Graviditetsdagbog – Vi skal være forældre til juli – Ditteblog

Graviditetsdagbog – Vi skal være forældre til juli

Jeg har glædet mig til at kunne trykke udgiv på det her indlæg. Casper og jeg skal nemlig være forældre til en lille juli baby. Jeg er i dag 14+2, så nu syntes vi, at det var på tide at dele vores hemmelighed. Vores familie og venner har vidst det i noget tid, og nu har vi også fået veloverstået nakkefolds scanningen, som jeg gerne ville have ud af verden, før jeg delte graviditeten herinde. Jeg har siden uge 9 skrevet lidt ord ned for hver uge, både for at jeg selv kan tage det frem igen og huske min graviditet, men også fordi jeg selv har elsket at læse andres uge-for-uge beretninger løbende med min egen graviditet. Fremover vil indlægget blive opdateret hver uge.

Jeg startede først med at skrive “dagbog” i uge 9, da jeg ærligt ikke havde turde håbe på at graviditeten blev til noget før det. Ja nærmest ikke før igår, hvor vi fik lavet nakkefolds scanningen. Det har været ret hårdt at gå med de tanker, men jeg tror desværre det er meget normalt, især når man har prøvet at miste før. Casper spurgte om jeg troede det ville blive anderledes efter scanningen og det er selvfølgelig svært at svare på, men eftersom vi nu er i 2. trimester og dermed er ude af den “værste statistik” for spontane aborter, så tror jeg faktisk, at jeg kan slappe meget mere af, og glæde mig til vi får vores lille sommerbarn.

Husk at alle graviditeter er forskellige, men alligevel kan der være mange oplevelser, bekymringer, glæder osv der går igen, og som man kan spejle sig i.

Uge 9

Vi starter i 10. uge (uge 9). Jeg tog en positiv graviditetstest d. 3/11 så jeg har allerede vidst det i over en måned. Det har ikke været den nemmeste måned at komme igennem, da frygten for at miste igen har siddet i både Casper og jeg lige siden vi fandt ud af det. Vi har dog prøvet på at sige til os selv, at vi skulle give slip og være lige så glade som sidst, da vi tænker, det vil gøre lige så ondt, hvis det går galt igen, uanset om vi har glædet os eller forsøgt at holde glæden tilbage. Men alle små gener, som de obligatoriske ligamentsmerter i underlivet, har hver eneste gang ført vores tanker direkte tilbage på sidst. Vi har også fået lavet en enkelt tidlig tryghedsscanning, da vi havde brug for at vide at alt var ok. Det var i 8. uge og alt var fint. Vi så og hørte hjertet slå og kunne tydligt se det lille foster med små antydninger til arme og ben. Så blev det pludselig mere virkeligt.

Jeg har haft virkelig meget kvalme de sidste par uger og været utrolig træt, så alt aktivitet herinde på bloggen har været begrænset. Jeg synes heldigvis det begynder at gå den rigtige vej, og jeg håber snart at kvalmen har tænkt sig at stoppe helt. Det gode er dog at jeg fuldstændig har mistet min lyst til søde sager. Tænk sig lige en december uden chokolade julekalender, julekager, juleslik osv.  Det har jeg aldrig prøvet før.

Uge 10

I denne uge har vi været til det første lægebesøg for at få lavet vandrejournal. Casper havde taget fri for at være med, men det var nu ikke så spændende, som jeg havde forestillet mig. Jeg blev vejet og spurgt om en masse obligatoriske punkter som kost, motion (ahem), alkohol, rygning osv. Fik taget blodprøver, og så var det nærmest det. Er efterfølgende blevet indkaldt til den første scanning (nakkefold), som vi skal til i januar. Den glæder jeg mig selvfølgelig rigtig meget til at få overstået og jeg tænker også, at det er efter den, at vores nyhed kommer til at bliver afsløret herinde. Jeg glæder mig nemlig helt vildt til at kunne dele det med jer.

Kvalme og træthed er vidst et overstået kapitel for nu (7-9-13), så jeg glæder mig til den næste tid, hvor jeg forhåbentlig kan nyde det hele lidt mere. Dog er det også lidt med blandede følelser når nogle af graviditetssymptomerne forsvinder. Jeg vil jo helst kunne mærke, at der stadig foregår noget, men brysterne er stadig virkelig ømme, så jeg tænker den stadig er god nok.

Jeg har faktisk allerede fortalt om graviditeten til mine kolleger, da der er nogle tunge løft, som jeg helst skal undgå når jeg er på job. Ellers havde jeg nok ventet til omkring uge 12, da jeg stadig føler det er meget tidligt. Faktisk bryder jeg mig ikke om at der skal tages specielle hensyn til mig, men efter at have læst om, hvor vigtigt det er ikke at løfte, især i starten af graviditeten, så må jeg bare bide det i mig. Jeg tror at de fleste gravide kender til den der frygt for at blive sat i bås som hypokonder, især når man ikke engang ser gravid ud endnu. Men barnets sikkerhed først.

Uge 11 + 12

Der er ikke så meget nyt at berette fra graviditetsboblen i denne uge. Kvalmen er, som jeg havde håbet i sidste uge, helt overstået, så jeg har ikke nogle gener af graviditeten pt. Vi har været i Sønderjylland i forbindelse med julen og til en familiefest, og det er som om det hele er lidt mere virkeligt når folk omkring en kender til graviditeten, siger tillykke og glæder sig på vores vegne. Der var endda to der spurgte om de måtte mærke maven. Lidt grænseoverskridende når jeg ikke rigtig føler, at der er mere mave end på en dag, hvor jeg har spist masser af gluten.

Vi gav min mor et strikkekit i julegave til en sød lille dragt til babyen og igen kommer det hele lidt tættere på, når man ser de små stykker tøj. Det er det eneste baby relaterede køb vi har gjort os indtil videre.

Der er stadig en del bekymringer som fylder, så nu vil vi virkelig gerne snart have den nakkefoldsscanning overstået.

Uge 13

Lige nu fylder nakkefoldsscanningen virkelig meget for mig. Egentlig ikke så meget tallene for nakkefolden, dem tror jeg ikke engang, jeg er begyndt at bekymre mig om endnu. Jeg er bare pludselig blevet så bange for, at der ikke er liv længere, og jeg tror det er fordi jeg er nået til 2. trimester, hvor jeg ikke længere har nogle graviditetsgener. Jeg har læst om at kvinder, der slet ikke har nogle gener (heller ikke i de første uger) misunder dem der har, da det ligesom indikerer, at der er noget der vokser. Jeg savner jo ikke ligefrem at have kvalme, men jeg vil bare gerne vide, at der stadig sker noget inden i mig. Mine bryster er stadig meget ømme, så det kan jeg vel tage som et tegn, men ellers føler jeg mig ret meget som mig selv.

Uge 14

Min mave er begyndt at blive større og især om aftenen, føler jeg virkelig at man kan se, at jeg er gravid og at det ikke længere bare kunne være en kagemave. Dog fylder bekymringerne fra sidste uge stadig meget, hvilket måske virker lidt dumt, når man kan se at maven vokser. Så må der jo for søren stadig være en voksende baby. Faktisk er maven vokset så meget, at jeg slet ikke kan være i nogen af mine jeans længere, så jeg har netop bestilt mine første graviditets jeans. Det virker lidt skørt så tidligt i forløbet, men jeg er ved at være træt af kun at gå i bukser med elastik. Har bestilt to par fra Zara, da jeg klart synes de har den smarteste “Mum” kollektion af de webshops jeg har været igennem. Jeg kan lige give en melding om, hvordan de er når jeg har modtaget dem.

Jeg har fået rigtig meget uren hud i denne uge, hvilket I sikkert ved at jeg har døjet med i et par år efterhånden, men lige i denne uge er det helt slemt. Den slår virkelig meget ud på kinder og hage og det er selvfølgelig helt normalt med ubalance i hormonerne i forbindelse med en graviditet, men jeg havde håbet på, at jeg ville blive en af dem der bare fik helt perfekt hud og den der smukke “graviditets glow” alle taler om.

Endelig fik vi lavet nakkefolds scanning. Jeg har simpelthen været så nervøs op til. Mest af alt for om der stadig var et lille bankende hjerte. Det var der heldigvis lige med det samme da vi kiggede ind, så det var en kæmpe lettelse i sig selv. Vi fik også lavet risikovurderingen ud fra væsken omkring nakkefolden, mine blodprøver og min alder. Risikoen blev vurderet som lav, hvilket også var rigtig positivt. Derudover fik vi set en masse glimt af vores lille baby, som nu ligner et ægte lille menneske med hænder, fingre og fødder. Babyen var ret så livlig og jeg måtte også “ryste” med kroppen og maven et par gange for at opnå den rigtige position, så vi kunne se mest muligt. Uge 14+1 er (åbenbart) absolut sidste chance for at få en nakkefoldsscanning, så vi nåede det faktisk kun lige, men til gengæld fik vi masser at se, fordi babyen nu er så stor. Faktisk stor nok til at se kønnet, hvilket jeg forsigtigt fik spurgt jordemoderen om. Jeg vidste nemlig godt, at det ikke var det, der var meningen med denne scanning og at de derfor ikke normalt bruger tid på at kigge efter det. Hun var dog så sød at se efter, nu hvor jeg var så langt, så det endte med at vi fik det at vide. Faktisk bliver det lige det vi begge to havde forestillet os. Jeg venter lige lidt med at afsløre det indtil vi har fået det fortalt til vores nærmeste, men det var så stort at få det at vide, og det gør også det hele lidt mere håndgribeligt for Casper, som ellers står meget på sidelinjen.
Så alt i alt en virkelig god oplevelse med scanningen, og jeg er nu klar til at offentliggøre vores lille hemmelighed for jer, hvilket jeg har glædet mig så meget til.

Uge 15

Åh hvor var det dejligt at dele graviditeten med jer. Både ved at udgive indlægget her men også på Instagram hvor lykønskningerne væltede ind. I var virkelig mange der havde gået og heppet på os i stilhed og håbet på at det snart ville lykkes. Så skønt med alt den opbakning, så tusind tak for det.

Jeg har lige været tre dage i Kbh i forbindelse med nogle møder og events og selvom jeg “kun” er i uge 15 kan jeg godt mærke at sådan et par dage hjemmefra er hårdere end de plejer at være. Jeg bøvler en del med smerter i min lænd, hvilket især kommer til udtryk efter at have gået så meget rundt i Kbh. Jeg prøver at afhjælpe med varmepude hver aften, hvilket lindrer en del, men det bekymrer mig at jeg allerede har den slags gener.

Derudover er vi begyndt at tage de første valg i forhold til babyudstyr og det er godt nok lidt af en jungle. Både ift. mærke og model, men også farver, nu hvor vi endnu ikke har overtaget huset og ikke helt ved hvilken retning vi vil gå i med indretningen. Prøver så vidt muligt at undgå hvide møbler (seng, højstol osv.), da jeg tror vores nybyggede hus kommer til at fremstå hvidt nok i forvejen.

Dragt fra Petiteknit strikket af min dygtige veninde @annaoxlund.

Graviditetsbøger af Cana Buttenschøn.

 

 

10 Comments
  1. Tillykke!! Så dejligt. Jeg fik også virkelig dårlig hud i starten af min graviditet, men det gik heldigvis hurtigt over igen -håber det samme sker for dig ☺️. Kan varmt anbefale at købe nogle af h&m’s graviditets tanktoppe -de er dejligt lange og forlænger ens garderobes levetid ☺️.

  2. Stort tillykke!! Jeg blev så glad da jeg så dit billede på Instagram. (Også selvom jeg ikke kender dig i virkeligheden)
    Jeg mistede selv ved spontan abort sidste jul, men sidder nu med min 2 måneder gamle datter i armene. Det er fantastisk og I kan godt glæde jer.
    Dit indlæg om at miste sidste år hjalp mig meget, så vil lige sige sejt at du åbnede op for os andre og dejligt at det nu lykkedes for jer. Knus

    1. Og så vil jeg lige anbefale at købe skjortekjoler hvor maven kan vokse i. De er geniale til bagefter med amning og en mave man gerne vil skjule 😉 envii og monki har mange fine.

    2. Tusind tak for din kommentar Amanda, det er så rart at høre når noget der var svært at dele kunne bruges.
      Så dejligt det også er lykkedes for dig 🙂

  3. Lige siden du delte det hjerteskærende indlæg, har jeg gået og håbet på, at det (snart) ville lykkes for jer! Kæmpe stort tillykke. <3

    I min egen graviditet var jeg glad for Mamalicious. Og så har Lidl altså også noget rart ventetøj – som leggings og T-shirts. 😀

    http://nouw.com/satinawandel

    1. Tusind tak Satina, så dejligt med alle jer der har gået og håbet på vores vegne <3
      Det lyder godt, det vil jeg kigge efter 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.