Skønheds favoritter til vintertør hud – Ditteblog

Skønheds favoritter til vintertør hud

Reklame: Indeholder produkter modtaget i gave.

Det er ved at være noget tid siden jeg har delt mine skønheds favoritter herinde, og det er simpelthen fordi jeg skifter så lidt ud i mine rutiner. Men nu hvor årstiden er skiftet og det for alvor er blevet koldt udenfor, så synes jeg at det kræver lidt ekstra fugt og pleje at holde huden sund og mættet, så der er blevet tilføjet lidt i min hudplejerutine til både ansigt og krop.

Læs også: Hudproblemer: Ansigtsbehandling og min rense rutine

La Bruket

Til kroppen er jeg begyndt at bruge La Brukets lækre produkter, som alle er økologiske og med naturlige ingredienser. 

No. 063 HAVSSALTSCRUB: Jeg elsker at bruge bodyscrub og gør det ca. en gang om ugen. Gerne om søndagen når jeg har god tid til den slags. Huden eksfolieres og renses fri for skidt og snavs og efterlades virkelig blød. Den indeholder blandt andet mandelolie, olivenolie og æteriske olier af salvie, rosmarin og lavendel som både er beroligende, eksfolierende og fugtgivende.

No. 125 BODYBUTTER: Jeg er generelt ikke så glad for bodybutter da jeg oftest synes de er for fede til min smag og dermed svære at smøre ud. Denne er nærmere en mellemting mellem en bodylotion og en butter og er derfor ikke nær så fedtet og er virkelig nem at smøre ud. Den blødgør huden og fugter, beroliger og beskytter efter eksfolieringen.

No. 046 BODY OIL: Igen er jeg faktisk normalt ikke så glad for olie, men denne tørrer virkelig hurtigt ind i huden så den ikke føles fedtet, og jeg bruger den hver aften inden jeg skal i seng, især på mine ben som altid er meget tørre om vinteren. Den indeholder æteriske olier fra salvie, rosmarin og lavendel, der beskytter og blødgør huden.

Dermalogica

Til ansigtet har jeg en ret fast rense- og plejerutine, efter at jeg er startet med at få behandlinger hos Hudplejeinstituttet. I fredags var jeg nede for at få min sidste ansigtsbehandling for i år og der blev der tilføjet lidt flere produkter, for at sikre at min hud ikke blev tør nu hvor der er så koldt udenfor og radiatorerne kører indenfor. Begge dele er nemlig noget man skal tage højde for når man vælger sine produkter.

ULTRACALMING SERUM CONCENTRATE: Den første der er blevet tilføjet er denne serum, som jeg bruger lige efter rens. Den er med til at styrke hudens tolerance over for nye påvirkninger. Den beroliger og genopbygger.

BARRIER REPAIR: En vandfri fugtcreme som nærmest ligner en gele der smelter ind i huden ved påføring. Den lindrer og styrker den beskyttende barriere.

INTENSIVE MOISTURE BALANCE: En meget rig og nærende fugtcreme som er udviklet til at bekæmpe tør hud. Den kan sagtens bruges som dagcreme da den ikke fedter huden og er nem at smøre ud. Den hjælper desuden med at forhindre fugttab i løbet af dagen og er med til at udglatte fine linjer.

Læs også: Interview med Pia fra Hudplejeinstituttet + Produkter til tør vinterhud

 

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.