Vuggestue eller dagpleje – tanker for og imod

Vuggestue eller dagpleje

Der er noget der fylder mere og mere i mine tanker, efterhånden som vi nærmer os det nye år. Nemlig Ebbes vuggestue start. Jeg ved godt der stadig er længe til. Planen er nemlig at han skal starte d. 1. april 2021. Når han er 21 måneder. Indtil da passer jeg ham hjemme. Han er skrevet op til en vuggestue og fordi han først skal starte så sent, så har jeg ikke valgt flere prioriteter. Det virker også som om vi sagtens kan få plads, da vi pt er nr. 10 på ventelisten.

Men, nu er jeg simpelthen kommet i tvivl. Burde jeg have skrevet ham op til en dagpleje også? Jeg tror godt det stadig kan nås og derfor er jeg begyndt at vakle lidt i vores beslutning.

Hvis jeg bare ser på Ebbe, så er han umiddelbart et rigtig dagplejebarn. Han er forsigtig, skal lige se folk an, har brug for masser af tryghed og fysisk kontakt.

Vuggestue eller dagpleje

Men hvorfor så vuggestue

Vores tanker bag at skrive ham op til vuggestuen til at starte med, var faktisk hans alder. Altså at han er så gammel når han skal starte. Hvis han skulle være startet da han var 10 måneder, havde jeg slet ikke været i tvivl om at dagpleje ville være det bedste for ham. En kendt fast voksen, rolige rammer og få børn at forholde sig til.

Men nu er han tæt på to år når han skal starte og det synes jeg ændrer en del. Selvom jeg godt ved at man stadig skal tage udgangspunkt i barnet (og ikke alderen). Men jeg tænker at han har en alder, hvor han godt kan blive udfordret, uden at det blir for voldsomt for ham. At han kan udvikle sig positivt af udfordringen, så længe vi tager det i hans tempo.

Fordelene ved vuggestuen er umiddelbart fleksibiliteten og at der aldrig skal en gæstedagplejer i spil ved sygdom. Dog er det ikke noget vi er så afhængige af, da jeg jo skal på barsel. Så for os handler det mest om, at vi lige så godt synes vi kan tage springet nu, i stedet for når han skal i børnehave. Altså det store spring til en stor institution.

Vuggestue eller dagpleje

Indkøring i institution

Vi har aftalt at det er Casper der kommer til at køre Ebbe ind, da vi tror det vil give os det nemmeste udgangspunkt. Han er vant til at gå tæt op af mig hver dag, så vi tror det vil være svært for ham, hvis det er mig der går fra ham. Derudover er jeg også rimelig højgravid på det tidspunkt, så i tilfælde af en tidligere fødsel, så giver det også bare mest ro på den måde. Umiddelbart regner vi med at Casper tager to ugers ferie til det og hvis der så skal bruges mere tid, så tager jeg over. Hvis jeg skulle føde før, går Casper jo automatisk på 14 dages barsel og så kan han fortsætte indkøringen. Så vi håber det er en skudsikker tidsplan, selvom jeg godt kan se, at den udefra måske virker lidt stram.

Børneværelse inspiration

Jeres erfaringer

Jeg tror også at jeg synes det er så svært, fordi jeg i virkeligheden intet ved om hverken vuggestuer eller dagplejere. Altså man hører en masse fordomme, som at der er masser af larm i en vuggestue, at der er kaos og ikke nok pædagoger til børnene. Samtidig er man jo slet ikke sikker på at det bare fungerer hvis man får en dagplejer.

Jeg gad rigtig godt høre jeres erfaringer. Måske især hvis I har børn der minder om Ebbe – trives de i en vuggestue? Hvordan var indkøringen? Hvor lang tid tog det? Del endelig – og gerne i kommentarfeltet så andre også kan få gavn af jeres erfaringer. Jeg er sikker på at der står rigtig mange forældre i den her situation. Man vil jo så gerne vælge rigtigt fra start og give sit barn det bedste udgangspunkt.

Husk at I sagtens kan kommentere anonymt, det er kun mig der kan se jeres e-mail og det gør det meget mere overskueligt for mig at svare herinde, frem for hvis I sender en besked på Insta.

Børneværelset

I får lige lidt info til billederne i indlægget også. Jeg har nemlig været i gang med at lave lidt om på Ebbes værelse. Den ene væg er blevet malet blå i farven Havbris fra Jotun (glans 5) og så har vi hængt en gammel skoletavle op, som er et loppefund. Bænken er også loppefund – det er en gammel Kaare Klint jeg har malet i Blushing Peach fra Jotun. Det lille tæppe er fra Oy Oy Living Design og det runde Jute tæppe er fra Hübsch. Flagranken er fra Søstrene Grene og de små klodser med bogstaver er loppefund. Karlekammerskabet er fundet på DBA og malet i farven Cuppa Coffee fra Dyrup.

Læs også: Søvnhjul – Sådan har vi fået en fast (og god) søvnrytme

 

86 Comments
  1. Min datter kom i dagpleje – og det ville jeg til enhver tid vælge igen. Hun fik besøgsdage i børnehaven før start, men de mange børn generede hende ikke. Dagplejen havde ugentlige møder med alle børnene.

    Hun var som Ebbe er, et lidt forsigtigt barn og vi var dengang glade for valget. Det gav hende en stabilitet. Ved sygdom var det samme dagplejer hun kom til.

  2. Jeg har også en lille fyr fra juli 19. Han virker dog til at være modsætning til Ebbe, for der skal gerne ske noget hele tiden, han er vild og kravler/klatrer/løber alle steder. Han startede i vuggestue da han var 10 måneder, lige da han var begyndt at gå, hvilket jeg tror har gjort det nemmere for ham – at han på den måde var ligeværdig med de andre børn, som også gik. Det problem får Ebbe jo ikke 😉 vuggestue er ikke nødvendigvis kaos og mangel på pædagoger. I min søns vuggestue har de prioriteret at have mange pædagoger og de er så fantastisk søde og hjertevarme. Børn bliver aldrig glemt eller overset og der er plads til alle deres behov og personligheder. Dog er der selvfølgelig flere børn end i en dagpleje, men så er der også næsten en garanti for, at der er en bedste ven i blandt. De er 12 børn på stuen og er i alt 36, fordelt på tre stuer. Jeg er glad for at vi valgte en vuggestue og ikke en integreret, da jeg tænker at en vuggestue er mere rolig og der er fokus 100% på de små og alt er indrettet til dem 😊 jeg ved ikke om min erfaring kan bruges, men jeg håber I finder frem til, hvad der passer bedst til Ebbe og jer ❤️ Hvis ikke I allerede har besøgt vuggestuen han er skrevet op til, så gør det lige – eller besøg den igen og mærk efter, om det er et sted I føler jer tilpas og ikke mindst Ebbe 🤩

    1. Det kan helt bestemt bruges – dejligt med erfaringer 🙂
      Vi har ikke besøgt den endnu, men det vil jeg helt sikkert undersøge om vi snart kan. Det kan forhåbentlig også give lidt ro 🙂

  3. Hej Ditte,

    Jeg har kun gode og positive erfaringer med vuggestue (3 børn) fra Århus C
    Hvis du vælger en mindre vuggestue og ikke en integreret er der på ingen måde larm og uro, stuerne er stadigvæk små sammenlignet med børnehaver og jeg syntes der har være fornuftig normering ( ikke at den ikke burde forhøjes)
    Fordele ved vuggestue er at der højest sandsynligt vil være flere på Ebbes alder og derved give ham det modspil han til den tid nok vil få brug for, det kan man ikke være sikker på i en dagpleje med 4-5 børn.
    De voksne er fantastiske i en vuggestue, de har stor erfaring og uddannelse indenfor pædagogik – jeg ville bestemt ikke være i tvivl, desuden tænker jeg at skiftet til børnehave vil syntes mindre massivt når han skal starte der.
    Men kender godt tvivlen, hvad er det rigtige for mit barn, jeg tænker at et sundt og velfungerende barn vil trives med præcis den beslutning du/i træffer.

    1. Det tror jeg faktisk du har ret i. Håber vi har givet ham så meget tryghed med i bagagen at han får en god oplevelse med opstart 🙂

  4. Vi har selv fravalgt vuggestue til vores dreng. Han starter i stedet i dagpleje om lidt (15 mdr.). Mine bekymringer var meget de samme som dine. For meget larm og kaos i en vuggestue. Så mavefornemmelsen var helt klart på at vælge dagpleje, hvor rammerne er mere hjemlige og rolige, og der er én fast person, som vores dreng bliver knyttet til. Men jeg kan sagtens følge dine tanker omkring at sende Ebbe i vuggestue grundet hans alder. Jeg tror også, vi ville have overvejet vuggestue mere, hvis han havde været ældre. Derudover kan der også være noget ift. jævnaldrende. Vi er heldige, at vores dreng bliver nogenlunde jævnaldrende med de andre i dagplejen, men der er en risiko for, at der er et stort aldersspænd mellem børnene i en dagpleje. I en vuggestue er der trods alt større sandsynlighed for at møde flere på samme alderstrin.

    Jeg tænker, at det bedste man kan gøre er at tage ud på besøg og så følge sin mavefornemmelse. Selvom vi har valgt dagpleje, kan jeg også sagtens se fordelene ved en vuggestue. Det føles bare ikke rigtigt for os 🙂

    1. Det tror jeg du har ret i – vi må ha aftalt et besøg så vi forhåbentlig kan få helt ro i maven over vores beslutning og dermed også give ham de bedste forudsætninger for at få en god start 🙂

  5. Min datter går i dagpleje og jeg kunne ikke være mere lykkelig for det valg. De er hendes udvidede familie, og den mest hyggelige sammentømrerede gruppe med samme dp-mor som mødes og leger med andre dp-mødre af og til- de er fuldt ud bevidste om, at de hører til den oprindelige gruppe og samtidigt introduceres de ofte til flere perifære venner, og kender derfor også de andre dp-mødre- hvis en pasning skulle blive nødvendig. Det har vi dog endnu ikke oplevet, efter 1,5 år der 🙂

  6. Alle pædagoger jeg kender, har ikke og vil ikke selv have deres børn i vuggestue (stof til eftertanke). Der findes helt sikkert pædagoger som gerne vil, men jeg blev frarådet det, simpelthen pga normeringen. Og hvor er jeg glad for vi valgte dagplejen! Vores dreng (samme alder som Ebbe) har super meget brug for at have en voksen, han føler sig tryg ved, og bare det at de er 4 børn der skal deles om én voksen, er lidt meget for ham en gang i mellem. Man kan argumentere for at vuggestuen er en god trædesten til børnehaven, men når de når dertil, skal de nok hurtigt lære at være sammen med mange børn. Indtil da, kan man (i min optik), lige så godt give ens barn de bedste forudsætninger, for at få en masse omsorg, i rolige omgivelser. For du få ikke bedre normering end i en dagpleje.

    1. Både og – det lyder hvert fald til at der er nogen der har en anden oplevelse. Men det er jo meget forskelligt fra sted til sted. Vi må prøve at tage en snak (og besøge) den vuggestue vi har valgt og se hvordan forholdene er der 🙂

  7. Min søn (13 mdr) er lige startet i dagpleje og det er jeg så glad for og tryg ved. Jeg vil gerne vente med institutionsverdenen så længe som muligt, da det altså bare er noget andet for de små! (Er selv pædagog)
    Min søn er meget morglad og græder bare jeg går på toilet herhjemme. Men når jeg aflevere ham i dagpleje er det bare noget andet, der har kun været 1 gang med gråd.

    I Skanderborg kommune starter de senere i børnehave når de kommer fra dagpleje, end fra vuggestue – så faktisk ville Ebbe få lidt mere tid i en evt dagpleje end en evt vuggestue ☺️

    Når det er sagt så ER fleksibiliteten, åbningstider mm bedre i vuggestue, så det skal man også have med ift hvad familiens behov er.

    1. Det er rigtigt, men egentlig er det ikke derfor vi vælger vuggestue. Vi har ikke som sådan brug for lang åbningstid mm. Det er mere det med at han er så gammel når han starter. Men det lyder da som om dagpleje er det helt rigtige for jer – dejligt han trives så godt 🙂

  8. Vores datter har gået i dagpleje, og er så lykkelige for vores valg. Vores dagplejer sørgede altid for, at hun besøgte gæstedagplejerne ved planlagt fravær. (Og at der kom et af de andre børn med til den samme gæstedagplejer i starten, så det var trygt). Nu venter vi en toer, og selvom det ville være nemmere, at han skal gå i vuggestue, der hvor vores datter går i verdens bedste børnehave, vælger vi alligevel dagpleje – vi ser det lidt som en gave, vi har givet vores datter. Hun blev afleveret et trygt, stabilt og roligt sted hver dag ved et menneske, hun virkelig holder af. Hun blev set, rummet og udfordret helt passende til hende! Vi er så lykkelige for, at vores datter har fået sådan en start på sit institutionsliv! Og hun var så klar og trives i børnehaven. Jeg ved desuden, at der er rigtig mange gode dagplejere i Hørning!
    Held og lykke med valget.

    1. Tak Kris, det er der helt bestemt, men har også bare hørt om nogle dårlige oplevelser, så det virker bare mere trygt at vælge en vuggestue vi har hørt godt om. Så tror vi går med første beslutning 🙂
      Men dejligt I er så glade for dagpleje livet 🙂

  9. Kære Ditte. Vores pige nu er næste 4 startet i dagpleje da hun var 11 mdr. Det var så svært for hende for der var to andre børn der hele tiden var ked af det, dette gjorde at hun ‘bare’ fik sutten. Da hun var 16 mdr sagde dagplejen op og det var det bedste der kunne være sket for os. De var så rummelig i vuggestuen og tog det i hendes tempo. F.eks var der mange store børn da hun startede, så for at hun følte sig tryg sad hun endte i højstol imens de andre leget. Der gik ikke engang en mdr så var hun tryg. Hun udviklet sig HELT vildt. Skiftet mellem dagpleje og vuggestue tog ca en uge. Du skal dog være obs på der kan være nogle regler i forhold til indkøring og Corona. Da jeg kørte vores anden datter ind i juni mdr måtte jeg ikke komme ind. Men det gik rigtig godt alligevel. Mit bedste råd er: mærk efter i maven 😁

    1. Pyh det med Corona restriktionerne og indkøring gør mig nervøs. Men det må vi prøve at snakke med dem om og så få det bedste ud af det.
      Dejligt at høre at I har haft en god oplevelse med vuggestue (og opstart) i hvert fald 🙂

  10. Jeg har prøvet begge dele. Min store gik i vuggestue i Aarhus og min lille går nu i dagpleje i en anden kommune. Jeg har altid været modstander af DP af mange af de samme grunde som dig. For lidt fleksibilitet, bekymring om pasning andet sted og manglende kemi. Men jeg æder alle mine ord. Min dreng trives SÅ godt i dagpleje, det er og har altid været trygt at aflevere, han kender hverdagen og skal kun forholde sig til en voksen. Hun er vildt aktiv med dem og det er min oplevelse at der er mere stimulering og aktivitet end der var i vuggestuen. Her hvor vi bor er de gode til at tage hensyn til at barnet bliver passet det samme sted når de skal til andre, så der vader han også ind uden problemer. Min største bekymring nu går på om overgangen til BH bliver svær da det jo bare er noget helt andet. Dette er sagt ud fra at vi også havde en super god oplevelse med vuggestue, men skulle en 3’er komme i spil, ville jeg vælge dp igen 😉 held og lykke med jeres valg ❤️

    1. Tak Julie 🙂 Faktisk tror jeg at vi har valgt vuggestue nu og fået mere ro i maven over det. Men dejligt at høre om gode oplevelser i dagpleje også. Hvis vi kunne besøge en masse forskellige og netop vælge en der laver en masse aktiviteter med børnene, kommer meget ud osv, så ville vi nok også overveje dagpleje noget mere. Men der er vidst ikke så meget valg i vores kommune. Man får bare tildelt en 🙂

  11. Jeg kan godt forstå, at det er noget, der fylder – også selvom der er længe til. Vi ønsker jo alle, at vores børn skal trives også i institutionsregi, og det er der desværre ingen garanti for hverken hos en dagplejer eller i en vuggestue.
    Jeg har selv arbejdet i vuggestue i mange år, og en virkelig god en af slagsen, med god normering og høj faglighed og en hverdag, som både små og store kunne profitere af. Jeg valgte derfor også vuggestue til vores ældste pige. Hun startede, da hun var 1 år, og min mand havde 14 dage til at starte hende op. Set i bagklogskabens lys ville en dagplejer have været et bedre valg til hende. En lidt forsigtig pige som havde brug for at se nye mennesker an, og som havde brug for masser af nærvær og voksenkontakt, fysisk som mentalt, i løbet af dagen. Derfor tog det hende også lang tid at falde til i vuggestuen, og de 14 dage var slet ikke nok. Vi både afleverede og hentede en pige, som var ked af det. Hun reagerede naturligvis på afskeden med os, men hun reagerede også på de mange børn omkring hende og på de skift, der var i personalet. Hun havde en fast voksen i starten, som var den, vi afleverede til, men pædagogen gik så måske hjem til middag, eller mødte ikke inden vi skulle aflevere, og det påvirkede vores datter. Med tiden blev hun tryg ved alle de voksne på stuen, men det tog tid, og jeg ville den dag i dag have ønsket, at vi havde prioriteret en langt længere opstartsperiode.
    Vores yngste er 1 1/2 år og er blevet passet hjemme indtil nu. Hun starter i en privat dagpleje 1. november. Valget på dagpleje er truffet ud fra vores tidligere erfaring. Godt nok er vores yngste en anden end vores ældste, men vi vil som forældre være mest trygge ved at aflevere hende hos en dagplejer, som vi kan stå inde for rent menneskeligt og værdimæssigt, og som vi ved, er der hele dagen og kan følge op på vores datters trivsel og udvikling. Vi har desuden sat længere tid af til opstart, så vi kan tage det stille og roligt, og ikke skal føle os pressede til at aflevere og give hele dage i starten.
    Jeg kan godt forstå, I har tænkt vuggestue, nu Ebbe er 21 mdr., når han starter. Er det mon en integreret, for det vil i mit perspektiv kunne være at foretrække, da han jo så skal videre til børnehaveafdelingen efter et år. Når det er i samme hus, kan overgangen være nemmere, alt efter hvordan hverdagen er tilrettelagt og vuggestue og børnehave arbejder sammen.
    Det er svært at sige, hvad der er det rigtige. Mit bedste råd vil være at følge din mavefornemmelse, besøge institution og dagplejer og mærke stemningen der, samt ikke at gå fra Ebbe før du/I fornemmer, han er tryg ved stedet og den/de voksne. Og sådan en proces kan tage tid og kan ikke forceres.

    1. Hej Louise
      Det er en integreret – så det er også en af grundene til at vi har valgt som vi har gjort.
      Men jeg tror også vi går med mavefornemmelsen og første indskydelse – nemlig vuggestue. Men som du også skriver – sætter god tid af til indkøring. Håber det blir den rigtige løsning for os 🙂

  12. Jeg kender faktisk en pædagog der selv ville vælge vuggestue til hendes børn apropos hende som sagde at hun ikke kendte pædagoger der ville vælge det!
    Hendes (pædagogen jeg kender) pointe bunder I at du i en vuggestue er garanteret at der altid er en tilstede som faktisk har taget en uddannelse inden for pædagogik! En dagplejemor har hvad jeg ved af ikke nødvendigvis en uddannelse (måske nogle kurser, og så noget erfaring).

    1. Det kommer igen nok også meget an på selve institutionen – pædagogernes relation imellem, arbejdsforhold, normering osv osv. 🙂

  13. Hej Ditte
    Min datter var lige knap to år da hun skulle starte i pasning. Indtil da hjemmepassede jeg. Hun er en følsom, til tider forsigtig pige, som virkelig skal se folk an før hun knytter sig og bliver tryg. Men vi var ikke i tvivl om at hun skulle i vuggestue. Og vi har slet ikke fortrudt.
    De er gode til at dele børnene op i små grupper, da ingen børn på 0-3 år har brug for at være sammen med 12-15 andre børn en hel dag.
    Der var en fast voksen under indkøringen, men da den periode var ovre, ser jeg det som en kæmpe styrke, at hun nu har fire voksne som hun er tryg ved, og som hver især kommer med forskellige inputs og styrker – nogle er glade for motorik, udflugter, sanglege etc.
    Nu er jeg selv uddannet indenfor småbørnsområdet og har skrevet speciale om børns relationelle udvikling i de første år, og måske det har en betydning for mit valg; men jeg prioriterer højt at det er (primært) uddannet personale, som min datter møder i sin hverdag. At hun er omgivet af voksne som også har en daglig forpligtelse og et ansvar mellem hinanden for at sikre en høj pædagogisk kvalitet i hverdagen.
    Nogle dagplejere er naturligvis uddannet indenfor småbørn og er super dygtige, men jeg fandt det for sårbart.
    Når det er sagt, så er det når alt kommer til alt, vigtigst at de voksne er kærlige og omsorgsfulde og oprigtigt interesserede i børnene og relationen. Og det kan man helt sikkert finde i begge lejre.

    1. Dejligt at høre – det lyder som meget samme situation som vores, så det er dejligt at høre at det sagtens kan gå godt 🙂
      Jeg har hvert fald fået mere ro i maven omkring vores beslutning – så tak for det 🙂

  14. Min erfaring er, at vuggestuer er vanvittigt forskellige og at det kan være umuligt at se udefra. Vi har med to børn været i tre forskellige vuggestuer, to større og en mindre, hvoraf vi ikke var tilfredse med den ene af de store. Det havde hundrede pct kun med personalet og kulturen det pågældende sted at gøre. Det er også det, jeg er og har været glad for de gode steder, personalet. Det giver mig en ro, at vi praktisk ikke skal flytte ting rundt ved sygdom hos en dp (vogn, ekstratøj mm) og at der selvfølgelig også er plads til individuelle forskelle i en vuggestue samt flere børn og voksne at spejle sig i 🙂 Min datter har været meget forsigtig og glad for mig indtil et par uger før start, nu er hun helt på og godt igang med at skabe en tryg relation til de voksne. Børn kan ændre sig så hurtigt! Selv forsøger jeg ikke at kategorisere mine to børn i hhv “modig” og “forsigtig” eller hvad det nu kunne være, selvom de griber ting vidt forskelligt an.
    Håber i kan træffe en beslutning der føles god for jer.

    1. Det giver også rigtig god mening. Sådan et “label” vil jeg egentlig helst heller ikke sætte på Ebbe – det var mere for at forklare jer lidt om vores udgangspunkt og grundlag for beslutningen 🙂
      Tak, jeg tror vi har fået lidt mere ro i maven over vores valg allerede 🙂

  15. Vi har en dreng, der er meget forsigtig – som jeres Ebbe. Han bliver hurtigt overvældet og er virkelig god til at lege selv. Han er lige startet i vuggestue (17 mdr), og det går bare over al forventning. Jeg tror faktisk ikke barnet er det afgørende (hvis det giver mening), men institutionen/dagplejen. Vi kører lige nu Alfred ind, hvor det er den samme voksne og de samme to børn, han møder hver dag. Det er hans far, der kører ham ind – det fungerer bare bedst for os alle sammen. Men vi har det så godt med pædagogen og huset, hvilket giver en tryghed, som jeg tror, vi overfører til Alfred. Håber det giver mening! Mit bedste råd er derfor: besøg en masse steder, både dagpleje og vuggestue – fornem stemningen, mærk efter 🧡

    1. Det tror jeg du har helt ret i. Selve stedet/pædagogerne betyder alt. Tror desværre bare ikke det er muligt at besøge en masse steder. Hvert fald ikke dagplejer. Der er så meget pres på institutionerne her hvor vi bor, så man får tildelt en dagplejemor lige før barnet skal starte (måske med 14 dages varsel) og man kan ikke bare vælge og vrage. Endnu en grund til at vælge vuggestue 🙂

  16. Jeg har en dreng på samme alder som Ebbe, han er mor-glad og tryghedsnarkoman. Har på intet tidspunkt overvejet DP. Synes jeg har hørt så mange dårlige historier, hvis ens barn er det mindste besværlig (fx svært ved at sove på fast tidspunkt eller meget klæbende/utryg, sætter dem til skærm for selv at få pause).

    Min dreng har gået i VG siden juni, og ja i starten var det skide hårdt for pædagogerne. Han ville kun hænge på en af dem (han gik heller ikke på det tidspunkt) og var kæmpe tryghedsnarkoman + han skulle i starten trilles i søvn. Men de har haft tid, overskud og rum til ham. I dag har jeg verdens mest trygge dreng, der altid er glad både morgen og eftermiddag. Han går på eventyr selv nu, og de har set kæmpe fremgang i ham – og det har jeg også selv herhjemme – han er blevet meget mere selvstændig. Selvom at hænge på mor, stadig er det bedste sted at være. Jeg er kæmpe fortaler for VG – og jeg tror du har helt ret i, at det giver “mere”. Med mindre I kan finde en DP I bare svinger med og som har børn i samme alder som Ebbe.

    1. Så godt at høre! Hvor er det dejligt at de bare kunne rumme det og tage dem tid til at han havde brug for masser af tryghed i starten. Tror bestemt også det bliver hårdt for pædagogerne når Ebbe skal starte – han vil også gerne hænge 😉

  17. Min datter startede i dagpleje, da hun var 11 måneder, da der ikke var plads i vuggestue. Da hun blev 14 måneder flyttede vi hende til vuggestue, da der kom plads.

    For helt små vil jeg klart anbefale dagpleje, da det ikke er så kaotisk, men når barnet bliver omkring 1,5 år, synes jeg, de får meget mere ud af vuggestue. De lærer af de store, og der sker mere. Derudover er det ind af den samme dør hver dag, og de kender pædagogerne, så det gør ikke så meget, hvis en af dem har ferie, er syg eller andet.

    Du kan i en dagpleje risikere, at barnet i det sidste stykke tid op til børnehave er den ældste i meget lang tid, hvilket ikke udfordrer dem på samme måde. Kender en, hvis barn nu er den ældste, og han er lige fyldt 2. De andre tre andre er: en på 8 måneder og to på et år – stor aldersforskel fra ham til dem, hvilket forældrene selvfølgelig er trætte af.
    Derudover er omplacering ved ferie, sygdom eller andet.

    Jeg vil altså helt klart vælge vuggestue til den alder, Ebbe har. 🙂 Her vil han også gå med flere, han nok skal i børnehave med

    1. Jeg er meget enig – det er også det der var hele vores tanke med vuggestuen fra start. At han er så gammel når han skal starte. Og så går vores nabo pige som han allerede har haft adskillelige legeaftaler med også i den vuggestue. Så kunne man jo håbe de kom på stue sammen og kunne fortsætte til børnehaven sammen. Det tror jeg han ville finde tryghed i 🙂

  18. Det er også bare virkelig en svær beslutning. Vores barn er lidt anderledes end Ebbe – der skal gerne ske noget, og han vil frem i verden. Men er der mange andre børn/voksne, bliver han alligevel lidt forsigtig og tryghedssøgende. Jeg synes, der var mange gode ting ved dagpleje, men vi endte med vuggestue af flere årsager. Der er flere voksne (men stadig en primær pædagog), så hvis kemien ikke lige er der med den ene, så er den der formentlig med den anden. Ingen miljøskift ved sygdom, ferie osv, flere legekammerater og bedre chance for børn på lige alder, der kan udfordre hinanden. Det betød noget for os. Samtidig ville vi gerne have en integreret institution, så overgangen til børnehaven bliver så let som mulig. Det ville jeg særligt ligge vægt på, hvis jeg stod i samme situation som jeres. Vi fandt en lille, integreret institution. 8 vuggestuebørn og 20 børnehavebørn, og det er helt perfekt. Børnene kender alle voksne i institutionen, der er plads til de enkelte børns behov og min fornemmelse er, at alle bliver set og hørt. Vuggestuen er for sig selv det meste af dagen, og med ‘kun’ 7 andre børn får vores dreng absolut også den ro og det nærvær, han skal have. Jeg kan virkelig anbefale vuggestue – det har i hvert fald været det rigtige for os – især valget af en lidt mindre vuggestue. Held og lykke med beslutningen!

    1. Så godt at høre. Vores er også en integreret – ved dog ikke præcis hvor mange børn. Det må jeg lige tjekke op på. Også ift. normering 🙂
      Tak 🙂

  19. Min søn går i vuggestue. Han er 2,5 år nu og begyndte da han var omkring 11 mdr. Han er nok anderledes end Ebbe. Der er meget fart over feltet, men jeg håber stadig, du kan bruge min erfaring til noget.
    Jeg har egentlig altid forestillet mig, at han skulle gå i dagpleje, da det er det, jeg selv kender. Men i Aarhus C var der ingen dagplejere, så det blev vuggestue. Jeg var ude og besøge vuggestuen (ikke integreret) med min mor, som har været leder i børnehave i over 25 år. Vi havde begge en god mavefornemmelse. Mavefornemmelsen holdt stik, for det er et helt fantastisk sted. De er opmærksomme, kærlige og ser altid på det enkelte barn. De har en god omgangstone både til hinanden pædagogerne imellem og til børnene (vigtigst af alt) – det var noget min mor sagde, jeg skulle lægge mærke til. Derudover har de fleste af pædagogerne været der i 10+ år, hvilket siger meget om et sted.
    Jeg priser mig nu lykkelig over, at det blev vuggestue vi valgte, da det alt andet lige er uddannet personale. Min søn har vist sig at have nogle udfordringer, hvilket de ret hurtigt har været opmærksomme på og vi har sammen med dem taget hånd om det. Det var muligvis ikke blevet opdaget i en dagpleje og så var det først i børnehaven, vi kunne reagere på det. Det er selvfølglig helt individuelt, hvilket valg, der er bedst, men i vores tilfælde viste vuggestue sig at være helt rigtigt.

    1. Åh hvor godt at det blev det rigtige valg selvom det først gik imod hvad I helst ville.
      Og tak for tips til hvad der er godt at lægge mærke til, når vi på et tidspunkt skal ud at besøge stedet 🙂

  20. Vores datter er nu 2,5 år og går i vuggestue. Hun har altid været en meget forsigtig pige, og en rigtig mor pige og tryghedsmus, der helst ikke engang ville passes af bedsteforældre da hun var mindre.
    Hun startede da hun var 1 år og vi havde en måned til indkøring, hvilket var perfekt.
    De første par mdr var hårde, men personalet var enormt gode til at give hende masser af nærvær og kram, og det har gjort at hun nu elsker at gå i vuggestue og har de bedste venner dernede. Jeg er så glad for vores beslutning om vuggestue nu, selvom jeg de første mdr virkelig overvejede mange gange om vi skulle flytte hende til en dagpleje.

    1. Åh hvor godt at høre! Det lyder til at jeg nok skal forberede mig på at det kommer til at tage lidt tid – også at hvile i beslutningen. Håber bare det bliver godt efter noget tid, ligesom du har oplevet 🙂

  21. Vi rykkede vores datter fra dagpleje til vuggestue, da hun var lidt over to år. Synes det er så sårbart i en dagpleje, når de når de to år. De er så blevet de store og får hurtigt lov til at vente meget, når der er helt små, der kræver mere opmærksomhed. Og så har det altså bare været en kæmpe fordel for os, at der er 5-6 børn på samme alder i vuggestuen, så der altid er nogle at lege med for vores datter.
    Vores datter minder på mange måder om Ebbe og jeg kunne ikke drømme om at have startet hende op i en vuggestue som 11 måneder gammel. Hun bliver nemt overvældet, og har brug for at tingene er som de plejer. Det har hun stadig, men hun vokser så meget af at blive udfordret lidt og samtidig har flere andre børn at støtte sig til, når de skal noget hun synes er overvældende (motions”løb”, gymnastik mm). Det hjælper altid at se andre gøre tingene og det er sværere i en dagpleje, hvor der ikke nødvendigvis er andre der kan det samme.
    Vi oplever at normeringen er en del bedre i vuggestuen end i dagplejen, hvor der var 5 børn til en voksen. Vi bor i Aarhus kommune. Det er sjældent at alle børn er der og der er 3-4 voksne til 12 børn. Derudover er de altid delt op ved aktiviteter, så de kun er 5-6 børn sammen ad gangen. Så mængden af børn har ikke været for meget i vores tilfælde. Men som nogle også skriver, så er det meget forskelligt fra sted til sted 🙂 Jeg håber I finder ud af, hvad der føles rigtigt for jer. Det handler så meget om mavefornemmelse.
    For os var det også en ulempe at man ikke kunne møde dagplejeren inden man fik tildelt pladsen. Det føltes lidt som et sats ☺️

    1. Tak for input Julie – det har bestemt også sat nogle tanker i gang. Det med at de nemt kommer til at vente meget og måske gå lidt for dem selv, fordi de trods alt er mere selvkørende end babyer på 10 måneder der lige er startet.Det du skriver giver mig helt klart noget ro.
      Lige præcis – kæmpe sats at vælge dagpleje når der er så mange forskellige og man hører så mange blandende oplevelser.

  22. Hej Ditte,

    Jeg vil også gerne lige sætte en nuance på jeres tanker. Vi bor – ligesom jer – i Skanderborg kommune. Når man er vuggestuebarn, skal man starte i børnehave, når man er 2,9 år. Når man er dagplejebarn, skal man starte i børnehave, når man er 3 år. Jeg taler af erfaring, når jeg siger, at der er meget stor forskel, og vi oplevede ikke, at vores drenge var klar til børnehavelivet, da de var bare 2,9 år (de er oven i købet fra den 31. i måneden, så reelt 2,8 år). Vi har været glade for at have vores børn i vuggestue, men ovenstående ville faktisk kunne få mig til at overveje dagpleje, hvis vi skulle gøre det igen.

    Jeg ville også gå efter min mavefornemmelse ud fra de besøg i vuggestue og dagpleje. Begge steder er det jo basically folkene derude, man også skal vælge til. Vi har oplevet, at pædagogerne i vores vuggestue sagtens kunne skabe ro og nærvær, selvom der var mange børn.

    Pøj pøj – og tillykke med lillebror i maven.

    1. Tak Louise 🙂
      Men er der overhovedet mulighed for at besøge en masse forskellige? Altså som jeg har forstået det, kan man risikere først at få besked om man har fået plads 14 dage før barnet skal starte. og der er ikke flere valgmuligheder… Det har nemlig også gjort at vi hælder mest til vuggestue – fordi vi kender andre der er glade for lige netop den institution.

  23. Jeg ville helt klart valgt vuggestue og før i har tænkt. Jeg tænker storebrorrolle og i vuggestue/dagpleje start er ikke en god kombo. Samt jeg synes der er så viktig at barnet kommer i børnehaven med børn og voksne de allerede kender. Overgangen gør det så meget nemmere.

    Jeg har tre børn, og min yngste er lige gammel som Ebbe (15.5 mnd) og har lige starter i vuggestue. De er 8 børn og 4 voksne, og hun elsker det!
    I mange kommuner går de i dp/VS til de ed 2.8 år, dvs at Ebba skal gå i dp i mindre enn et år.

    Jeg har haft min eldste og mellomst på samme stue. Det var en kæmpe trygghet for våres mellomste som er stille, rolig og lidt sensitiv (samt de var på samme etage da de gik i VS og børnehave).

    1. Vi har netop ændret behovsdatoen en måned. I har helt ret i at det er to meget store ting inden for kort tid. Jeg har vidst bare været lidt blændet af, at jeg gerne ville have ham hjemme så længe som muligt. Men det vigtigste er jo at han kommer godt fra start. I begge nye roller 🙂

  24. Det er ikke det, du spørger om, men har i overvejet at det er to meget store ting, der kommer til at ske for Ebbe på én gang? Både at starte i pasning – uanset type – og blive storebror på næsten samme tid.

    Vores datter starter i dp i samme alder som Ebbe. Hun er en meget aktiv og nysgerrig lille dame, men samtidig også meget tryghedssøgende. Vi har valgt dp fordi der netop er mere ro og dermed plads til at være nysgerrig på verden uden at skulle forholde sig til så mange andre børn og voksen. Vi er så glade for, at vi hjemmepasser hende så længe – ligesom du tydeligvis er – men hvis vi havde været i jeres situation, så havde vi sendt hende afsted i pasning en måned eller to tidligere end planlagt. Man skal ikke underkende, hvor stor en omvæltning det er, at få en lillebror/søster plus så også at skulle forholde sig til en hel ny hverdag ovenikøbet.

    Som sagt ved godt, at det ikke var det, du spurgte om, men det var nu alligevel mine tanker 🙂

    1. Tak for at dele, det satte bestemt nogle tanker i gang nu hvor flere har nævnt det. Så jeg har faktisk været inde og ændre vores behovsdato til 1. marts. Altså en måned før planlagt. Håber vi kan få plads 🙂

  25. Vores datter går i vuggestue, og det vil jeg til hver en tid vælge igen. Men det er også en rigtig god vuggestue, med de bedste pædagoger. Her oplever vi ikke uro og kaos, men varme smil og trygge og nærværende pædagoger.

    Vi har fravalgt dagpleje, bl.a. fordi vi føler at man her er meget afhængig af at kemien med den ene voksen der er god. Pædagogerne i vores datters vuggestue er hver især gode til hver deres ting, og det virker som om at børnene finder hver deres ‘yndlings’ voksen som de klikker særligt godt med.

    Vores venners datter gik i dagpleje, men der var ikke andre børn på hendes alder. De andre var meget yngre. Det betyder ikke så meget når de er helt små, men vores datter på 2 år har meget glæde af se jævnaldrende børn på hendes stue.

    Jeg ville til hver en tid vælge integreret institution. På den måde bliver skiftet til børnehave ikke lige så stort, da de sørger for brobygningen inden de skal skifte.

    Men det bedste er råd er at tage ud og besøge institutionerne (hvis man da må det i disse tider?). Vi fik først tilbudt plads i en institution hvor vi slet ikke havde mavefornemmelsen, og takkede derfor nej. Det er virkelig forskel på vuggestuerne, ligesom der også er stor forskel på dagplejere. Så gå efter et sted hvor I synes kemien er der.

    1. Tak, det vil vi gøre. Eller hvert fald undersøge om det kan lade sig gøre nu her med Corona. Det håber jeg. Heldigvis kender vi flere der har børn i den institution, men vil selvfølgelig også gerne ud at mærke efter selv 🙂

  26. Og jeg tænker lidt. Er det lige sent nok at starte op til april 🤔. Altså at der kort tid efter blir en stor omvæltning for ham også derhjemme. Ved det ikke, men der kommer til at ske meget nyt på en gang. Hvis nu du føder før tiden, og hvis nu Ebbe skal bruge lang tid til at falde til og føle sig tryg. Ved det ikke. Bare en tanke jeg har tumlet med 😌

  27. Min dreng fra juli ‘19 startede i vuggestue da han var 13 måneder.
    Jeg fik også lidt “kolde fødder” lige inden han skulle starte. Otto er også en lidt forsigtig fyr og kan også godt have brug for at se folk an. Men alle vores bekymringer er blevet gjort hele til skamme – han ELSKER at gå i vuggestue! Og jeg oplever altså også at der er masser at tryghed og fysisk kontakt 🙂
    Her kørte far også ind – det var vist meget godt for alle.

    1. Åh hvor godt altså! Og det er så godt at høre. Man har bare en masse fordomme, så det er dejligt at høre at selvom der er fart på, så er der også plads til nærvær og tryghed.
      Haha ja, tænker heller ikke der kommer noget godt ud af det, hvis det var mig der skulle køre ind. Så dejligt det er en mulighed 🙂

  28. Mine børn skal KUN i dagpleje, eller blive hjemme, hvis de ikke kan få plads. Hvis det er en kommunal dagpleje, ses de i en gruppe med andre børn og dagplejer fast én gang ugentlig. Og ens barn bliver knyttet til en anden dagplejer også, som kommer til at fungerer som gæstedagplejeren i tilfælde af sygdom og ferie. Altså er det aldrig en ukendt eller utrygge rammer.
    Min datter var opstartet i vuggestue. Det var den værste oplevelse. Hun blev smidt rundt på stuerne og til pædagogerne. Hun blev aldrig tryg ved nogen. Dette var inden for den første måned. Til sidst viste hun ingen følelser, kun angst ved at forlade en arm. Den sidste dag, hvor jeg hentet hende, havde jeg en ekspert med, som sagde min datter var ved at lukke ned. Jeg havde det så elendigt som mor. Jeg vidste noget var galt i vuggestuen, og jeg klagede mange gange. Men det gik ud over min datter. Hun ville ikke over til mig, hun så mig ikke. Hun var hunderæd for at forlade pædagogens arm. Det var skrækkeligt. Sådan er det heldigvis meget få steder, men jeg er ikke villig til at løbe risikoen i en anden vuggestue. Børn fik lov at græde og slå sig uden pædagogerne gjorde noget. Lederen sagde, det havde de aftalt med forældrene. Ingen forældre vil lade sig barn lide under den form for omsorgssvigt.
    Hun var der i en måned, to timer om dagen. De kunne nemlig ikke få hende til at sove, så vi måtte putte, aflevere og hente for at putte. Vi fik en datter hjem, som i starten var hysterisk grædende dag og nat, og til sidst viste hun ikke følelser andet end angst.

    Beklager den lange smøre.
    Vuggestue er ikke for alle, og som mor skal man helt sikkert observer, hvordan pædagogerne snakker til og behandler børnene, samt ændrede adfærd i ens eget barn.
    Min datter er hos en dagplejer nu, og hun elsker hende. Hun har aldrig tid til at sige farvel til os, hun vil bare lege.

    1. Åh det lyder da også helt forfærdeligt. Er ked af at I har haft den oplevelse, men det er forhåbentlig de færreste steder at det sker. Men godt at være opmærksom på tonen mellem pædagoger og børn, tak for input 🙂

  29. Hej Ditte.

    Godt opslag – kan sagtens forstå din tvivl.
    Min datter fra september ‘18 var cirka 11mdr da vi startede indkøring. Og ja det var da ikke altid nemt, vi brugte 1 måned på selve indkøring, men var stadig fleksible og tog os god tid efterfølgende.
    Min datter er/var som Ebbe meget tryg ved os og blevet passet meget mindre end jeres lille dreng er blevet, så ærligt – hun syntes nok det var lidt hårdt i starten! I starten var det bedste hun vidste at sidde oppe i sin krybbe og observere de andre børn! Og da hun så lærte at gå ved 12mdr, blev det hele bestemt lidt nemmere!

    MEN når det så er sagt! Vi elsker simpelthen vores vuggestue (Århus C), der er altid nogen at lege, voksne der har tid, og vi har ikke en integreret institution – så larm og uro er altså et minimum.

    Så tror ikke du skal være urolig.

  30. Hej Ditte. Hvis Ebbe skal i børnehaven og institutionen er integreret, så ville jeg helt sikkert vælge det. Vi har også en forsigtig Ebbe herhjemme med stort tryghedsbehov.. han har lært så meget i vuggestue og vokset så meget “ud af en comfort-zone” samtidig med de bare har været så gode (og stadig er) til at møde netop hans behov, givet ham en tryg “base” ved dem også han kan søge og altid ser ham. Men det er svært! Besøg institutionen igen og mørk efter, mavefornemmelsen skal man altid følge ♥️

    1. Det er den – så det er også et klart plus. Så kender han stedet når han skal videre 🙂
      Hvor er det dejligt at høre – det er lige præcis det vi håber på. Vi må ud og besøge 🙂

  31. Kære Ditte,

    Jeg kan SÅ godt forstå dine tanker og overvejelser, og hvor kan det være et svært valg!

    Min egen datter går i vuggestue, og der er ikke dagplejer i nærområdet. Jeg er dog helt sikker på, at jeg vil foretrække dagpleje frem for vuggestue, og så må vi ved næste barn fragte os det længere. Her får du mine tanker bag det valg:
    Jeg har selv arbejdet i vuggestue, og selvom normeringen på papiret er 1:4, som den også er i de fleste dagplejer er der stadig det flere børn samlet, når de fx skal spise, putte, tages op og så videre, selvom de måske er i mindre grupper i løbet af dagen. Så det kan være mere vanskeligt at give nærvær, når der er det flere børn at skulle overskue.
    Det vil unægteligt være flere børn i et rum, og det kan skabe mere uro. Fordelen ved vuggestue er klart, som du nævner, at man ikke skal ud i gæstedagplejer ved sygdom. OG at der er uddannet personale og mulighed for sparring blandt personalet.
    Min gode veninde har sin datter i dagpleje, hvor jeg har været med nogle gange. Og det ér bare en helt anden ro og mulighed for nærvær, som jeg oplever der. Fordi hun netop har en lille børnegruppe gennem hele dagen. Hendes datter er på vej mod tre år og klart den ældste, men det er ingen problemer. Jeg tror også på, at i den alder er det mest afgørende god og kærlig voksenkontakt frem for jævnaldrende børn. Det skal siges, at hendes datter altid har buldret frem, men det har ikke betydet noget ift dagpleje.
    Det allervigtigste ved valg af dagplejer er jo selvfølgelig, at det er en, man har god kemi med, fordi det er jo den eneste voksen, der altid er der. Men finder man sådan et sted, er jeg slet ikke i tvivl om, at det er allerbedst for barnet, fordi jeg virkelig tror, at der er bedre muligheder for voksenkontakt.

    Det blev en lang smøre, men jeg håber, at det kan være med til at give perspektiv på jeres valg. Rigtig god vind med det uanset hvad.

    Kærlig hilsen
    A

    1. Hej A
      Tak for input til dagplejen. Har tænkt meget over din kommentar og jeg er meget enig i det du skriver; at alderen ikke har så stor betydning, men at det vigtigste er god og kærlig voksenkontakt. Hvis vi frit kunne vælge dagpleje – altså besøge nogle forskellige og vælge ud fra mavefornemmelse og ikke bare hvem der er den næste ledige i rækken, så tror jeg også at dagpleje ville have været vores valg. Men sådan er det desværre bare ikke her. Så jeg tror vi går med vuggestuen – heldigvis lyder det også til at mange har rigtig gode erfaringer med vuggestuer. Også ift at der er plads til omsorg og nærhed.

  32. Vi overvejede dagpleje til vores nu tredje barn. Det var ikke en mulighed med vores første to grundet den manglende fleksibilitet, men med nr. 3 havde vi muligheden. Under min barsel mødte jeg dog en del af vores områdes dagplejere på tur og deres måde at tale til børnene afskrækkede mig… Det var små ting – fx. “Græder du nu igen? Du er da en rigtig tudemarie”. Jeg er helt med på, at de var enkeltstående eksempler og at der med sikkerhed findes fantastiske dagplejere også (min lillesøster gik hos en skøn en), men det fik mig til at overveje en ekstra gang og forsøge at se nogle af de fordele der er ved institution. Faglig sparring personalet imellem, uddannet personale, mulighed for en “pause” hvis man er ved at gå op i limningen over et barn eller et lydniveau. Jeg bliver i hvert fald en bedre mor af at få en pause i de situationer. Og efter tv-programmet om de pædagoger der talte og opførte sig helt forfærdeligt blev jeg enig med mig selv om at (en god) vuggestue var vejen frem. Vores institution har stor fokus på feedback personalet imellem og det gjorde udslaget for mig. Så optimalt set skulle vores barn passes af en skøn og dejlig dagplejer (helst af mig :-)), men jeg tør ikke satse og det går SÅ GODT i vuggestuen hvor han elsker stuens pædagogmedhjælper og stuens pædagog står for aktiviteterne og giver også så dejlig feedback som jeg kan mærke er fint funderet i hendes faglighed!

    1. Hej Malene
      Jeg er meget enig. Tænker virkelig også det må være hårdt at være dagplejemor – jeg har bestemt også brug for en pause på de hårde dage. Det må alt andet lige være nemmere for en pædagog i en vuggestue – at sige man har brug for 5 minutter. Det er en god pointe 🙂
      Hvor dejligt at I så har en god oplevelse med vuggestuen – jeg håber vi kommer til at opleve det samme 🙂

  33. Jeg ville til enhver tid vælge vuggestue. Der er man mere sikker på at kemien i hvert fald er der med en eller flere pædagoger på stuen, chancen for jævnaldrende børn er større (ofte samler de de største børn på tværs af stuerne), ingen gæstedagplejere (min veninde havde hendes satte hos gæstedagpleje nr. 9 før hun skiftede..), de store børn skal ikke vente så eget som de kan komme til i en dagpleje med fx 3 små børn, faciliteterne er som ofres bedre i en vuggestue (legeplads osv.) ligesom mange vuggestuer, vores har i hvert fald, har månedlige arrangementer med børnehaven, så børnene lærer stedet ig pædagoger at kende. Så jeg ville altid vælge vuggestue.
    Vi brugte er par dage på indkøring og så hentede vi lidt tidligt i starten. Pas på med at brug for lang tid på det – det blir kun svære for ham at sige farvel, når du ikke er der længere hvis du har været med i vuggestuen/dagplejen for længe.. Bare vores erfaringer – håber I får en god start uanset hvad i vælger:-) Mvh Anne

    1. Tusind tak Anne. Det giver god mening. Vi må prøve at gøre det i hans tempo men uden at strække pinen for langt ud 🙂

  34. Vores store datter, der i dag er 4, var som lille præcis som du beskriver Ebbe. Hun var meget forsigtig. Hun startede i dagpleje da hun blev 1 år, og det var det rigtige for hende på det tidspunkt, givet hun ikke var ældre. Da vi et halvt år senere flyttede i hus, fik hun en plads i en vuggestue – og hold nu op hvad det gjorde for hendes udvikling! Hun blomstrede socialt og fik tilpas med udfordringer, som gav hende det sidste der skulle til for at hun kunne komme ud af sin “skal”. Jeg ville derfor – givet Ebbes alder – ikke være bekymret ved at vælge vuggestue ❤️

  35. Min dreng har gået i dagpleje. Uanset om det er en dagpleje eller vuggestue skal man jo synes om pædagogerne og deres tilgang og være tryg. I en dagpleje er der ikke udskiftning i personale. Det giver enorm tryghed for dit barn. Han når at knytte sig til dagplejeren og hviler i trygheden, at hun er der hver dag. Ved sygdom kan han vel passes hjemme? Vores dagpleje var sjældent syg. I en (privat) dagpleje kan hun tage på tur med børnene tilpasset børnenes humør osv. I en vuggestue skal der underskrives inden hver tur. I en dagpleje knytter børnene sig til hinanden og de store lærer at passe på de små og hjælpe hinanden. I en dagpleje er der hjemlige rammer, og børnene kan eks være med i køkkenet. Der er ikke så meget larm og rend af børn. Der er ro og forudsigelighed i personale. I en dagpleje kan du hver dag høre om hans dag og dagplejeren kender ALLE detaljerne. I en vuggestue kan du ikke være sikker på, du taler med en pædagog der har været med dit barn. Det er også en fordel i samarbejdet, at man kan aftale lur, afhentning osv med én person. Men Overvej en dagplejer med det nye børnesyn, så du ikke ender hos en der er sådan-har-vi-altid-gjort typen.

    1. Hej Didde
      Ja det med fleksibiliteten og evt. sygdom er ikke det afgørende for os, som jeg også skriver. Vil sagtens kunne have ham hjemme under sygdom, ferier mm.
      Tak for dine inputs til dagplejen – det er dejligt at høre noget fra begge sider. Og det med børnesyn og “sådan har vi altid gjort” – det er netop noget af det jeg synes er svært ved at vælge en dagpleje. For herude kan man virkelig ikke bare vælge og vrage – institutionerne er så pressede (også derfor man kan få tilskud til hjemmepasning). Selvfølgelig kan man hvis det er helt gralt sige nej tak, men jeg tror ikke ligefrem det er nemt.

  36. Hej Ditte.
    Først og fremmest, tak for virkelig i inspirerende blog og Instagram profil.
    Jeg har arbejde som pædagog i 7 år i en vuggestue. Jeg har mødt børn som synes det er så spændende at starte på en stue med 12-13 andre børn, masser af lyd og gang i den. Andre børn har oplevet det overvældende. Men jeg har aldrig oplevet at det ikke er lykkes – i den forstand at alle børn jeg og mine kollegaer har taget imod har fundet sig til rette og har fået nogle rigtig gode år som vuggestue bruger 🙂
    Jeg oplever at det er vigtigt at man som forældre har ro i maven med det valg der bliver taget. Det smitter af på barnet. Hvis han kan mærke at i er afklaret med at skulle sige farvel og at Ebbe skal indgå i et socialt fællesskab selvstændigt og at i som forældre samtidig er trygge ved huset og ved de nye voksne gør det ham tryg og sikker til at tage imod alt det nye. Det handler for mig at se, lige så meget om hvad jeres ønske er og hvad i er trygge ved, da børn naturligvis spejler sig i sine forældres følelser og udtryk.
    Jeg er naturligvis farvet, ved at jeg selv er vuggestue pædagog, men jeg ville til hver en tid vælge vuggestue for mit eget barn. Flere legerelationer, altid børn i egen aldersgruppe, flere voksne barnet kan skabe relationer til, højere faglighed, samlinger, empati øvelse ift. at hjælpe de mindre børn, læring fra nærmeste udviklingszone ved at observere de store.
    Jeg håber at du kunne bruge det til noget 🙂
    Kh. Line
    Ps. Dejligt at høre at lillebror har det godt og alt er som det skal være 🙂

    1. Selv tak fordi du læser med 🙂
      Hvor er det dejligt at høre. Jeg har også en ide om at det nok skal lykkes, selvom jeg tror det blir udfordrende for os alle tre.
      Det giver så god mening – at vi skal hvile i beslutningen og vise ham at det er et godt sted at være. Det kan jeg bestemt bruge til noget 🙂

  37. Jeg synes måske frasen “et rigtigt dagplejebarn” rammer ved siden af en del eller måske det er lidt fordomsfuldt ift dagpleje. Min søn går i dagpleje er der er kun to ud af fem det du kalder “dagplejebarn” de resterende tre er krudtugler, udadvendte, fysiske og slet ikke forsigtige i deres leg. Dagpleje er for alle børn, men giver måske mere tryghed for forældre og “roligere” omgivelser for et forsigtigt barn end en vuggestue/institution gør. Men det er ikke nødvendigvis forsigtige børn der er der. Desuden ses dagplejere ofte med andre og så kan de nemt være 8-14 børn samlet, ligesom på en vuggestuestue ☺️
    Gør det som i som forældre føler jer bedst tilpas og bedst og bedst føler passer til jeres barn. I kender ham absolut bedst og oftest, hvis mor og far er trygge er barnet set også ☺️
    Og så er det langt fra alle vuggestuer der er store og larmende, som jo er fordommen med dem ☺️

    1. Det er bestemt fordomsfuldt. Det skriver jeg også – at jeg ingen erfaringer har på området – kun fordomme 🙂 Derfor er det rart med alle jeres erfaringer, så vi har et bedre grundlag at træffe en beslutning ud fra. Så tak for det 🙂

  38. Jeg vil anbefale dig at tage ud i institutioner og få en rundvisning. Ring gerne først og aftal en dag. Det vil nok også hjælpe på din beslutning.
    Jeg er nok skadet (pædagog) og vil helst anbefale vuggestue. Det er tydeligt, når et barn kommer fra dagpleje, de er ikke vant til store grupper og kan få det svært, og har mere behov for en til en. Hvilket kun ville være perfekt, hvis normeringen var en anden.
    En del institutioner har fået en pulje penge til ekstra personale i vuggestuen. Undersøg også dette. For hos mig er vi 4 til 12 børn og det er en god normering.
    Integreret institution gør også at starte i børnehave bliver nemmere, da de ofte ser de vokse fra børnehaven på legepladser og i ‘huset’.
    Men hvis du føler, at han er for forsigtig og har meget brug for voksen kontakt, så vil jeg sige dagpleje.
    Men de starter i børnehave 2,10, så det er ikke længe han skal gå i vuggestue eller dagpleje.

    Sæt mindst 2 uger af til indkøring. Og gerne mere, børnene bliver tit syge under indkøring. Og så skal man starte forfra.
    Mange meninger men følg din mave fornemmelse.
    Og besøg institutionerne

    1. Hej Lene. Det lyder da som en virkelig god normering ja. Det må jeg undersøge. Jeg havde faktisk ikke tænkt at vi kunne komme på besøg før vi havde fået tildelt en plads, måske også pga Corona, men det er bestemt også værd at undersøge. Det kunne sikkert give lidt mere ro i maven over vores valg. Heldigvis kender jeg to der har deres børn i den institution og de er meget glade for det. Dog især for børnehaven, hvor det virker til at der er lidt mere tid til at lave forskellige (ude) aktiviteter.
      Tak for input i hvert fald. Også det med sygdom som mange skriver. Havde jeg faktisk ikke tænkt på 🙂

  39. Hejsa
    Mine tre børn har alle gået i vuggestue. Hvis man vælger en integreret vuggestue er overgangen til børnehave meget nemmere, da det ikke er et stort skifte i kontekst. Jeg valgte det selv, da jeg var “bekymret” for at få en dagplejer, hvor man ikke følte, der var god kemi. Hvis man kender eller har hørt om verdens bedste og mest kreative dagplejer, er det selvfølgelig dejligt og trygt. Som dagplejer har man ikke nødvendigvis en uddannelse, der har haft fokus på børn og børns udvikling, hvilket jeg synes, var et klart minus. I vuggestuen har du ikke situationen med gæstedagpleje, som du selv nævner. Jeg medgiver, at vuggestue kan være et stort og larmende sted, men jeg har altid oplevet nærvær, fysisk kontakt og tid. Det er også hyggeligt at have flere børn samme sted, det gør det trygt for nummer to. Frem til hans opstart vil det også være fint at øve sig gradvist i at være væk fra dig/jer, så overgangen ikke bliver så abrupt. Jeg taler af erfaring, fra dengang jeg selv var førstegangsmor. I øvrigt kan man jo altid vælge forkert på sine børns vegne, og man kan ikke altid forudse det rette, den rette timing eller det optimale. Og så må man vælge om. Det gør det nemmere at være mor og menneske, at tænke på den måde. Branchen som mor er fuld af bekymringer – det har du opdaget – så vi skal passe på med ikke at lave for mange af dem selv.
    God vind med det:)
    Mor og psykolog.

    1. Tusind tak 🙂
      Det er også en integereret vuggestue, så vi tænker netop også at det vil gøre det nemmere for ham når han engang skal rykke op i børnehaven. At det er et velkendt sted for ham.
      Og god ide med at øve pasning op til. Det er vi også allerede begyndt at gøre mere og mere, hvilket jo er så dejligt for både ham og os. Man skal bare lige i gang 😉

  40. Det er umuligt at sige hvad der er bedst for din Ebbe, men jeg har selv en Ebbe på samme alder. Min Ebbe er meget forsigtig i starten og kan ikke med for mange mennesker. Han er lidt reserveret og skal se tingene an. Han startede i dagpleje da han var 1 år. Jeg ville aldrig vælge vuggestue til ham, men det er fordi han er som han er ☺️ Vi kommer også til at vælge en privat børnehave med knap så mange børn, fordi det er det han har brug for. Jeg vil så sige at han har verdens bedste dagplejer der virkelig har omfavnet hans person og udviklet ham efter bare 3 mdr. Nu er han i dagplejen som han er herhjemme – en lille fjollet skør dejlig dreng ☺️

    1. Hvor er det skønt. og som jeg også skriver ville jeg også ha valgt det til vores Ebbe hvis han var 10 mor og skulle starte. Men jeg synes det mange andre skriver med aldersspredning i en dagpleje giver god mening. At han kan risikere at blive lidt “glemt” hvis alle de andre er små og skal have meget hjælp. Så jeg tror vi holder fast i vuggestue valget og håber på at det også kan udvikle ham positivt som det I har oplevet 🙂

  41. Vores lille søn startede i dagpleje 13 måneder gammel og skal nu (pga flytning) starte i en ny dagpleje. Han er en lille forsigtig fyr og derfor er de rolige forudsigelige rammer hos en dagplejemor noget, der passer perfekt til ham. Vi vil til en hver tid vælge dagpleje igen. Det er fantastisk at aflevere sit barn i trygge, hjemlige omgivelser. De bager, cykler ture i ladcyklen, tager på plejehjem osv. SÅ skønt!

    1. Det lyder simpelthen så skønt. Og hvis bare man kunne være lidt mere medbestemmende omkring hvilken dagplejer man fik, så ville jeg nok også være mere tilbøjelig til at vælge det. Det lyder hvert fald som nogle dejlige aktiviteter jeres dagplejemor laver med børnene 🙂

  42. Tryghed er som andre også nævner altafgørende. Hvilket var derfor vi i første omgang valgte dagpleje. Jeg vil dog anbefale, at man undersøger aldersspredningen på de øvrige børn hos den pågældende dagplejer – vores søn kedede sig, da han var den ældste og de øvrige børn krævede en del mere opmærksomhed. Vi var heller ikke helt enige med denne dagplejer om fx kost/sundhed og aktivering. Vi endte med at flytte ham til til en vuggestue. Det positive ved denne flytning er, at han nu værdsætter samværet med de andre børn på hans alder. Han glæder sig til at skulle afsted, og er ofte “i gang med en leg” når vi henter ham, så vi lige må vente på ham, når vi henter ham.

    1. God ide – tænker bare det kan være svært i praksis. Hvert fald her i Skanderborg kommune er der kæmpe pres på institutionerne. Så man kan ikke bare sådan vælge og vrage hvis man vælger en dagpleje. Medmindre man selvfølgelig finder en privat pasningsordning. Og det er nemlig også noget af det der taler imod dagpleje for mig. Der kan jo være mange ting der gør at det ikke lige er den dagplejer man får, som man ønsker at ens barn skal passes hos. Som du også skriver; aldersspredning, kost, aktivering, “opdragelse” mm.
      Hvor er det dejligt at I lyttede og at der er kommet noget godt ud af en flytning 🙂

  43. Vi har en søn på 13 måneder, der startede vuggestue for 2 måneder siden. Ligesom Ebbe er Elliot en forsigtig dreng. Han skal se alt lidt an, andre børn skal ikke komme for tæt på før han har givet dem lov.
    Det der gjorde vuggestuen ideel for os var at Elliots behov kunne blive mødt hele tiden. På hans stue er der 12 børn og 3 voksne. Hvis et barn har særlige behov for nærvær og kram er det altså muligt at en pædagog kan have et ekstra øje på det barn, samtidig med at de to andre fortsætter dagen med alle de andre.

    En dagplejer er kun sig selv. Der er et sæt hænder til 3-5 børn. Mit indtryk er altså, at skulle mit barn have behov for ekstra nærhed, er det ikke lige så muligt som i vuggestuen, da der kun er det ene sæt hænder til rådighed.
    Så kan rolige rammer være nok så fantastisk, men hvis ikke ressourcerne er der til at tage sig af flere børn på en gang, så føler jeg personligt ikke af det har værdi på samme måde.

    Vi kørte Elliot ind over en måned, så det 100% var i hans tempo. Det var ikke nemt. Han græd hver gang vi gik, men de forsikrede os om at han faktisk var mere end ok når vi var uden for synsvinkel. Han bliver fortsat ked af det efter snart tre måneder, men det er mindre og mindre og når jeg henter ham er han simpelthen så glad og pædagogerne fortæller af dagene går strygende med ham 🙏🏻🙌🏻

    Det er en jungle at starte pasning op. Gør det du føler dig mest tryg ved, og vid at det aldrig er for sent at ændre hvis det bare ikke er dét ♥️

    Pøj pøj og tillykke med graviditeten.

    1. Tusind tak Sabine. Det lyder godt at der er god plads og tid til de børn der kræver lidt ekstra i starten. Jeg er sikker på at Ebbe også vil få behov for at have en at knytte sig til og lige se det hele lidt an i noget tid.
      Det lyder så hårdt at aflevere når de græder, men det er jo vilkårene desværre. Og så længe de bliver glade igen lige bagefter og trives der resten af dagen, så må man bare lige over afleveringerne 🙂
      Tak for dine input 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.