Interview med Pia fra Hudplejeinstituttet + Produkter til tør vinterhud - Ditteblog

Interview med Pia fra Hudplejeinstituttet + Produkter til tør vinterhud

Reklame for Hudplejeinstituttet Aarhus

I dag skal det igen handle om problem hud, men i stedet for mine erfaringer har jeg fået Pia fra Hudplejeinstituttet i Aarhus til at give en masse gode råd. Hun har givet mig de lækreste ansigtsbehandlinger og den bedste vejledning i hvilke produkter jeg skal bruge til min hud. Jeg har selv stillet hende et par spørgsmål, men via en Instagram spørgerunde har I også haft mulighed for at stille spørgsmål. Dem kommer der svar på nedenfor.

Derudover gennemgår jeg et par nye produkter fra Dermalogica under hvert billede, som er blevet tilføjet til min renserutine, efter jeg var til min seneste ansigtsbehandling. Nu hvor det er blevet koldere udenfor skal huden nemlig beskyttes endnu mere end før, så der er fokus på masser af fugt.

Intensive moisture balance” er en dag- og natcreme som giver endnu mere fugt end den “Skin smoothing cream” jeg brugte før. Den indeholder genopbyggende plantenæringsstoffer, antioxidative vitaminer og så virker den opstrammende på huden. 

Hej Pia. Vil du ikke starte med at beskrive den ansigtsbehandling jeg har fået og som man får når man er ny kunde hos jer? Måske der sidder nogen og læser med som endnu ikke har prøvet at få en ansigtsbehandling.

Når du får en ansigtsbehandling inde hos os, starter du altid med at udfylde et konsultationskort, så ved vi hvad du gerne vil have ud af behandlingen, og om der evt er nogle kontraindikationer, vi skal tage hensyn til. Dernæst kommer man ind i behandler rummet, hvor man får noget tid til at gøre sig klar. ProSkin 60 starter med at man får sine hænder og fødder tørret over med et lunt kompress. Derefter starter man på ansigtsdelen, som består af første rens. Dernæst laver vi en facemapping, så vi får set hvilken hudtype og hudtilstand vi har med at gøre. Hudtypen er den hud man er født med, hudtilstanden er noget man kan gøre noget ved og den kan ændre sig meget efter årstid, cyklus, kost osv. Dernæst bruger vi den rens der passer til huden, samt en peeling.Peeling hjælper med at fjerne de døde og forhornede hudceller, så den efterfølgene dybderens bliver nemmere og de resterende produkter bedre kan trænge ned i dybden. Så går det sjove igang, nu skal vi til dybderensen, hvor vi manuelt går ind og fjerner urenheder. Efter dybderensen kommes der en serum på huden, som arbejder på forskellige hudproblemer, igen har vi fokus på hvad dit problem er. Så kommer selve forkælelses delen hvor vi giver ansigtsmassage, der er igen fokus på eventuelle problemer og beroligelse af huden. Man får en maske på, og håndmassage imens masken virker.Mens i får en lille lur med kompress for øjnene, laver vi skin fitness plan på jer, hvor vi udfylder hudtype, hudtilstand og hvilke produkter der vil være gode for jer. Vi slutter af med afsluttende produkter, tilpasset hudtilstand og en grundig vejledning, hvor I også kan stille alle de spørgsmål I nu kunne have.

Hvad er det en professionel ansigtsbehandling kan, som man ikke kan opnå derhjemme?

Ved en professionel behandling har vi mulighed for at bruge peelinger, som er meget kraftigere end dem man kan købe til hjemmebrug. Derudover har vi mange produkter til professionel brug og forskellige apparater til at gøre behandlingen mere dybdegående, når huden altså er klar til det. Ofte, når man laver en dybderens på sig selv hjemme, er man alt for hård ved huden, og ender ofte med at lave mere skade end gavn. Så vi vil til enhver tid anbefale jer at komme ind og få evt. en ProSkin 30, hvor vi kan have fokus på dybderens, peeling eller som årstiden er nu, en god fugtbehandling.

Hvor ofte vil du anbefale at man får en professionel ansigtsbehandling?

Det kommer meget an på huden, har du en problem hud siger vi oftest med 4-6 ugers mellemrum, da huden har en turnover på ca. 28 dage – turnover er fra huden går fra den levende celle til den forhornede celle i overhuden. Man kan lave sit kurforløb på mange måder, man kan lave med små intervaller og tage en ProSkin 30 eller med lidt længere intervaller, hvor man hver anden eller tredje gang får en ProSkin 60.Men har man en hud der ikke kræver så meget, så siger vi oftest som årstiderne skifter, så forår, sommer, efterår eller vinter. Eller gerne mellem sommer og vinter, da det er de årstider der påvirker huden mest. Når du begynder at tage mere overtøj på, så skal huden også have mere beskyttelse for ikke at tørre ud.

Intensive eye repair” er en øjencreme med c-vitamin, antioxidanter og plantenæringsstof. Den reparerer for tidligt ældet hud og udglatter fine linjer forårsaget af tørhed. Anvendes morgen og aften efter rens.

Indeholder Dermalogica produkterne parfume?

Nej, Dermalogica indeholder ikke parfume, så de produkter der har dufte, er helt naturlige.

Hvilken ansigtsbehandling og hvilke produkter skal jeg vælge hvis jeg ønsker at mindske store porer?

Igen er vi ude i at både ProSkin 30 og ProSkin 60 kan bruges. Hvis det er din hudtype kan det være svært at gøre så meget ved. Men man kan bruge produkter som renser porerne mere og dermed ser porene mindre ud. “Hydrablur primer er en af de produkter der minsker synligheden af porerne mest.

Det aller bedste mod hudorme omkring næsen?

Sørge for at rense huden grundigt både morgen og aften, peele huden 2 gange om ugen, gerne med en rensende maske på næsen efterfølgende. Og selvfølgelig en rensende ansigtsbehandling efter behov.

Gode råd til at undgå urenheder omkring hagen?

Urenheder om mund og kæbe skyldes ofte hormoneller ubalancer, men kan jo også skyldes mange andre ting. Altid vigtigt at sørge for at rense huden ordentligt. Er man i tvivl om man bruger de rigtige produkter, kan man komme ind til en facemapping, som bliver gratis hvis man efterfølgende køber produkter for 500 kr.

Hvad kan man gøre ved overproduktion af talg i ansigtet?

Bruge en rens med fokus på dette, fra Dermalogica vil “Dermal clay” være det mest optimale. Igen er peeling super vigtig.

Daily resurfacer” er en kur til huden, som anvendes i 35 dage. Det er små applikatorer med produkt på, som sættes på pegefingeren (som en lille handske) hvorefter det påføres i ansigtet med cirkelbevægelser. Den fornyer, udglatter og opfrisker huden og så lysner den også huden, hvilket giver en mere ensartet hudfarve. Jeg bruger denne kur da jeg har mange små ujævnheder på mine kinder som resultat af tør hud og så har jeg ar og pigmenter som den også kan hjælpe på. Andvendes hver aften efter rens og skal ikke vaskes af.

Hvordan finder man bedst ud af hvilken hudtype man har?

Vi anbefaler altid, at man kommer ind og får en facemapping, hvor vi får dig i spotlyset, så vi kan se den mindste detajle i huden. Derefter lave vi en “Skin fitness plan” og vejleder i din hud og den pleje der vil være god for dig.

Hvad kan man gøre for at stabilisere sine hormoner til en pænere hud?

Der er det kosten der ofte er det vigtigste. Det vi oftest anbefaler er at skippe alle mælkeprodukter, men skift dem ikke ud med soya produkter, da de er fulde af østrogener som oftest påvirker huden i den negative retning.

Skal man behandle urenheder udefra eller indefra?

Begge dele; Sørg for at drikke rigelig væske, få en varieret kost med masser af grøntsager, frugt og proteiner. Men det er også vigtigt at pleje sin hud udefra med produkter tilpasset din hudtype.

Er det en god eller dårlig ide at bruge en rensesvamp eller børste til at rense sin hud med når man har urenheder?

Hvis det er betændte bumser du har, er det bedste at exfoliere med en peeling uden korn, altså en kemisk peeling, da man ellers kan rive hul på urenheden og dermed smitte sig selv med nye udbrud. Ellers kan det være udmærket at bruge en rensesvamp eller børste, bare du skifter hovedet ofte nok og ellers får den desinficeret ofte, da det ellers hurtigt kan blive en bakterie bombe.

Skin hydrating masque” er en opfriskende og fugtgivende gelémaske , som reparerer tør og stresset hud. Jeg bruger den et par gange om ugen og især aftener før at jeg skal noget vigtigt dagen efter. Jeg har nogle ret tydelige linjer et stykke under mine øjne, nærmest på kinderne, og når jeg har brugt denne, er linjerne vitterligt meget mindre synlige dagen efter, fordi de er så gennemfugtede.

Hvordan skal man reagere på et pludseligt udbrud af acne når man ikke har ændret kostvaner?

Det kan være stress betinget eller ofte også hormoner der kan have en indflydelse på huden. Huden er desværre ofte en af de første ting der sladrer, hvis man har en lidt stresset periode.

Hvad bør man undgå på huden, hvis man har tendens til Perioral Dermatit?

Sørg for at bruge produkter der beroliger og genopbygger hudens balance, produkter der fugter huden uden at give for meget fedt.

Men man bør undgå at bruge stærke binyrebarkhormoncremer i ansigtet. Endvidere undgå overdreven brug af kosmetiske produkter i ansigtet

Har I en behandling og produkter beregnet til Rosacea og de hudproblemer det medfører? Og hvordan passer man bedst på rødmende hud (Rosacea-hud) i sin dagligdag?

Alle vores behandlinger er tilpasset en Rosacea hud, da vi starter alle behandlinger med en facemapping, så behandlingen bliver tilpasset præcist efter din hud. Der er også en “Ultra Calming” serie i Dermalogica, som er til den sarte, sensible og rødmussede hud.

Har du nogle specifikke råd ift. ar efter 2 omgange Isotretinoin (Har forsøgt laser) eller ar generelt?

Huden er ofte noget mere sensibel og tynd efter sådan en behandling, så det er oftest vigtigst, at få genopbygget hudens barrierer. Vores Expert active behandlinger er noget mere dybdegående og kan have en god effekt på ar.

Ellers har jeg hørt godt om Derma roller, men det er yderst vigtigt at man ikke går på kompromis med prisen, da man ellers kan ødelægge huden. Så ikke noget med at købe de billige der f.eks. findes i ”Normal”.

Læs også: Hudproblemer: Ansigtsbehandling og min rense rutine

 

2 Comments
  1. Hej! Super godt indlæg. Hvis man ikke lige bor i Aarhus, men i KBH, har du så nogle andre du kan anbefale? 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.