Bryllupsplanlægning: To-do listen

Indeholder reklame.

Siden sidst er vi (heldigvis) kommet en del længere i bryllupsplanlægningen. Nu er der kun en måned til at vi skal giftes og jeg begynder for alvor at stresse lidt over de sidste hængepartier. Jeg kan ikke umiddelbart anbefale at planlægge bryllup samtidig med at man har en lille baby. Hvert fald ikke på så kort tid som vi har gjort det. Men når det så er sagt, så tror jeg at vi får en skøn dag, uanset om vi når i mål med de sidste detaljer eller ej.

I var mange der gerne ville følge med i planlægningen og da jeg spurgte hvad I gerne ville læse mere om, så var det (udover budget), en oversigt over vores to-do liste. Så det skal I få. Jeg har nu opdateret listen fra sidste gang.

To-do listen

Invitationer

Vi var super sent ude med invitationer, så vi skyndte os at sende en elektronisk “Save the date” ud (3 måneder før). Kort efter sendte vi en elektronisk invitation afsted. Hvis vi havde været i bedre tid, havde jeg nok taget mig tid til at printe, skrive en personlig hilsen og sende dem ud med post. Men både pga. tid og økonomi, så blev det den nemme løsning. Jeg købte en skabelon på Etsy og rettede farven til, så den passede til vores dekoration og tema for dagen.

Hvis man ikke selv ønsker at lave invitationer, kan jeg anbefale at kigge forbi Ink Saloon. Jeg besøgte dem på bryllupsmessen i Aarhus og de har virkelig mange fine løsninger til invitationer.

Menu

Vores dag bliver lidt utraditionel, da vi både holder bryllup og navngivningsfest. Der skal en del børn med, hvilket også betyder at vi starter tidligt.

Velkomstdrinks: Mangler vi stadig at få styr på.

Frokost: 3 retters catering menu fra Madklubben “Food Club“, serveret som buffet. Vi har netop fået den endelige menu tilsendt.

Bryllupskage og bobler: Bryllupskagen laves af Kringlet Kageri fra Aarhus.

Aftensmad: Hotdogs med det hele (også Cocio som i en pølsevogn). Dette punkt kommer vi selv til at stå for, og det blir noget med at sylte rødløg og agurker i ugen op til. Køkkenet hjælper med at varme pølser og brød på dagen.

Drikkevarer: Vi køber ind over grænsen.

Slik buffet: Bland selv slik

Bordplan

Bordene bliver stillet op som to langborde, for at bidrage til den uformelle stemning. De største børn sidder samlet i den ene ende af et af bordene.

Familier og venner bliver blandet, da der er rigtig mange med som ikke kender hinanden. Vi er stadig ikke helt i mål med bordplanen og har faktisk droppet at få den printet, da vi ikke tror at vi når at få den færdig, før få dage inden.

Service/Borddækning

By Libak kommer til at stå for bordopdækningen, som bliver klaret dagen før. Vi har været til møde med dem, i deres showroom i Ry, hvor vi blev enige om alle detaljerne. Jeg har delt lidt på min story, som ligger i mit højdepunkt “Bryllup” på Instagram.

Nu hvor det både er bryllup og navngivningsfest, så har vi ikke valgt en helt traditionel løsning. Den bliver, ligesom festen, uformel og farverig. Jeg tror det blir så smukt.

Dekoration

By Cerise kommer og pynter vores venue op. Det bliver så festligt og hyggeligt, med lyskæder, ballon installationer, fotobooth og meget mere. De er med til at skabe en rød tråd for festen.

Jeg havde et møde med Anna, hvor jeg fortalte om rammerne for dagen, viste hende min Pinterest bryllups mappe og et par gemte opslag fra Instagram. Ud fra det, har hun sammensat et kreativt udkast for dekorationen og det rammer bare præcis hvad jeg havde tænkt. Glæder mig!

Hvis man selv ønsker at pynte op, kan man stadig både leje og købe pynt hos Cerise.

Skilte, bordkort, menukort mm.

Jeg besøgte som sagt Ink Saloon på bryllupsmessen, som er eksperter i den slags. De har sendt os første udkast til de forskellige prints, så nu skal vi bare vende tilbage med vores rettelser og så er vi forhåbentlig snart i mål med det. Velkomstskilt og menu skilt til buffeten bliver lavet i akryl og der er ca. 3 ugers leveringstid på det. Så vi er lidt i tidspres.

Musik

Vi kommer til at lave/finde en playliste, da vi ikke ønsker liveband. Hvis I allerede har en playliste fra jeres bryllup, som I vil dele, så tager jeg imod med kyshånd. På Spotify kan man dele sine playlister via links.

Vielsesringe

Vores ringe er næsten færdige. Vi skal ind og prøve dem en af de nærmeste dage og så skal de efterfølgende indgraveres. Vi har set videoer af de færdige ringe og de er simpelthen så smukke.

Ringene er blevet special lavet af Mille Rubow, som holder til nede omkring Godsbanen i Aarhus. Jeg sendte hende nogle billeder af hvordan jeg gerne ville have min ring skulle se ud, og så lavede hun nogle forskellige voks figurer, som jeg kunne prøve. Caspers ring er ret simpel, men matcher min så fint.

Tøj mm.

Brudekjole: Jeg har lige i dag hentet min brudekjole hos Say Oui og det giver altså lidt ro i maven, at den nu er på plads. Den er lige så smuk som jeg husker den. Kjolen skal lige forbi en skrædder og lægges lidt op, men det kræver at jeg har valgt sko først…

Jakkesæt: Caspers jakkesæt fra Mond of Copenhagen er også lige blevet færdigt, så nu mangler han kun nogle små detaljer som slips og klud til hans outfit. Glæder mig så meget til at se hvad han har valgt.

Smykker: Jeg har købt de smukkeste øreringe hos Lea Hoyer, som passer så godt til kjolen, men som også er nogen jeg ved, at jeg vil blive glad for bagefter.

Sko: Jeg har faktisk lige klikket et par sko hjem i dag, men jeg er meget i tvivl om det bliver dem. De er smukke, men om jeg beholder dem, det kommer helt an på, hvordan de er at have på. De er fra Gannis nyeste kollektion og jeg har faktisk gået og ventet på, om der skulle komme noget fint fra dem. De kommer med posten på mandag, så jeg er meget spændt. I kan se dem lige her.

Taske: Jeg har købt den smukkeste perletaske fra Ganni og jeg var slet ikke i tvivl da jeg så den. Den skulle bare være min bryllups taske.

Blomster: Jeg har bestilt en blomsterkrone og en brystbuket til Casper hos Blomsterbørn CPH. Jeg har været meget i tvivl om jeg ville have en brudebuket eller blomster i håret, men gik med det sidste. Så kan jeg også bære rundt på Ebbe, uden at skulle lægge buketten fra mig 😉

Hår: Planen er at jeg tager forbi AS Hairstudio og får farvet mit hår et par dage før brylluppet. Det trænger simpelthen så meget. Simone har ordnet mit hår de sidste par år, og jeg er altid gået derfra med den bedste følelse. Så jeg er ikke så nervøs for at få det gjort lige op til.

På selve dagen kommer Ann Borhhelt som er makeupartist og ordner både mit hår og min makeup. Det glæder jeg mig så meget til.

Bryn og vipper: En uge før brylluppet har jeg booket tid til mine bryn og vipper. Skal have lavet lashlift for første gang. Overvejede først kunstige vipper, men har før været mere eller mindre afhængig af det og det er altså dyrt i længden. Så nu prøver jeg noget andet. Går altid hos Nadia i Jægergårdsgade.

Indtil jeg skal derned prøver jeg at holde mig fra mine bryn. Så hvis de ser lidt sjuskede ud de næste måneder, så ved I hvorfor.

Negle: Jeg har de underligste negle, så selvom jeg havde tænkt det var noget jeg selv kunne ordne, så er jeg blevet enig med mig selv om, at det skal se ordenligt ud den dag. Så et par dage før, tager jeg ned til Oh La La i Aarhus, og får dem fikset. Jeg har sådan nogle dybe fuger i mine egne negle, så det er svært at lægge en pæn lak selv.

Fotograf

Ligesom alt andet var jeg sent ude med at finde en fotograf, så da jeg første gang spurgte Nicoline var hun booket på vores dag. Krise! Heldigvis løste det sig, så hun nu kan tage vores billeder. Hun har også taget billeder af mig i min graviditet og efterfølgende da Ebbe var 4 måneder, så det føltes bare naturligt at det skulle være hende. Jeg elsker hendes billeder og hun forstår altid hvad det er jeg gerne vil have.

Hun kommer til at være med fra start på rådhuset og et par timer efterfølgende. 6 timer i alt. Så jeg tænker der er rig mulighed for, at vi når at få en masse gode billeder fra dagen.

Instagram

For at jeg ikke selv skal bruge min telefon på dagen og tænke på at få taget billeder til mine kanaler, så har jeg simpelthen allieret mig med Michelle, som også skal med til festen. Hun kommer til at styre min telefon, tage billeder og poste lidt på min story. Jeg elsker selv at følge med i andres bryllupper, så I skal selvfølgelig ikke snydes, nu hvor I er med i hele planlægningen også.

Ebbe kommer forresten til at være med hele dagen og aftenen. Vi sover ude på stedet, så han bliver bare puttet når han er klar til det. Min mor (og hans bedsteforældre generelt) kommer til at hjælpe os med ham, så vi ikke hele tiden skal sørge for at skifte, give mad, putte osv. Det håber jeg kommer til at fungere. Men jeg ved også godt, at han altid reagerer når der sker meget og der er mange mennesker, så det bliver nok ikke helt uden udfordringer.

Ønskelisten

I var også en del der gerne ville se vores ønskeliste. Det er jo en blandet liste af vores og Ebbes ønsker, da det også er en navngivningsfest. Vi har delt den til vores gæster via Ønskeskyen.dk.

Fælles:

  • Penge til at bygge træterrasse og generelt til at indrette den nye terrasse (grill mm.).
  • Oplevelser eller personlige gaver (Har skrevet at man ikke behøver “stick to the list”)
  • Dura Line pander (som passer til vores gryder – voksent)

Ebbe:

  • Sansegynge
  • Bordflag
  • Kugleramme
  • Liewood sandkasse sæt
  • Brio gå-vogn
  • Brio togbane
  • Solvej babygynge

Bridenista – Bridal Club

Vil lige tippe om en app jeg har hentet. Det er Bridenista Bridal Club, som er en fordelsklub for brude(par), hvor man optjener point, når man handler gennem klubben. De point kan man så bruge til at handle med. De har en masse samarbejdspartnere, som er relevante når man planlægger bryllup. F.eks. fotografer, brudekjoler, ringe, catering, isterninger, alkohol osv.

Det er gratis at være medlem og det hele foregår via app’en ”Bridenista”, som man downloader og registrerer sig i.

Hvis man køber et + abonnement, får man en virkelig skøn velkomstpakke tilsendt. Det er den jeg har taget billeder af til indlægget her (modtaget i gave). Tjek lige de der slikkepinde fra Sugar Pilots – dem er jeg altså ret vild med.

Har I nogen spørgsmål til brylluppet? Udover budget, som jeg fik virkelig mange spørgsmål til på Instagram. Det er ikke noget jeg ønsker at dele lige pt. Desuden er vi også allerede gået over vores budget. Flot..

 

1 Comment
  1. Stort tillykke med brylluppet. Det er dejligt at kunne følge med i. Specielt fordi jeg selv skal giftes i år.
    Hvis du ikke har noget imod at dele – hvem får i til at passe Ebbe – hvis nogen? Vi har selv en dreng på 10,5 måned til august og er noget i tvivl om han er for lille til at blive passet. Beklager hvis det er for personligt. Vi overvejer om det er for egoistisk at blive gift allerede til august, men lokationen gør at det er der eller aldrig.
    Kh Camilla

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.