Interiør: Vores blå velour sofa fra Sofakompagniet – Ditteblog

Interiør: Vores blå velour sofa fra Sofakompagniet

Vores blå velour sofa er nok den sofa der har haft den længste “levetid” af vores sofaer. Før i tiden skiftede jeg nemlig rimelig ofte vores sofaer ud, men denne har altså fået lov at blive boende. Jeg får en del spørgsmål til den fra andre der overvejer velour sofaer, så jeg tænkte at jeg ville komme lidt ind på vores erfaring.

Sofaen er fra Sofakompagniet og modellen hedder Conrad. Vi har valgt at “designe selv”, hvor man får et meget større udvalg af farver og materialer. Farven her hedder “Velour petrol”. Vær opmærksom på at der er noget længere leveringstid på Design selv.

I og med at sofaen har fået lov at blive kan I nok også regne ud at vi overordnet er glade for den. Jeg synes velour og den blå farve giver noget helt særligt til indretningen og så er størrelsen også god. Vi savner ind imellem en chaiselong, men det har vi prøvet og jeg kunne ikke forene mig med looket. Hvis vi fjerne hynderne kan vi sagtens ligge sammen på den, og ellers er den også lang nok til at vi kan ligge i hver vores ende.

Det spørgsmålene oftest går på er dog hvor praktisk (eller upraktisk) velour er. Det er klart at støv, hår og krummer er tydeligere end på en stof/uld sofa. Jeg støvsuger den med et lille støvsugerhoved 1-2 gange om ugen.

Til gengæld er den virkelig nem at vaske pletter af. Vi har spildt chokolade i den mange gange og først opdaget det når pletten var gnedet godt ind, og det er ingen problem at fjerne med en våd klud.

Overordnet synes jeg også den holder sig virkelig flot og blank (På billederne her er sofaen to år gammel).

Læs også: IKEA HACK: TV MØBEL

 

13 Comments
  1. Den er virkelig lækker! Hvem der bare havde plads til sådan en 🙂 Min kæreste og jeg har forelsket os i “Thea”, men er lidt bange for at vi kommer til at savne vores nuværende flyder. Sådan er det når man flytter i en mindre lejlighed I guess :p

    1. Jaa man skal virkelig tænke sig om, om man kan undvære flyderen. Vi blev trætte af at vi aldrig kunne ligge sammen. Man lå rigtig godt alene i den anden, men lige klemt nok sammen 😉

  2. Så dejlig stue du har. Begge sofaer er fantastiske, fordi du netop gør det til dit eget.
    Mon din fine mørkeblå skønhed er til salg? ☺️

  3. Vi skal have ny sofa og har lige set en fin en hos Sofakompagniet. Den skal være blå, så vil høre, om du kan huske, hvad farven hed på din gamle blå skønhed af en sofa? ?

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.