Mit ammeforløb og tips fra min ammevejleder - Ditteblog

Mit ammeforløb og tips fra min ammevejleder

Det skal handle om amning i dag, som er et emne der for de fleste fylder rigtig meget efter fødslen. Det gjorde det også for mig. Heldigvis havde jeg haft besøg af Bente fra Ammehjælpen inden jeg fødte, så jeg følte mig rigtig godt klædt på, til at skulle starte med at amme. Jeg var forberedt på de udfordringer der kunne opstå i forbindelse med amning, og ikke mindst hvad jeg skulle gøre, hvis jeg oplevede dem.

Starten på mit ammeforløb

Jeg har skrevet lidt om starten på mit amme forløb før, men vil lige kort beskrive det igen. Ebbe blev selvfølgelig lagt på mit bryst lige efter fødslen og havde lige til at starte med, svært ved at få ordenligt fat i brystvorten. Min jordemoder var ret hurtig til at foreslå at prøve med en ammebrik, men jeg var indstillet på at prøve uden. Jeg bad derfor om at få lov at prøve selv. En anden jordemoder kom ind på stuen, og med hendes hjælp lykkedes det at få Ebbe lagt til brystet. Faktisk uden besvær.

Vi tog hjem fra hospitalet 4 timer efter fødslen og dagen efter havde jeg igen problemer med at få ham lagt til. Han var ikke specielt ivrig og da mælken løb til og mine bryster blev spændte, var det endnu sværere. Jeg skrev derfor til Bente fra Ammehjælpen igen, som kom ud samme dag. Hun hjalp mig med at få Ebbe lagt ordenligt til, og jeg fik en ny tro på, at det nok skulle lykkes. Efter hun tog afsted havde vi også nogle vellykkede amninger på egen hånd.

Ammebrik

Desværre fortsatte Ebbe med at være meget sløv ved brystet. Han faldt ofte i søvn og var ikke ivrig for at få ordenligt fat. Vi havde et planlagt hjemmebesøg af vores jordemoder to dage efter fødslen og da hun kom, rådede hun mig igen til at prøve med en ammebrik. Hun var bekymret for, at Ebbe ikke havde fået nok mad. Det er selvfølgelig det værste man kan sige til en nybagt mor, så Casper kørte straks på apoteket og købte ammebrikker.

Nu hvor jeg ser tilbage skulle jeg selvfølgelig have ringet til Bente i stedet for, da jeg er sikker på at hun kunne have hjulpet os med en bedre løsning. Men det næste døgn fik Ebbe masser af mad med ammebrikken på og vi havde fokus på, at han spiste minimum hver tredje time.

Indlæggelse

Den efterfølgende dag skulle vi til hælprøve på hospitalet. Ebbe blev vejet og havde desværre tabt sig mere end de 10%, som nyfødte må tabe sig. De rådede os derfor til at blive indlagt. Min egen mavefornemmelse var egentlig at vi havde fået styr på situationen, da han var begyndt at spise godt. Men igen lyttede jeg (som helt nybagt mor), selvfølgelig til sundhedspersonalet. Vi blev derfor indlagt.

Jeg bad om at få hjælp til at smide suttebrikken, når nu vi alligevel var indlagt. Men det blev der ikke brugt mange minutter på, før de rådede mig til, at fortsætte med brikken.

Vi endte med at være indlagt et par timer, indtil de skiftede mening omkring indlæggelsen, og godt kunne se at vi havde fået godt gang i amningen. Så vi fik lov at tage hjem igen. Dog med suttebrik (til min store frustration).

Jeg skrev med Bente flere gange de dage og hun tilbød hendes hjælp. Men alene de sms’er gjorde, at jeg havde en tro på, at jeg nok skulle komme af med brikkerne og jeg ville gerne give det et forsøg selv først.

Hvis I undrer jer over hvorfor jeg syntes brikkerne var så slemme, så gjorde det amningen meget mere besværlig. De skal skoldes inden hvert brug, ofte imens man har en skrigende, sulten baby på armen. Brikken bliver hurtigt fyldt med mælk og der skal ikke meget til, før baby får skubbet til dem, så der er mælk ud over det hele. Så det var egentlig mest fra mit eget synspunkt, at brikken var en belastning.

Ro på og “afvænning” med ammebrikken

De efterfølgende uger kom der meget mere ro på amningen. Vi havde besøg af vores sundhedsplejerske og Ebbe tog godt på. Jeg skrev stadig med Bente engang imellem, som tjekkede op på, hvordan det gik. Jeg besluttede mig for, at begynde at vænne Ebbe af med ammebrikken.

Jeg startede altid med at have brikken på. Når han havde fået lidt at spise og ikke længere var alt for ivrig, prøvede jeg at tage den af. Det gjorde også at brystvorten nåede at tage lidt form, da han først suttede med brikken. Så var det nemmere at få ham på uden. Nogen gange lykkedes det og andre gange ikke. Jeg prøvede kun når vi begge havde overskud til det. Så aldrig om natten f.eks.

Til at starte med fik jeg smidt brikken på det ene bryst og så tror jeg der gik en uges tid, før det lykkedes hver gang på det andet også. Efter det fik vi aldrig brug for dem igen.

Amning nu

Nu er Ebbe tre måneder gammel og amningen kører lige præcis som jeg havde drømt om. Jeg fri ammer, så det er efter Ebbes behov, hvornår han melder sig og hvor længe han ønsker at spise. Så det med at amme hver tredje time, havde vi kun fokus på indtil hans vægt var som den skulle være.

Jeg har ærligt ingen ide om, hvor ofte jeg ammer på et døgn, eller hvor lang tid jeg ammer af gangen. Nogle gange er det vel op mod 30 minutter, hvis det er efter en god lang lur og han er meget sulten. Andre gange er det 2 minutter og kun for at få ham til at falde til ro inden han skal puttes. Så det er meget forskelligt og det fungerer virkelig godt for os.

Om natten starter han altid med at sove det første stræk i slyngevuggen. Når han vågner kommer han over i min seng, hvor jeg ammer ham liggende, hvorefter vi falder i søvn sammen. Resten af natten er det forskelligt hvor ofte han melder sig, men som regel 1-2 gange, hvor jeg også ligger ned og ammer ham.

Det har jeg lært

Selvom amningen kører som den skal nu, så har der, som I kan læse, været nogle udfordringer i starten. Dem har jeg lært rigtig meget af. Jeg tænker derfor, at jeg lige vil dele hvad jeg har lært og hvad jeg vil gøre anderledes næste gang.

  • Jeg vil være bedre til at lytte til min egen mavefornemmelse og tro på at amningen nok skal lykkes naturligt og uden suttebrik. Hvis jeg ikke selv kan få amningen etableret, vil jeg gøre endnu mere brug af min ammevejleder.
  • Hvis jeg alligevel, mod forventning, skulle få brug for en ammebrik, vil jeg huske på at det er muligt at slippe af med den igen. Jeg vil prøve at hvile i, at det er okay at bruge den noget tid, og først prøve at komme af med den, når overskuddet er til det.
  • Amning skal ikke gøre ondt. Det har Bente lært mig fra start, og jeg har “kun” haft en enkelt rift gennem hele amme forløbet. Hvis det gør ondt, skal man med en finger ophæve det vakuum baby har lavet, og forsøge at etablere forfra.
  • Jeg vil huske på, at amningen bliver lettere med tiden. De første uger var hver eneste amning et stort projekt. Det var virkelig ved at tage modet fra mig. Især om natten med ammebrik, lyset tændt, ammepude osv. Nu ved jeg, at man kan nå til et punkt, hvor man knap nok ænser at man ammer om natten.

Interview med Bente fra Ammehjælpen

Nu til et lille interview med Bente fra Ammehjælpen, så vi allesammen kan blive endnu klogere på amning og I kan høre lidt mere om, hvad man kan bruge en ammevejleder til.

Vil du ikke starte med at fortælle lidt om dig selv og om Ammehjælpen?

Jeg er ammerådgiver fra IBCLC og Social- og Sundhedsassistent. Jeg har over 20 års erfaring med faget, bl.a.fra fødegangen og nenonatal-afdeling. Amning som fagområde – og vigtigheden af at få skabt gode relationer mellem de små nyfødte og deres forældre, optager mig meget. Det er menneskets start på livet, det bliver ikke større. Gennem mit arbejde har jeg oplevet mange forældrepar være frustrerede over den vejledning, de har fået (eller mangel på samme) til at få amningen i gang. Derfor startede min datter, Mia Vad og jeg Ammehjælpen i 2017. Mia har identificeret Ammehjælpens brand og markedsført det. Jeg ved en masse nørdet om amning, og elsker at formidle den viden til kommende og nybagte familier. Så vi gør hver især det, vi er gode til.

Hvordan starter man et godt ammeforløb?

Et godt ammeforløb starter før dit barn bliver født. Du skal dog helst være nået til et sted i din graviditet, hvor du/I er klar til at høre om amning og hvad det går ud på? Det er vigtigt, at man som par forventningsafstemmer, så man kan give hinanden opbakning. Det er nemlig en fælles opgave at få gang i et godt ammeforløb. Hvis man er alene om forældreskabet, så træk på dit netværk, for det vil kræve al din tid, særligt i starten indtil du/I har lært barnet at kende.

Søg råd og vejledning, enten offentlig eller privat. Sæt dig et hold af gode mennesker, som du/I har tillid til. Husk også at amningens etableringsfase er den, der kræver de fleste kræfter og mest tid. For nogen tager det et par uger at få godt gang i amningen, andre skal bruge helt op til 8 uger (og måske endda mere). Det er meget forskelligt.

Hvad er fordelene ved at opsøge hjælp til amning, udover den hjælp kommunen tilbyder?

I forhold til Ammehjælpen er det først og fremmest, at tiden ikke er en faktor. Amning kræver tid, særligt i starten, hvor alting er nyt og usikkert. Som ammevejleder er man specialist i amning og kommer kun for det. Jeg giver mig tid til at lytte til og forstå dig/jer, og til at formidle min viden i familiernes egne trygge omgivelser. En anden fordel ved privat ammehjælp er, at du møder samme person hele vejen igennem. Du skal altså ikke forholde dig til nye informationer eller fremgangsmåder alt efter hvem, der er på vagt. Vi følges ad indtil amningen virker.

Hvad indebærer et forløb hos Ammehjælpen?

Vi har 3 forskellige produkter i Ammehjælpen. “Ammeforberedelse“, “Ammehjælp i hjemmet” og “Ammehjælpspakken“. Ammeforberedelse giver sig selv, men jeg laver forberedelse i mindre grupper eller for par privat. Hvis man fx er 2. gangsfødende med et dårligt ammeforløb i rygsækken, så kan det være meget rart med en privat ammeforberedelse, som giver tid og ro til at tale dårlige oplevelser igennem. Et nyt barn betyder nemlig et nyt ammeforløb, så det er med at få parkeret de dårlige oplevelser.

Hvis man har født og oplever problemer med amningen, så kommer jeg akut ud og giver ammehjælp i hjemmet. Et besøg varer i gennemsnit et par timer. Efterfølgende har man mulighed for at stille spørgsmål telefonisk eller pr. sms. Jeg følger også altid op på “mine familier” og afslutter først ammehjælpen, når familierne er parate.

Ammehjælpspakken er en kombination af privat ammeforberedelse og ammetjek efter fødsel. Igen afslutter jeg først familierne, når de melder klar – det er meget vigtigt for mig!

Hvilke udfordringer oplever du ofte hos nybagte mødre i forbindelse med amning og hvordan hjælper du dem videre derfra?

Mange nybagte mødre udstyres alt for ofte (og unødvendigt) med en suttebrik, som de meget gerne vil have hjælp til at komme af med. Det hjælper jeg så med. Mange henvender sig også med smerter samt sår og revner på brystvorterne, hvilket er tegn på dårlig sutteteknik.

Når jeg kommer til en ny familie giver jeg mig altid god tid til at høre deres historie. Ikke af nysgerrighed, men for at forstå hvordan og hvorfor de er landet lige der, hvor de er nu. På den måde piller vi sammen tingene fra hinanden og samler dem igen. Vi hjælpes ad med at lægge en plan og det giver en god ro til familierne.

Hvad er dine tanker om at bruge ammebrik og evt. nogle tips til at komme af med dem igen?

Den kan være en vigtig medspiller, men KUN der hvor det virkelig er nødvendigt!

Det kan være nødvendigt, hvis du har en indadvendt brystvorte (men lad evt. en ammevejleder kigge på dig først, for jeg møder mange kvinder der siger, at de har indadvendte brystervorter uden at have det. Det kan bare være brystvorten, der ikke stritter så meget, men det behøver ikke være et problem). Hvis brystvorten er biologisk indadvendt, kan det være nødvendigt med en ammebrik for at få brystvorten ud. Har du smertefulde sår eller revner på brystvorterne, som problematiserer amningen, kan det også være nødvendigt med en suttebrik for at skåne brystetvorten.

Derudover er ammebrikken ikke nødvendig. Dit barn lærer nemlig at sutte på det, der serveres. Har barnet først lært at sutte med ammebrik/suttebrik er det også sådan, det helst vil spise. Mange har desuden svært ved at komme af med ammebrikken igen.

En ammebrik gør det nemmere for barnet at sutte, for den kunstige brystvorte leveres lige hvor den skal og det koster ikke særlig meget arbejde for barnet. Men det betyder også at brystet ikke stimuleres lige så effektivt og ikke tømmes optimalt. På den møde går det hurtigt den forkerte vej, og vil med tiden give for lidt mælk og afkorte ammeperioden.

Jeg anbefaler at du beder om hjælp til at få barnet lagt til brystet uden ammebrik. Det kan kræve tid, og jeg ved godt, at det er det sidste, personalet på en barselsgang har. Hvis du bruger ammebrik, så kom af med den så hurtigt som muligt 🙂 Det kan kræve lidt tid, men tro på det. I kan godt!

Er det korrekt at der er nogle sundhedsmæssige fordele ved at amme baby i minimum et havt år?

Der er en stærk evidens for at amning beskytter mod diarre og luftvejsinfektioner. Der er også evidens for at det beskytter mod mellemørebetændelse.

Efter fødsel er barnets tarme umodne, men moderens mælk er designet til lige netop det barn, som hun har født. Derfor er hendes mælk skabt til det nyfødte barn. Det er helt vildt smart! Med en modermælk fyldt med antistoffer giver det altså barnet en unik ”vaccination” mod udfrakommende sygdom.

Derudover er der den helt basale og omsorgsfulde kontakt, som opstår mellem barn/mor/forældre når et lille barn lægges til brystet. Det er ekstremt vigtigt og sundhedsskabende for barnet. Men kun hvis man som mor har lyst til at amme. Hvis du ikke har det, er det vigtigt at melde fra og skabe et godt bånd med sutteflasken. En god mor sidder ikke i brysterne, det er vigtigt at huske!

Hvad er dine tanker om friamning vs. amning efter skema?

Jeg er bestemt ikke fan af skemaer. Men i etableringsfasen er det lidt en anden snak, for et nyfødt barn skal helst spise hver 3. time. Når først mælken er løbet til og barnet tager på i vægt, er friamning vejen frem!

Har du råd til hvordan man sætter mælkeproduktionen op? (F.eks. madvarer, kosttilskud, massage eller andet).

Når du har født og I er kommet ovenpå, er det vigtigt at sørge for at få noget at spise og drikke. Du stresser din krop ved at glemme eller springe over. Lad være med det, for det går som oftest ud over amningen.

Spis og drik varieret, undgå alkohol, ellers kan du frit tage for dig. Der findes desværre ingen madvarer, som fremmer eller øger mælkeproduktionen. Men forkæl dig selv med gode ting – mad og drikke der gør dig godt tilpas. Det vil hjælpe din amning.

Barnet er som udgangspunkt selv i stand til at øge mængden af mælk i brysterne, det sker bl.a. når barnet efterspørger en ekstra amning eller flere over et døgn eller to. Hvis der skal mere til end det, er det en god ide at få lidt kyndig vejledning.

Hvordan får man bedst muligt baby fra at ville amme ofte om natten?

Et barns mave er ca. 3 timer om at tømme sig for mælk og så melder sulten sig igen. Men ved en god amning, dvs. en amning hvor barnet har godt fat og henter al den mælk, der er behov for, kan du godt (når barnet er nogle uger) opleve et længere stræk med søvn. Og det må de selvfølgelig gerne. Meget gerne 😉

For at du selv får så god en søvn som muligt, så lad dit barn amme inden du selv går i seng – også selvom dit barn ikke selv har meldt sig. Barnet tager som oftest fra alligevel. På den måde skal du forhåbentlig ikke vækkes en time efter, men får selv nogle flere sammenhængende timer.

Så længe du fuldammer, kan du kun håbe på at dit barn sover godt om natten. Det er straks en anden sag, når barnet begynder  at spise grød, mos og anden mad.

Læs også: Babybæring: Interview med slyngevejleder Kamilla fra Minikram.dk

 

2 Comments
  1. Jeg forstår virkelig ikke hvorfor sundhedspersonalet er så hurtig til at dele de der dumme ammebrikker ud. Ingen jeg har hørt om, inkl. mig selv, har haft gavn af dem. Tvært imod har det medført en større frustration. Tak for et dejligt ammeindlæg❤️

  2. Jeg tror jeg må være en af de utænkelig få der ikke skælder ammebrikker ud. Jeg ammer nu mit andet barn med ammebrikker, med stor succes og helt uden frustrationer! Jeg kan slet ikke se hvorfor de skal være så udskældte ? Jeg tror ærlig talt at (en stor del) frustrationer kommer fordi mange ser dem som et nederlag i ammeforløbet. Ja det kan have en indvirkning på mælkeproduktionen, men meget kan opvejes med ekstra fokus på hud mod hud. Bevares så kan det da også være bøvlet når brikken fyldes med mælk og baby får skubbet til den, men der er nu også mødre, der ikke benytter ammebrikker, som også ender i lidt af et mælkebad hvis baby er urolig ved amning. Besværet med skoldning af brikker er vidst mere et spørgsmål om overskud og at have nok brikker, for har man en god portion brikker kan man nøjes med at skolde dem en måske to gange i døgnet. Dermed siger jeg ikke at man i første udgangspunkt ikke skal forsøge, at etablere et ammeforløb uden ammebrikker, men jeg tror på at hvis de ikke var så udskældte ville de ikke bringe så mange frustrationer ind i et ammeforløb. Så ville overskuddet til at prøve at afvende baby fra ammebrikkerne igen måske også være større? Blot tanker fra en mor med to ammeforløb på ammebrikker, som priser sig lykkelig for at kunne få gode ammeforløb takket være ammebrikkerne.

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.