Graviditets dagbog: April baby

Graviditets dagbog uge for uge

Ebbe skal være storebror til april.

Jeg har simpelthen glædet mig så meget til at kunne dele vores nyhed med jer der følger med. For det er ærlig talt svært at dele så meget ud og samtidig gå og gemme på sådan en stor hemmelighed. Samtidig har de første mange uger af graviditeten være præget af ekstrem kvalme døgnet rundt, hvilket har gjort det svært for mig at opretholde samme aktivitet og gejst på mine kanaler. Det har været tydeligt på mine “tal” at I har kunnet mærke det, for der har heller ikke været samme engagement på mit indhold fra jer. MEN jeg tror det er ved at vende nu. Jeg har det godt, jeg har overskud til at dele ud igen og jeg glæder mig til at tage jer med i endnu en graviditet. Præcis som sidst, hvor jeg opdaterer indlægget her uge for uge. Vi starter i uge 10.

Jeg har nemlig ikke skrevet dagbog de første mange uger. Faktisk har jeg kun lige magtet at være mor. Knap nok kone, selvstændig, veninde og hvad jeg ellers har af “hatte”. Kvalmen har været så ekstrem, så når Ebbe har sovet lur har jeg også lagt mig til at sove. Så snart Casper er kommet hjem fra job, har han taget over. Og om aftenen har jeg ikke været vågen til længere end 21. Selv om natten har jeg været plaget af kvalmen. Så det er først nu, i uge 10, at det er lettet og jeg har haft overskud til at starte indlægget her op.

Men først måske en lille forhistorie. Casper og jeg har lige siden Ebbe var helt lille, været enige om at vi gerne ville have vores børn tæt på hinanden. Samtidig har det virket ret urealistisk, eftersom det ikke tidligere har været nemt for os at blive gravide. Første gang prøvede vi 1,5 år med en spontan abort til følge. Bagefter gik der yderligere 9 måneder før jeg blev gravid med Ebbe. Denne gang nåede vi kun lige at aftale at vi ville begynde at prøve og så blev jeg gravid. Kæmpe overraskelse. Kæmpe glæde. Vi var i sommerhus på Samsø da jeg fandt ud af det. Jeg havde taget en graviditetstest med hjemmefra, fordi jeg var gået en dag over tid. Det gør jeg aldrig. Så på en måde vidste jeg det, men det virkede alligevel for godt til at være sandt. Men den var god nok. Imens Casper var nede at handle tog jeg testen. To virkelig tydelige streger. Casper kunne heller ikke forstå det. Vi havde virkelig regnet med at det ville tage tid igen.

Termin ligger pt på d. 22. april. 3 måneder før Ebbe bliver 2 år.

Læs også: Lad os snakke lidt om at det kan være helt normalt at være lang tid om at blive gravid

Uge 10

I dag er simpelthen 2. dag uden middagslur i virkelig mange uger. Det betyder at energien er ved at vende tilbage og kvalmen er stort set aftaget. Lige bortset fra om aftenen når jeg skal i seng. Jeg tror det skyldes træthed og generel ubehag på det tidspunkt. Men det er simpelthen så dejligt at have fået noget frihed tilbage. Jeg gider ikke bruge Ebbes eneste lur på at sove. Nu kan jeg f.eks. bruge tiden på at opdatere indlægget her. Mig tid.

Vi har været til en tidlig scanning hos Signes scanningsklinik for to uger siden. Efter den fortalte vi faktisk om graviditeten til en del omkring os. Den er ikke som sådan hemmelig. Men jeg vil alligevel gerne vente til efter nakkefoldsscanningen med at dele det på min Instagram og herinde. Det føles bare bedst sådan. Dog har jeg allerede svært ved at skjule det. Maven vokser virkelig hurtigt her 2. gang. Ikke på den der flotte stramme måde som sidst desværre. Men det er tydeligt at jeg er gravid allerede.

Jeg har købt en lille dukke til Ebbe med henblik på at forberede ham bare lidt på hvad en baby er. Måske er det helt åndsvagt når han er så lille. Men mit hjerte smelter når han aer den på hovedet eller giver den en krammer. Jeg er meget spændt på hvordan han kommer til at reagere på at være storebror så tidligt. Faktisk er det noget af det der fylder mest for mig i den her graviditet. Hvordan det blir at være mor til 2. At skulle dele opmærksomheden mellem dem. Men selvom jeg ved det blir hårdt, så tror jeg også at det blir en kæmpe gave. Hvert fald på sigt.

Uge 11 + 12

Åh jeg blev lige slået lidt tilbage. Kvalmen var bestemt ikke væk alligevel og dagene har været meget som de første mange uger. Ingen energi og ekstrem kvalme. Især de dage hvor jeg ikke har haft mulighed for at hvile midt på dagen. Så der er ikke meget at berette fra de seneste to uger.

Graviditets dagbog

Uge 13

Vi havde tid til nakkefoldsscanning i dag (14/10-20). Jeg var ret nervøs op til og har haft svært ved at sove i nat. Selvom maven er vokset, så var jeg bange for at der ikke ville være liv. Ebbe blev passet af min mor imens, da man ikke må have børn med til scanningen. Det viste sig at være en meget god ide.

Jeg blev scannet og vi så med det samme at der var hjerteblink. Kæmpe lettelse. Baby var aktiv og lå og tog sine små søde hænder op til ansigtet og slog ud med armene når der blev puffet for meget til maven. Sygeplejersken der scannede bekræftede at både hjernens og hjertets udvikling så ud som det skulle og nakkefolden blev også målt til at være normal. Vi spurgte om vi kunne være så heldige at se kønnet, fordi det kunne vi ved 1. trimester scanningen af Ebbe. Men det var desværre for tidligt sagde hun. Jeg blev vurderet til at være et par dage længere fremme end den første (tidlige) scanning viste. Så 13+0 og med en terminsdato d. 21/4-21.

Vi åndede lettede op og jeg begyndte at tage mit overtøj og sko på igen. Sygeplejersken satte sig ved computeren og begyndte at skrive diverse tal ind. Jeg troede vi var færdige, men der var også nogle blodprøver der skulle tjekkes. Blodprøver jeg havde fået taget ved lægen i uge 8.

Blodprøverne viste desværre at der er forhøjet risiko for Downs syndrom (blandt andet). Tallet lå på 1:139. Derfra hørte jeg ærligt ikke særlig meget mere af hvad sygeplejersken fortalte. Jeg havde været lige ved at gå derfra i den tro at alt bare var perfekt. Det var det så ikke. Hun begyndte at snakke om moderkage biopsi allerede på mandag, om risiko for abort og om alle mulige statistikker, som jeg slet ikke kunne forholde mig til. Hun spurgte om hun skulle booke en tid til biopsien med det samme. Der brød jeg sammen og vi blev hurtigt enige om, at vi ville få papirerne med hjem for at læse om mulighederne og så skulle vi selv kontakte dem når vi var klar.

Efter nogle timer har vi nu besluttet at vi ikke ønsker en moderkage biopsi. Jeg har i stedet fået en tid til en NIPT blodprøve allerede i morgen. Den kan ikke give et lige så præcist svar, men til gengæld er der ingen risici forbundet med prøven. Jeg er blevet tilbudt at få taget en helt ny slags NIPT blodprøve, som stadig er på forskningsbasis. Den skulle kunne vise flere sjældne sygdomme end kun de tre gængse, som den almindelige NIPT test kan. Jeg ved ikke meget mere end det, men jeg skyndte mig at takke ja. Vi vil selvfølgelig gerne have alt den information vi kan få om vores lille baby, men medmindre den fejler noget livstruende, så tror jeg ikke det kommer til at ændre noget for os. Men det er selvfølgelig en helt anden snak, som vi slet ikke er oplyste nok omkring, til at kunne tage stilling til på nuværende tidspunkt.

Jeg har grædt rigtig meget i dag, fordi det kom som et stort chok for mig nu hvor selve scanningen gik så fint. Casper tog resten af dagen fri fra job og Ebbe var så sød at sove en 3 timers lang middagslur, så Casper og jeg også kunne gå omkuld på sofaen. Her til aften ser vi lidt mere lyst på det hele og håber selvfølgelig på det bedste. Vi ved ikke helt hvornår vi skal dele det med jer. Jeg havde glædet mig til at dele nyheden om graviditeten efter en (vel)overstået scanning. Pludselig ser tingene anderledes ud, men jeg har egentlig stadig lyst til at dele. Både fordi vi tror og håber på et godt udfald men også fordi jeg synes det er vigtigt at få frem. Jeg kunne nemlig forstå på sygeplejersken at det sker for rigtig mange. At man bliver sendt videre til biopsi eller blodprøve. Oftest finder man ikke noget og man får et sundt og raskt barn, selvom nakkefolden eller blodprøven har været afvigende fra normalen.

Graviditets dagbog

I dag (15-10-20) har jeg været til samtale med en overlæge på Horsens sygehus og jeg har fået taget den nye NIPT blodprøve. Casper var ikke med da vi ikke havde mulighed for at få Ebbe passet med så kort varsel. Men vi fik en god snak om hvad der skal ske hvis blodprøven viser at babyen kan fejle noget mere alvorligt. Så skal vi have lavet moderkage biopsien alligevel. Fordi det ikke “bare” er Downs syndrom man frygter. Det kan være langt mere alvorlige sygdomme, som f.eks. hjertefejl der skal kæmpes med oveni de mentale udfordringer. Men for nu skal vi vente svar på blodprøven. I op til 10 dage…

Uge 14

Åh endelig kom dag 10 og vi har fået svar på NIPT testen. Et GODT svar. Vi fik jo taget både en almindelig NIPT test og en ny der stadig forskes i. Begge prøver var helt normale. De er selvfølgelig ikke 100% sikre, som en moderkage biopsi ville have været. Men de er så godt som og sygeplejersken jeg snakkede i telefon med sagde, at det syntes hun bestemt vi skulle stole på. Også fordi begge prøver viste det samme.

Kæmpe lettelse. Nu kan vi rigtig begynde at glæde os og jeg kan forhåbentlig bedre nyde graviditeten. Det har virkelig været en svær ventetid og det har været svært at forholde sig til en voksende mave, samtidig med en så uvis fremtid.

Faktisk fik vi også kønnet at vide ud fra NIPT testen. Jeg havde sådan haft på fornemmelsen at der gemte sig en lille pige i maven. Men Casper var sikker på at det var en dreng. Han fik sørme ret. Ebbe skal have en lillebror ♥

Uge 16

Jeg har været til 1. jordemoder besøg i dag på Skanderborg sundhedshus, hvor vi bliver fulgt. Da vi ønsker at føde hjemme er vi kommet i det der hedder “Kendt jordemoder ordning”, hvilket betyder at vi kommer til at møde 3 jordemødre gennem graviditeten. Så vidt muligt er det en af de tre der kommer ud til os til fødslen. I sidste graviditet besluttede vi os ret sent for en hjemmefødsel, så der nåede vi ikke rigtig at komme ind i den ordning. Dog endte vi faktisk med at føde med en jordemoder, som vi havde mødt til en konsultation. Det vigtigste for mig er egentlig bare at have Casper med som min fødselspartner – så er jeg sikker på at det nok skal gå, uanset hvilken jordemoder der kommer ud til os. Bare der kommer en 😉

Til konsultationen i dag blev jeg mærket og lyttet på. Livmoderen vokser som den skal og vi kunne fint høre hans hjertelyd. Derudover fik vi en god snak om, hvordan de forholder sig til Corona situationen og fødslen. Det kan selvfølgelig nå at ændre sig inden april, men som det ser ud nu, så skal jeg ikke have mundbind på under fødslen. Jordemoderen og en eventuel studerende vil have mundbind på ved undersøgelser og under selve fødslen, men jeg skal ikke. Det var jeg meget lettet over. Derudover skal Casper, hvis han har symptomer til fødslen, kunne fremvise en max 3 dage gammel negativ Corona test. Så jeg tænker det er noget med, at vi må isolere os op til terminsdagen for at være sikre på at han ikke bliver smittet. Vi ved selvfølgelig ikke om det er der baby melder sin ankomst, men det er da værd at prøve. Det er nemlig min værste frygt – at Casper ikke kan være med. Hvis jeg derimod bliver smittet har jeg stadig lov til at føde hjemme. Men så tager jordemoder de nødvendige værnemidler på. Også meget betryggende at vide. Men vi skal altså ikke testes hver anden dag fra uge 39+5, som jeg har hørt man gør i flere andre byer.

Kvalmen er endnu ikke helt forsvundet og i dag har jeg også haft migræne lige fra da jeg vågnede, hvilket ikke har gjort det bedre. Casper måtte tage Ebbe og jeg har ligget bundet til sengen og sofaen hele dagen. Jeg har tidligere snakket med min læge om medicin i sådan en situation. Jeg plejer nemlig at tage tro, da det ofte kan hjælpe mig hvis jeg tager det tidligt nok i anfaldet. Men min læge sagde at jeg ikke måtte tage treo under graviditeten. Da jeg snakkede med min jordemoder om det i dag, sagde hun at det måtte jeg gerne her i 2. trimester, men ikke i 3. Så det skyndte jeg mig hjem for at gøre, men der var det allerede alt for slemt til at det havde nogen effekt. Dog rart at vide til en anden gang og måske I også kan bruge den info. Jeg ved godt der findes decideret migræne medicin, som man må tage imens man er gravid. Men det gælder desværre ikke den type jeg plejer at tage og som jeg kan tåle.

Uge 20

Tiden flyver afsted og den her graviditetsdagbog bliver virkelig forsømt. Der er åbenbart gået 4 uger siden sidste opdatering. Men det siger også bare lidt om forskellen fra første graviditet til denne. Med Ebbe talte jeg dage og vidste præcist hvor langt jeg var. Jeg læste i mine graviditets apps (jep, i flertal) nærmest dagligt og jeg tænkte generelt bare rigtig meget på at jeg var gravid. I denne graviditet er det helt anderledes og jeg tjekker nærmest kun min app, når nogen spørger hvor langt jeg er. Det betyder ikke at jeg glæder mig mindre denne gang. Måske endda tværtimod, for jeg har en bedre ide om hvad der venter os forude. Nemlig den største kærlighed som vi er så heldige at få lov at opleve endnu engang.

Nu er jeg halvvejs i graviditeten og siden sidst er kvalmen forsvundet, jeg har fået mere energi og har det generelt bare rigtig godt her i 2. trimester. Jeg mærker små puf og bevægelser hver eneste dag og det er en dejlig lille reminder om det lille liv der vokser. Det startede i uge 18.

Jeg har fortsat meget hovedpine og så har jeg døjet med uro i benene. Sådan ret voldsomt så snart jeg lagde mig i sengen om aftenen. En følger anbefalede mig Magnesium citrat til hovedpinen og selvom det ikke har hjulpet på det, så er det som om det har taget det værste af uroen. Bare lige et tip hvis I er flere der døjer med det. Jeg har før taget Magnesium, men citrat præparatet skulle bedre kunne optages. Læs gerne selv op på det, jeg har nemlig ikke sat mig synderligt meget ind i det.

Om en uge skal vi til misdannelsesscanning og jeg er både spændt og nervøs efter nakkefoldsscanningen, som var noget af en forskrækkelse. Forhåbentlig er alt godt derinde.

Nå ja og sidste lille ting. Graviditetsbilleder… Sidst fik jeg både taget professionelle billeder og så tog Casper også billeder af maven (næsten) hver uge. Denne gang har vi ingen billeder taget. Det er jeg faktisk lidt ked af, for jeg tror jeg vil være glad for minderne senere. Især hvis det er sidste gang jeg er gravid. Vi forsøgte at tage nogen igår, men der var intet der spillede og jeg blev i dårligt humør over det. Det var sådan en underlig følelse af, at jeg egentlig føler mig godt tilpas i min krop som den er lige nu. På trods af en blød mave, graviditetsbrok og strækmærker. For jeg har jo været gravid før, så jeg synes den gør det så godt den kan. Men når jeg så min krop på billederne, var det bare slet ikke foreneligt med hvad jeg følte. Og det var jo ikke ligefrem det der var meningen med billederne. Så jeg slettede dem alle igen, pånær et. Bare for at have et. Måske vi har bedre held næste gang.

5 Comments
  1. Kære Ditte.

    Denne kommentar er min egen erfaring, sådanne beskeder får fu sikkert mange af, så feel free til at springe over hvis du ikke orker 🙂

    På denne tid sidste år skulle jeg også til nakkefoldsscanning med mit første barn. Vi fil at vide at risikovurdering var 1:7. 1:7!!!! Jeg var knust! Og så var det oven i købet vores bryllupsdag. Jeg fik en biopsi og ventetiden var forfærdelig. Heldigvis var ALT som det skulle være og min skønne dreng er i dag 6,5 måned <3

    Det sker nemlig for rigtig mange at nogle af tallene “bonner ud” og jeg ved simpelthen ikke hvorfor. Det er både godt og skidt at man i dag kan teste for så mange ting.

    Håber det bedste for jer!

    Stort knus

  2. Min anden søn blev født d. 21. april i år. Der er 20 måneder mellem dem. Det føles allerede som en fantastisk aldersforskel og den “store” er den kærligste storebror. Vi fik også taget NIPT test denne gang, pg alting så heldigvis fint ud. Jeg krydser alt for, at det er den fineste lille raske baby, du har i maven. Tillykke med graviditeten!

  3. Tillykke med graviditeten, og dejligt at de endelig er så langt fremme, at de kan tage prøven som blodprøve. Jeg har både fået taget fostervandsprøve og moderkageprøve og det er så ubehageligt. Vi blev også spurgt om vi ville være med i forsøget med den du har fået taget, i forbindelse med de blodprøver der også skulle tages, og det ville vi selvfølgelig gerne, det var i september 2019 den sidste blev taget.
    Prøverne viste desværre, at begge gange var vores drenge syge, da de fandt ud af min mand er bærer af en kromosomfejl, som han giver videre.
    Håber det beste for jer🙏🏻

  4. Ved graviditeten med vores første barn var alle tal til gengæld gode, og vi havde også den klassiske lettelse efter NF for så måtte alt jo være fint. Alligevel viste MD scanningen en hjertefejl, og senere blev en kromosomafvigelse også konstateret ved en fostervandsprøve i uge 21. Jeg ville også have foretrukket NIPT dengang, men pga. vores forløb valgte vi moderkagebiopsi ved graviditet nr. 2, og ville gøre det samme igen, for at undgå at komme for langt hen før alvorlige sygdomme kan konstateres, for det er jo så utrolig følsomt, og man elsker jo de små fra dét sekund testen viser to streger❤️
    Tillykke med jeres fine resultat, er glad på jeres vegne og den ro det giver til resten af forløbet.

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.