Annonce

Aarhus Overnatning på Book1 Design Hostel

Aarhus Overnatning

Aarhus Overnatning

For et par uger siden, havde Casper og jeg et børnefrit døgn i Aarhus. Casper skulle arbejde og jeg besluttede mig for at tage med. Jeg havde nogle arbejdsopgaver som kunne klares fra forskellige caféer og så brugte jeg også tiden på, at få set nogle savnede veninder og spise en masse god mad. Det var virkelig tiltrængt med både kærestetid, venindetid og alenetid.

Vi overnattede på Book 1 Design Hostel, som er en kombination af et hostel og et hotel. Man kan nemlig vælge om man vil booke en enkelt seng eller et helt værelse. Deraf navnet Book 1.

Faktisk er der rigtig mange forskellige muligheder og typer af værelser, så der er noget til enhver slags overnatning. Uanset om man overnatter alene og ikke har noget imod at sove på værelse med andre eller om man ønsker at sove på et privat værelse. Faktisk er der også dele værelser kun for kvinder. I kan se alle de forskellige typer værelser her. Fælles for dem alle er, at der er tænkt over alle detaljer og at de alle har et eksklusivt udtryk. Det er hvert fald ikke det udtryk jeg normalt associerer med et hostel.

Aarhus Overnatning

Beliggenhed

Beliggenheden af Book 1 kunne næsten ikke være bedre. Det ligger i det gamle Hovedbibliotek i Mølleparken, lige op ad åen og strøget og med udsigt til regnbuen på Aros. Så blir det ikke mede “Aarhus”. Man har nærmest alt inden for gå afstand.

På selve hotellet er der både restaurant og bar. Vi prøvede ikke at spise i restauranten, men baren laver nogle rigtig gode drinks, som varmt kan anbefales inden turen går videre ud i byen.

Book 1 Design Hostel
Hotel i Aarhus

Design og indretning

Som navnet også indikerer, så er der virkelig tænkt over alle detaljer i indretningen. Både på værelserne og i fælles miljøerne. Derfor giver det på mange måder rigtig god mening “bare” at booke en seng, da fælles områderne på hotellet indbyder så meget til at være der, at man ikke behøver et privat værelse. Der er indrettet så mange små hyggelige zoner, hvor man kan slappe af, arbejde, drikke drinks eller hygge sig med sine venner. Desuden er der Minigolf, hvor alle banerne er integreret rundt omkring i fællesmiljøet. Jeg håber I kan fornemme bare lidt af den hyggelige stemning på mine billeder. Virkelig et besøg værd, uanset om man overnatter der eller ej.

Ditteblog Aarhus guide

Private suite og morgenmad

Nu hvor vi var afsted som par, boede vi i en “Hostel suite”, som er et privat værelse med dobbeltseng, eget bad og toilet. Dog også med mulighed for at redde op til 2 ekstra. Værelset var super elegant indrettet, med rå detaljer og et eksklusivt udtryk. Jeg arbejdede lidt fra værelset, men ellers brugte vi mest tid i fælles områderne (og baren), simpelthen fordi stemningen var så god.

Aarhus Overnatning på <strong>Book1 Design Hostel</strong> 1

Om morgenen havde vi booket morgenmad, som er en økologisk morgenmads buffet. Det kan anbefales, hvis I ligesom mig helst skal have morgenmad så snart I slår øjnene op. Jeg har ikke tid til at vade byen tynd om morgenen, for at lede efter mad. Og der var både croissanter, lækre rustikke boller, frugt og yoghurt med granola.

Aarhus Overnatning

Faktisk skal vi allerede afsted på børnefri weekendtur igen i denne weekend. Og endnu engang til Aarhus. Dog fordi vi er inviteret til rund fødselsdag denne gang. Men jeg glæder mig virkelig. Det kan anbefales med sådan et afbræk fra hverdagen.

Husk også at I kan finde alle mine Aarhus guides i kategorien Aarhus. Der er lidt af hvert; blandt andet min guide til børnevenlige steder at spise og opleve, min ultimative Aarhus guide og min brunch guide. Jeg savner at lave den her slags indlæg. Måske der snart kommer en guide til Sønderborg hvis der er stemning for det?

Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Andre interessante indlæg
Aarhus guide: Børnevenlige steder at...
Mine bedste tips til en...
Babyudstyr – Mine favoritter fra...
Aarhus: Karma Sushi
AARHUS: Italiensk, social dining på...
Little Unbox – Månedlige overraskelser...
Lidt om mit løbeprogram, løbeur...
Huskøb: Tanker om huskøb, boliglån...