smagt noget så stærkt, så nu er I advaret. Jeg fik også en lækker lemonade med mynte, som passede perfekt sammen med maden.
Disse friske ruller købte vi 3 stk. af til deling. De var virkelig lækre og igen må jeg være enig med Michelle om at den med ribbenssteg var favoritten. SÅ GOD.
Så hvis I endnu ikke har været forbi, kan jeg kun anbefale jer at gøre det. I kan læse mere om stedet på deres hjemmeside her.