Boligreportagen fra vores gamle lejlighed - Studiebolig på budget - Ditteblog

Boligreportagen fra vores gamle lejlighed – Studiebolig på budget

Da jeg sorterede i nogle ting på vores kontor den anden dag, faldt jeg over Boligmagasinet fra 2016, hvor vores gamle lejlighed var præsenteret i. Jeg kom i tanke om, at billederne aldrig er blevet delt herinde, hvilket næsten er en skam. Jeg synes nemlig de er så flotte og det er altså noget helt særligt at se ens hjem, gennem en fotografs øjne.

Det er også meget sjovt at se hvordan vores stil har ændret sig, i takt med at omgivelserne er blevet nogle andre. For jeg kunne sagtens se mig selv i den indretning stadig, men den passede bare bedre til en gammel charmerende lejlighed, ift. det nybyggede hus vi bor i nu.

Stuen

Sofaen blev allerede skiftet ud i lejligheden, da den simpelthen var for lille til os begge, men åh hvor syntes jeg at den var fin. Den står faktisk hjemme hos min veninde nu. De to Ox Denmarq borde lever til gengæld stadig i bedste velgående i vores hus.

Spise arrangementet er helt ændret i dag. Spisebordet var nemlig et mine forældre havde lavet til os, og selvom jeg elskede det, så var det bare for småt da vi flyttede. Både stole og bænk, som var genbrugsfund, er blevet solgt videre til nye ejere.

Den grønne farve var faktisk mit aller første samarbejde med Dyrup, så det går langt tilbage. Det var “Årets farve” i 2016. Synes stadig den er virkelig smuk, men hvor er jeg glad for at vi ikke har savsmulds tapet længere. Det udtryk savner jeg ikke. Farven hedder Aloe Vera.

Køkken

Vores køkken som jeg synes fremstår noget flottere her på billederne, end det gjorde i virkeligheden. Vi boede til leje, så vi ønskede ikke at ændre på noget, men forsøgte at få det bedste ud af det.

Soveværelse

Soveværelset var det eneste værelse udover stuen og det var ikke det største rum, men det var dejligt lyst.

Badeværelse

Igen var det begrænset hvad der kunne lade sig gøre på badeværelset. Sådan er det at bo til leje. Men et pænt badeforhæng, en plante og lidt nips kan hjælpe på det meste.

Har I mon fulgt med så længe at I kan huske lejligheden?

Billederne er skudt af Tia Borgsmidt til Boligmagasinet. Styling af Mette Helena Rasmussen.

 

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.