Bolig favoritter og tanker om indretning af vores spisestue – Ditteblog

Bolig favoritter og tanker om indretning af vores spisestue

Reklame for Ellos.

Vores spisestue, eller spiseområde i stuen, er stadig langt fra færdig her tre uger efter indflytning. Både fordi vi mangler at få leveret vores spisebord, men også fordi jeg har en masse ideer som nok skal skæres ned til lidt færre projekter.

En ting er at vi skal have malet to vægge som ligesom skal indramme spisetuen og afgrænse området fra resten af alrummet. Vi ved stadig ikke hvilken farve vi skal gå med, men jeg tror vi ender i en beige/brun jordfarve af en slags.

Derudover vil jeg gerne have bygget en lang bænk, som primært skal fungere som spiseplads langs spisebordet, med en masse bløde puder op af væggen.

De øvrige møbler har vi egentlig på plads, men så kommer alle detaljerne selvfølgelig, som er dem der skal gøre området hyggeligt og hjemligt. Her har jeg været forbi Ellos for at finde mine favoritter blandt køkkenartikler og tekstiler.

Noget vi virkelig mangler, især imens der stadig er byggeplads og dermed håndværkere uden for vinduerne, er gardiner til vores store vinduer i alrummet. Jeg synes det er ret svært at finde ud af hvad der kunne være pænt, men jeg tror at de lange, men alligevel lette, hør gardiner kunne være ret så flotte. Måske også i soveværelset.

Jeg mikser altid en masse forskellige tallerkener og skåle og jeg er ret vild med det sorte sten stel, som passer så fint til de naturlige farver og materialer, som jeg ellers har valgt at fokusere på. Jeg tror at en borddækning med dem og så de runde jute dækkeservietter kunne være så smukt, måske blandet med et par træ serverings fade til maden.

Til bænken som vi forhåbentlig skal have i spisestuen, vil jeg som sagt gerne have en masse forskellige puder. Jeg synes det er ret fint at mikse forskellige materialer og farver, så det giver et lidt rodet udtryk. F.eks. som her hvor jeg har fundet et par i hør, bomuld og velour, men alligevel holdt dem i samme nuancer, så det skaber en sammenhæng.

Links

Gardin // Skål // Tallerken // Skærebræt // Dækkeserviet // Pudebetræk Liva // Pudebetræk Daisy // Pudebetræk Candice // Pudebetræk Candice

Klik her for at finde jeres egne favoritter blandt køkkenartikler og tekstiler.

 

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.