Lad os snakke lidt om at det kan være helt normalt at være lang tid om at blive gravid – Ditteblog

Lad os snakke lidt om at det kan være helt normalt at være lang tid om at blive gravid

Siden jeg skrev Det der skulle have været en graviditets dagbog… så har jeg været meget stille omkring det emne her på bloggen. I har simpelthen været så søde ikke at spørge videre ind til det, udover alle de søde kommentarer og beskeder der kom lige efter indlægget. I dag synes jeg alligevel at jeg har mod på at dele lidt om det igen, for det fylder selvfølgelig rigtig meget i min og Caspers hverdag. Altså vores ønske om at få en baby.

Status er, at der er gået lidt over et halvt år siden vi mistede ved en spontan abort og vi er endnu ikke blevet gravide igen. Grunden til jeg alligevel har lyst til at dele lidt mere om emnet, er at jeg synes det er vigtigt at sætte fokus på, at det kan tage lang tid at blive gravid, uden at der behøver være noget i vejen med en. Noget som vi hvert fald ikke har været opmærksomme på, før vi startede hele “projekt baby”.

Tilbage i December da jeg blev gravid havde vi prøvet i ca. et år. I starten mest på den måde at vi havde droppet prævention og snakket om, at det gerne måtte ske når det skete. Vi tog det ret afslappet. Efter et halvt år blev vi mere fokuserede på frugtbare perioder, ægløsningstests osv.
Kort før jeg opdagede at jeg faktisk var gravid, havde vi snakket med min læge om at blive undersøgt, da der på det tidspunkt var gået et år. Hun informerede os dengang om at det var meget normalt at den slags tog tid, men bekræftede os alligevel i at det kunne være en god ide at få det undersøgt, hvis ikke andet så for at give noget ro på tankerne. Det endte ikke med at blive aktuelt, da jeg jo blev naturligt gravid i december.

Efter den spontane abort og efter yderligere et halvt år, blev vi enige med min læge om at starte undersøgelserne. Det indebar blodprøver fra os begge, sædprøve, gynækologisk undersøgelse og scanning af underlivet. Nogle undersøgelser hos egen læge, nogle på Fertilitetsklinikken i Horsens.

Vi er lige i dag kommet hjem fra sidste del og har fået besked på, at alt er som det skal være hos os begge, og at de tror på at det nok skal ske naturligt igen. Virkelig en kæmpe lettelse og forhåbentlig noget der kan give lidt ro på tankerne. Dog ville de gerne henvise os til IUI behandling (inseminering), da der er lang ventetid og da vi så kan afgøre ved indkaldelsen om vi stadig vil eller om det er sket naturligt inden. Vi krydser selvfølgelig fingre for sidstnævnte, så lige for nu ønsker jeg ikke gode råd om behandlingssteder osv., selvom jeg ved at I vil os det bedste ♥

Jeg tror desværre, at der er mange der frygter, at der er noget i vejen, så snart der begynder at gå måneder uden at der sker noget. Præcis ligesom vi selv har frygtet. Man hører altid historierne om dem der kun behøver prøve en enkelt gang før den er der, men det er også vigtigt at fortælle historierne om at der kan gå 6 måneder, 1 år eller måske mere. Jeg forstår udemærket godt, at det kan være svært at snakke om, for det er jo et meget sårbart emne, når noget man ønsker så inderligt ikke sker. Men jeg må bare sige at både Casper og jeg har været virkelig glade for at vi har været så åbne omkring vores forløb. Vi undgår alle kommentarer og bemærkninger som “Er det ikke snart jeres tur?” og har i stedet muligheden for at dele vores oplevelse, når vi har lyst til at snakke om det. For jo, vi synes virkelig snart det burde være vores tur, men sådan foregår det desværre ikke.

Jeg har efterhånden hørt om op til flere, der selv efter de er blevet gravide eller har fået deres barn, har holdt deres forløb hemmeligt for deres omgangskreds. Altså sagt at det tog et par måneder, selvom det i virkeligheden havde taget dem meget længere tid. Jeg bebrejder dem slet ikke, for jeg forstår godt at det kan være svært at snakke om, og at snakken om et langt eller svært forløb kan fjerne fokus fra den glædelige nyhed. Jeg ved bare at det havde hjulpet os, hvis vi havde vidst at det er mere reglen end undtagelsen, at det tager lang tid at blive gravid.

Selvom jeg er glad for at vi har fået bekræftet at alt er som det skal være, så har alle undersøgelserne og ventetiden gjort de sidste måneder virkelig hårde. Fokus har været rigtig meget på om der var noget i vejen og jeg har virkelig tvivlet på min egen krop og fundet alle mulige signaler som nu viser sig ikke har haft nogen betydning.

Min pointe med indlægget her er vidst bare, at jeg håber vi kan få flere og flere til at åbne op for, at det kan være helt normalt når det tager tid at blive gravid og at det faktisk kan hjælpe andre at vi deler. Også selvom det bare er til de aller nærmeste.

Jeg havde en god oplevelse med at dele min historie herinde sidst, selvom den selvfølgelig er ret personlig, så nu trykker jeg udgiv igen ♥

(Billederne i indlægget er ret random, men jeg havde ikke lige nogen der var oplagte. Der kommer mere info om billedvæg, rammer og vægfarve i et seperat indlæg i morgen).

 

24 Comments
  1. Det er så sejt at du deler jeres historie Ditte! Der er ingen tvivl om, at det er et emne der ikke bliver belyst nok, hvilket giver et forvrænget billede af, hvor svært det i virkeligheden kan være, at blive gravid. For os tog det 1,5 år, og lige pludselig skete det bare. Der kan være så mange årsager til, at det ikke bare sker med det samme, men rart at få bekræftet at alt er som det skal være, så skal det nok ske før eller siden❤️

    1. Ja det var helt bestemt rigtig rart, og kan forhåbentlig give lidt ro på.
      Tillykke med jeres graviditet <3

  2. Sejt du siger det højt? for os tog det 3 mdr først gang, dog havde jeg også en spontan abort, men blev gravid med der samme igen. 2 gang tog det 10 mdr, det fyldte mega meget, når jeg blev hurtig gravid først gang, havde jeg nok en forventning om at det også vil gå sådan 2 gang. For min søster tog det 1 år først gang og 1 mdr 2 gang. Så jeg er sikker på at det nok skal lykkes for jer ?

  3. Så skønt at du deler. Jeg tror vi er mange, som sætter stor pris på at der kommer mere og mere fokus på det her emne, så det bliver mindre tabubelagt. For det kan være SÅ svært at tale om, endda med ens tætteste veninder. Sådan har jeg det i hvert fald.
    Min kæreste og jeg droppede præventionen for to år siden med tanke på, at der kunne gå noget tid, da jeg på det tidspunkt havde været af P-piller i ca 9 måneder uden at have haft menstruation. Før P-piller var min cyklus også meget sjælden og uregelmæssig, og selvom den er blevet en anelse hyppigere det sidste år, er den stadig uregelmæssig. Ej ok, lang historie kort: ville bare lige dele, at der er mange forskellige kvindekroppe (og mandekroppe!) derude, og man er ikke mindre kvinde (eller mand), hvis man ikke bliver gravid af at kigge på hinanden uden kondom. Dét kunne jeg godt tænke mig, at der var nogen, som havde fortalt mig for mange år siden! Og jeg har stadig brug for at blive mindet om det fra tid til anden, så tak fordi du deler din historie, Ditte.

    1. Det har du nemlig helt ret i, og jeg kommer også selv til at få brug for at blive mindet om det igen.
      Selv tak <3

  4. Tak fordi du deler Ditte ??..

    Vi prøvede at mislykket graviditet som ente i en udskrabning, herefter gik der 5 måneder, så kom der er en spontan abort..
    Derefter satte vi det hele lidt på pause, eller vi lod os i hvertfald ikke styrer af cyklusser og frugtbarer perioder.
    Efter et år, tog vi også til lægen, som beroligede os med at for de fleste sker det i år to.
    Og han fik ret, ugen efter testede jeg positiv og vi venter en sund og rask dreng til Dec ??.. Men forløbet har ikke været uden bekymring, det sidder dybt i en, og hver dag har været en bekymring om alt nu er som det skal være, men et sødt personale både på skejby, hos Signes Scanningsklinik og min egen læge har simpelthen været så søde og imødekommende

    Det er mega hårdt, og hvor kan jeg dog godt relaterer til alle dine tanker omkring emnet. Har selv været meget åben omkring det, fordi jeg følte det var det rigtige for mig ..

    1. Åh Tanja, det lyder virkelig som et hårdt forløb.
      Hvor er jeg glad for at høre at I venter jer en lille dreng.
      Tak for din kommentar <3

  5. Sejt du deler smukke. Sender jer alle de kærligste tanker jeg har, jeg processen i gennemgår. Det har taget 9-12 mdr hos os begge gange, og jeg har haft 3 spontane aborter før Luna. Jeg er total med på at vi skal have det ud i verden!
    Kys til dig

  6. Det er så vigtigt at du deler. Desværre tror mange at der bare sker vutidui lige så snart man dropper prævention. Heldig hvis har min mor fortalt mig at det kan tage lang tid(især på min mors side af familien har det taget lang tid eller slet ikke været muligt). Da mine forældre vidste det begyndte de tidligt og det tog dem også rigtig lang tid før min mor var gravid selvom der intet var galt med nogen af dem. Derfor ved jeg at jeg skal væbne mig med tålmodighed når vi engang skal i gang. Det er en misforståelse at bare fordi at det tager lang tid er der noget i vejen med en af parterne.

    1. Tak for din kommentar Sofie – det må være rart trods alt at være forberedt på situationen, selvom man selvfølgelig aldrig ved om det også gælder for en.
      Men ja det er det virkelig, og det er så rart at få bekræftet 🙂

  7. Tak for et virkelig godt og relevant indlæg! Her tog det 2,5 år, før der skete noget (efter vi havde droppet præventionen og tænkte “sker det, så sker det”). Graviditeten endte dog med en spontan abort sidste sommer, hvorefter vi gik all in på at holde øje med ægløsning osv. Alligevel tog det et halvt år, før der igen var gevinst (testede positiv præcis samtidigt med dig i januar, og har termin om en måned). Så det kan altså godt lade sig gøre naturligt, selvom det nogle gange lader vente på sig. Og jeg tror ligesom dig, at det ofte tager længere tid, end alle andre giver udtryk for. Held og lykke til jer! ❤

  8. Tak fordi du deler.
    Vi er lidt i samme situation som jer – dog uden en spontan abort.
    Vi prøver også at være meget åbne omkring det da det er nemmere at snakke om processen end som du selv skriver når folk spørger: “Er det ikke snart jeres tur?”. For jo – det er sgu snart vores tur! Vi gør alt hvad vi kan for at det bliver vores tur 🙂
    Vi prøver også stadigvæk men er et skridt videre og skal igang med IUI nu.
    Alt mulig held og lykke til jer!

  9. Tusind tak for det her indlæg 🙂 dejligt du sætter fokus på noget så tabubelagt. Du har ret i, man kun hører om dem det lykkes for i løbet af de første måneder.

    Vi har også prøvet længe og der er ligeledes heller ikke noget galt med os, siger de. Vi har valgt at takke ja til IUI nu, og starter med første behandling i morgen i Horsens. Det bliver spændende! 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.