Mine favorit hårprodukter fra Kevin Murphy

Jeg vil lige samle alle mine favorit hårprodukter fra Australske Kevin Murphy. Jeg har efterhånden brugt produkterne i en del år og dermed har fundet mine ultimative favoritter. Produkterne er baseret på naturlige ingredienser og indeholder ikke sulfater og parabener, hvilket har gjort en kæmpe forskel på mit hår. Det er blevet sundere, tykkere og længere.

Indlægget indeholder reklamelinks.

Læs også: Aarhus frisør AS Hair Studio og lækre Kevin Murphy produkter

Favorit hårprodukter Kevin Murphy

Mine favorit hårprodukter

Anti Gravity:

Et oliefrit stylingprodukt, som giver struktur og volumen. Jeg putter den i håndklædetørt hår inden føn da den er god til at kontrollere små fimrehår.

Young Again Masque:

Den lækreste hårkur til ødelagt og tørt hår, som jeg bruger et par gange om ugen eller efter behov. Det er virkelig førstehjælp til tørt hår.

Shimmer Me Blonde:

En plejende spray der især er god til lyst hår, da den får håret til at fremstå lysere. Den tilføjer fugt til håret og jeg bruger den altid i spidserne efter styling. Den giver det smukkeste glans til håret.

Anti Gravity Spray:

En varmebeskyttende spray, som sprayes i håndklædetørt hår, inden håret styles med føn og/eller glattejern. Udover at være varmebeskyttende giver den volumen og et glansfuldt finish.

Jeg har tidligere været rigtig slem til at føne mit hår uden at bruge varmebeskyttende spray, fordi jeg syntes det fedtede for meget. Men det viser sig at jeg bare ikke har haft det rigtige produkt, for denne her fedter slet ikke i håret.

Bedroom Hair: 

Denne hårspray er blevet uundværlig for mig når mit hår skal styles. Det er en slags voks på spray, da den ikke gør håret stift som mange hårsprays, men i stedet tilføjer den masser af struktur til håret. Den giver et tilfældigt/rodet udtryk som jeg elsker, både efter jeg har lavet krøller men også på dage hvor jeg ikke orker gøre andet ved mit hår end at bruge denne. Udover at få ens frisure til at se helt fantastisk ud, så giver den også pleje og beskyttelse til håret.

Shampoo & Balsam:

Jeg bruger faktisk en del forskellige shampoo og balsam fra Kevin Murphy og har endnu ikke prøvet en der ikke var god til mit hår. Lige nu bruger jeg “Hydrate me” serien for at tilføje ekstra fugt her i vintermånederne. Jeg har også været rigtig glad for både “Plumping” og “Angel” serien.

Favorit hårprodukter

Rabat hvis man køber flere

Jeg bestiller altid produkterne på Nicehair, da de har rabat når man køber flere produkter. -20% hvis man køber 2 Kevin Murphy produkter og -30% hvis man køber 3. Så jeg samler altid bare mine køb.

Kevin Murphy

Produkterne holder længe, da de er meget drøje i brug, så jeg synes bestemt at de er prisen værd. Det er vitterligt en lille ærte jeg bruger af både shampoo og balsam til mit hår.

Tip:

Inden jeg bestilte produkterne tog jeg en test inde på Kevin Murphys egen hjemmeside. Den hedder produkt matchmaker og kan altså virkelig anbefales, da det ellers kan være svært at finde de helt rigtige produkter til ens hår.

Læs også: Interview med Simone fra AS Hairstudio om blandt andet Olaplex og Balayage

 

GemGem

4 Comments
  1. Jeg kan også anbefale den lyserøde volume booster spray. Den hedder body mass og er lige til at spraye i hovedbunden og give rødderne struktur. Måske skulle jeg prøve shampooen snart 😊

  2. Kære Ditte.
    Hvor har du læst, eller fået af vide at Anti gravity sprayen er varmebeskyttende? Jeg synes ikke umiddelbart jeg kan læse det og ekspedienten i forretningen hvor jeg købte den, vidste det ikke.

    Med venlig hilsen
    Katrine

    1. Hos min frisør AS Hairstudio, de forhandler Kevin Murphy og bruger den som varmebeskyttende spray ☺️

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.