Guide: Sådan laver du en billedvæg – Ditteblog

Guide: Sådan laver du en billedvæg

I den tid vi har boet i lejligheden har vi haft en del forskellige billedvægge. Til at starte med syntes jeg altid at det var et lidt uoverskueligt projekt, men når man først kommer i gang, synes jeg hurtigt at man kommer ind i en rutine, så jeg kan kun anbefale at kaste sig ud i projektet.

Flere af Jer har spurgt om jeg ville komme med en guide eller vise fremgangsmåden, så den vil jeg forsøge at beskrive nedenfor.

Overblik

Det er en god ide at lægge alle billederne ud på gulvet, så man får et overblik over hvilke billeder der skal op, hvordan de ser ud i forhold til hinanden og hvor meget plads man kommer til at bruge. Jeg havde målt væggen op og lagde herefter billederne ud så det passede i højde og bredde.

Afstand/Placering

En tommelfingerregel er at afstanden mellem billederne skal være mellem 8 og 15 centimeter. Jeg valgte 8 cm både i afstanden fra vægkanten, loftet og generelt imellem billederne hvor det passede. Altså vil der nogle steder være mere plads da billederne er forskellige størrelser – men som udgangpunkt valgte jeg at alle ydre kanter skulle passe med 8 cm. På den måde kommer der en harmoni i billedvæggen, også selvom plakaterne måske er meget forskellige.

Ophængning

Herefter hang jeg et billede op af gangen, så jeg hele tiden kunne måle 8 cm ud fra billedet til hvor det næste skulle hænge. Altså 8 cm + x antal centimeter ind til midten af billedet hvor skruen skal sidde. Det samme ift højde → 8 cm + x antal centimeter ned til hvor skruen skal sidde, da billedet jo ikke hænger i øverste rammekant. Giver det mening?

I stedet for at bore huller i væggen, kan man i byggemarkeder købe noget der hedder “stålsøm”, som kan hamres i selv de hårdeste vægge. Så dem har jeg brugt de sidste par gange jeg har hængt billeder op.

Jeg valgte en hel væg fra gulv til loft, men hvis man vil lave en billedvæg over en sofa, en skænk eller et andet møbel, er her to andre regler man kan gå ud fra;

  • Afstanden fra gulv og til midten af dit billede skal være mellem 145 og 152 centimeter
  • Afstanden mellem toppen af et møbel og og bunden af et billede skal være mellem 15 og 20 centimeter.

Plakaterne jeg har valgt er overvejende fra Desenio. De kan søges frem under navnene; Three Pink Chairs, Rebel Rebel, Neighbours, Antibes og Let the light in. Rammerne har jeg mikset i sort og eg for at fuldende det tilfældige udtryk, som billedernes forskelligheder giver.

De andre plakater er fra By Garmi, Kasper Faerch, Mie Scheibye og Mads Munch.

6 Comments
  1. Hvordan vælger man plakaterne ? Har du en farve eller “ rød tråd “ som på en eller anden måde binder væggen sammen i indtryk ?
    Kh Lisbeth

    1. Prøver hvert fald at holde mig inden for nogle bestemte toner. Her er det lyserød, gul og grøn som går igen på flere af plakaterne. Derudover så blander jeg med nogle mere rolige/neutrale billeder som de sort/hvide, for at det ikke bliver alt for rodet 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.