Danmarks Bedste Kollega skal kåres – Vind et arrangement for dig og dine kolleger – Ditteblog

Danmarks Bedste Kollega skal kåres – Vind et arrangement for dig og dine kolleger

Reklame for HK.

I dag skal det handle om godt kollegaskab, så jeg synes at alle der har en eller flere kolleger skal læse med videre, da det ikke kun er relevant for medlemmer af HK.

At have gode kolleger er virkelig guld værd. Jeg ved ikke med jer, men jeg har haft mit antal af studiejobs igennem tiden, hvor selve arbejdet bestemt ikke har været trækplaster for at blive der og nok heller ikke lønnen (hej mindsteløn som dengang ufaglært). Det har derimod kollegerne, da et godt sammenhold og det sociale har gjort arbejdspladserne til et godt sted at være.

HK kører lige nu en kampagne der hedder KollegaKarma, som har til formål at styrke fælles- og kollegaskabet på arbejdspladserne og dermed skabe bedre trivsel. Et af tiltagene i kampagnen er at give alle mulighed for at kåre netop deres kollega som “Danmarks Bedste Kollega”.

HK har lavet en undersøgelse der viser at gode kolleger topper listen over faktorer, der har betydning for trivsel på jobbet. Andre faktorer der spiller ind er en god chef, løn og andre generelle arbejdsforhold, men gode kolleger spiller hos de fleste den aller vigtigste rolle, i forhold til hvor meget vi glæder os til at møde ind på arbejde.

Hvis jeg skal beskrive en god kollega, er det en der er;

Hjælpsom – En der støtter i svære situationer, som giver sparring når man efterspørger det, en der er til at stole på og som giver konstruktiv feedback, så man hele tiden kan udvikle sig.

Engageret – En der skaber god energi på arbejdspladsen, som bidrager til et godt samarbejde og som er aktiv og bevidst om hvad der sker og som tager initiativ til nye tiltag.

Ansvarlig – En der er loyal over for sine kolleger, som er retfærdig og som tager ansvar over for opgaver og handler på situationer og gøremål.

Jeg er selv så heldig at have nogle virkelig skønne kolleger, som sagtens kan gå under ovenstående beskrivelse. Det er så rart at møde på arbejde hvor alle tager ansvar for at tingene kører som de skal, hvor der er tiltro til at tingene bliver gjort uden en masse regler og lister og hvor man bare hjælper og støtter hinanden.

En god kollega fortjener at få det at vide og på den måde få anerkendelse for hvad han/hun gør for at bidrage til et godt arbejdsmiljø. Det kan måske være svært at få den slags sagt i en travl hverdag, så i stedet (eller både og) kan man nu benytte muligheden for at nominere sin kollega til “Danmarks Bedste Kollega”.

Det er hurtigt og enkelt at gøre via HK’s hjemmeside, hvor man får enkle hjælpende spørgsmål, som gør det nemt at skrive nomineringen. Man skal nominere sin kollega i perioden 27. august til 28. september.

Efterfølgende findes 10 finalister, som sammen med den kollega der har nomineret dem, inviteres til København d. 13. november, hvor kåringen finder sted i Cirkusbygningen. Samtidig afholdes kåringen af “Danmarks Bedste Arbejdspladser”, som Great Place To Work står bag.

En jury finder vinderen blandt de 10 finalister, hvorefter vinderen får penge til et arrangement for sig og sine kolleger for op til 25.000 kr.

Desuden så er alle der nominerer en kollega, med i en ugentlig konkurrence om et gavekort til bageren på 500 kr.

Har I mon fået lyst til at glæde en kollega og nominere vedkommende? Jeg er hvert fald sikker på at det er et skulderklap alle vil blive glade for at få.

Husk at alle der har en kollega kan være med ♥

 

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.