10 ting du kan gøre for at kickstarte 2020

Indlægget her fra sidste år, kan vidst godt tåle et lille repost. Nu med 2020 som overskrift. Jeg har nemlig fundet listen med 10 ting, som kan være med til at få os ekstra godt i gang med det nye år. Jeg har også tilføjet et par nye billeder, fra vores hjemmekontor. Det er nemlig for nyligt blevet malet i en ny smuk farve, som simpelthen giver mig så god energi. Glæder mig til en masse arbejdstimer derinde.

Læs også: Bordplade efter mål – Vores nye pastel gule skrivebord

10 ting du kan gøre for at kickstarte 2019

Ryd ud i garderoben (og måske boligen):

Butikkerne er allerede fyldt op med skønne forårs varer, så det er et perfekt tidspunkt at få sorteret og ryddet ud i det gamle og finde ud af hvad man mangler. Er der ting du slet ikke har fået brugt gennem det sidste år? Eller er der ting du har glemt du havde, som måske kan gøre, at du ikke behøver købe nyt? Jeg sætter altid det bedste til salg på min salgsside på Instagram, men ellers kan jeg anbefale at købe en stand på et loppemarked.

Det samme gør sig egentlig gældende for boligen – afsted på loppemarked med møbler og nips som ikke længere bliver brugt. Jeg sælger selv ud løbende på Instagram (@ditteblogshop).

Ryd op i din mail indbakke:

En gang eller to om året forsøger jeg at “unsubscribe” mig fra alt unødvendigt i min indbakke. Efter at have gjort det ved alt i en uges tid, kan jeg med det samme mærke, at mængden af ligegyldige mails der tikker ind, falder. Det er virkelig rart.
Desuden har jeg alle mine mails opdelt i forskellige mapper, så jeg hver dag kan slukke computeren med en helt tom indbakke. Det er den bedste følelse, men måske lidt for ekstremt for nogen.

Få styr på økonomien, evt. ved hjælp af budgetter:

Starten af et nyt år er et perfekt tidspunkt at starte et budget op på, og få oprettet en budgetkonto, hvis man ikke allerede har en. Vi har i flere år haft alle vores faste udgifter i et Excel ark og betalt et bestemt beløb ind på vores budgetkonto hver måned. Både en fælles og en privat. På den måde bliver man aldrig frustreret over en kæmpe regning, da man betaler det samme hver eneste måned. Det kan tage lidt tid at få lavet det første overblik, men derefter er det nemt at rette til løbende hvis beløbende ændrer sig.

Sæt nogle mål for det nye år:

Forsæt, mål eller drømme. Hvad der nu fungerer bedst for dig. Måske har du brug for nogle helt konkrete mål for hver dag. F.eks. at du skal gå 10.000 skridt eller drikke minimum 2 l. vand. Det kan også være nogle langsigtede mål eller bare nogle drømme for hvad året gerne må indeholde.

Læs også: Mine mål og drømme for 2020 (og en opfølgning på 2019)

Sorter dine skønheds produkter:

Jeg tror lidt det er en pigeting at man ikke altid får brugt sine rester op, før der blir købt noget nyt. Jeg har hvert fald skabene (og sengeskufferne) fyldt med produkter og jeg tror snart det er på tide med en oprydning. Det kan være rart at få et overblik over, hvad man har. På den måde kan man måske spare nogle penge ved at få brugt sine rester før der igen købes nyt.

Ryd ud i gamle papirer og kvitteringer:

Jeg gemmer alle kvitteringer i Dropbox (det er virkelig nemt at scanne og gemme med deres app), så alle kvitteringer og dokumenter bliver arkiveret online, så de ikke ligger og flyder. Det kan virkelig skabe meget plads og måske lidt mere ro og orden omkring ens arbejdsplads/skrivebord.

Organiser din smartphone: 

Måske I kender det der med at løbe tør for plads på telefonen? Eller også er det en bloggerting grundet alle de billeder der bliver taget hver dag. I hvert fald tror jeg det er en god ide at få ryddet op på ens telefon. Slet alle de apps du alligevel aldrig bruger. Selvom du har betalt for dem, kan du sagtens hente dem igen gratis, hvis du fortryder. Det samme med billeder og gamle beskeder, gå det igennem og få slettet alt unødvendigt.

Køb nye planter eller gør noget godt for de gamle (planter):

Vinteren kan godt være hård ved de grønne planter, som har brug for meget lys. Jeg har et par stykker som jeg ikke er sikker på klarer den helt til foråret. Gå dem igennem og se om der er nogen der skal udskiftes. Måske kan de få det bedre med noget nyt frisk jord eller en omgang gødning. Det er her fra foråret at vi skal til at gøde vores planter regelmæssigt igen.

Læs også: Aarhus Tip: Planter på Budget

Køkken oprydning:

Det der skab der bugner med konserves og andre madvarer, men som man ikke orker at lede igennem når der skal forberedes aftensmad. Og fryseren, som man ikke aner hvad indeholder. Igen er der altså penge at spare hvis man lige får et overblik og begynder at bruge af de ting man allerede har. Så er køkkenet i hvert fald klar til at blive fyldt op med nye lækre ting.

Invester i en god kaffemaskine: 

Selvfølgelig kun hvis du drikker kaffe, men så er det altså et must med noget lækkert udstyr. Uanset om du er til en kapsel maskine, en ægte barista espresso maskine eller en pour over. Det er så skønt at kunne lave sig selv en lækker kop kaffe og ikke være afhængig af at skulle på café.

Læs også: Nespresso Creatista Plus – Derfor er vi gået tilbage til Nespresso

Har I andre gode ideer, til at kickstarte det nye år?

Indretning: Bordplade Thorsø // Sofa Sofacompany // Billeder Kongstad Studio // Vægtæppe og ansigter Nordal // Vægfarve “Summer Suede” fra Dyrup.

 

GemGem

GemGem

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.