Netflix guide: Serie anbefalinger – Ditteblog

Netflix guide: Serie anbefalinger

Jeg tænkte det var på tide, at det kom til at handle lidt om serier herinde. Jeg tror det er noget mange af os bruger rigtig meget tid på, så hvorfor ikke dele lidt erfaringer. Sidst Casper og jeg afsluttede en serie spurgte jeg på min story på Instagram, hvad I kunne anbefale, og der kom SÅ mange tips til gode serier.

Indlægget her vil løbende blive opdatere med mine favorit serier, så husk at tjekke den ud igen hvis I kommer til at mange serie inspiration.

Kom gerne med flere tips i kommentar feltet hvis der er nogle jeg mangler, som vi bare må se. Gerne med en lille kort beskrivelse om, hvad de handler om.
 

Manhunt: Unabomber

Det her var en af de serier aller flest af jer anbefalede, og da den kun indeholder en enkelt sæson besluttede vi os for at starte med den. Vi så den på to dage og var fuldstændig opslugte af den.

Serien er baseret på en virkelig sag om den berygtede Unabomber, der sendte brevbomber med posten, til mennesker hvis arbejde var forbundet med moderne teknologi. Man følger FBI agenten Fitzgerald der tager nye metoder i brug for at opklare sagen. Virkelig en spændende serie.

Mindhunter

Hvis man er til Manhunt serien vil jeg næsten også vove at påstå at man er til Mindhunter, og omvendt. Den er også baseret på virkelige hændelser, om en ung FBI agent der interviewer nogle af USA’s histories mest berygtede seriemordere fra 70’erne, for at finde ud af hvad der ligger til grund for deres handlinger.

How to Get Away with Murder

Jeg elsker serier med retssager og denne er ingen undtagelse. En dramaserie hvor man følger en gruppe jurastuderende og deres lærer/arbejdsgiver som er en virkelig dygtig advokat. De bliver uheldigvis selv blandet ind i et mord, hvilket man følger på sidelinjen af andre spændende retssager.

Breaking Bad

Den serie har virkelig vundet mit hjerte. En kemilærer bliver diagnosticeret med uhelbredelig lungekræft og beslutter sig for at fremstille og sælge metamfetamin, for at sikre sin families økonomiske fremtid, når han ikke længere er der til at forsørge dem. Han går fra at leve det ordinære familieliv til at blive indblandet i narkokartellet, samtidig med at han har en svoger i narkopolitiet, der gør det hele meget besværligt. Hovedrollen Walter White spiller så vanvittigt godt og jeg kan kun anbefale at starte på den, hvis I ikke allerede har set den.

Stranger Things

Umiddelbart vil jeg ikke sige at jeg er til Sci-fi serier, men den her elskede jeg. Der er kun to sæsoner, så den er super hurtig at se. Helt kort så følger man en gruppe børn i 80’erne, hvor den ene dreng forsvinder, og resten af gruppen og den forsvundne drengs familie indleder deres egen eftersøgning. De finder en pige med overnaturlige kræfter som kommer til at have stor betydning for serien.

Den indeholder både humor og skræk elementer og kan helt klart anbefales. Børne skuespillerne er simpelthen så seje.

Peaky Blinders

Gangster drama som foregår i tiden efter 1. verdenskrig, og som er baseret på historien om banden “Peaky Blinders” fra England. Den handler om Shelby familien med Thomas Shelby i spidsen (Cillian Murphy – virkelig pæn mand), som mere eller mindre styrer Birmingham med sine ikke så sympatiske metoder. Alligevel formår serien at skabe masser af sympati for ham. Alt er korrupt i serien og der er masser af spænding når man følger med i Shelby familiens mange missioner. Der er selvfølgelig også noget kærlighed blandet ind i det hele.

Homeland

Mange af jer anbefalede Homeland, så den fik selvfølgelig en chance. Vi kom hurtigt igennem de 6 sæsoner der pt er på Netflix.
Serien handler om CIA agenten Carrie der vil gå langt for sit arbejde mod terror. Hun kæmper med diagnosen Bipolar, som ofte spænder ben for hendes karriere. Der er masser af spænding når man følger hendes missioner, og man ved aldrig rigtig hvem man kan stole på.

The Crown

Jeg har netop afsluttet de to sæsoner der ligger af The Crown. Det er en dramaserie med en biografisk historie over Dronning Elizabeths regeringstid. Det er faktisk den dyreste serie der nogensinde er blevet lavet, pga. scener og kostumer, hvilket kan ses. – den er SÅ smukt lavet. Handlingen er en smule slow, men hvis man er bare lidt historie interesseret eller nysgerrig på det engelske kongehus, så kan den bestemt anbefales.

Dark

Dark er en tysk serie (med tysk tale), som i både genre (Sci-Fi) og stemning minder en del om Stranger Things. Den er mystisk, dyster og virkelig spændende.
Man følger forskellige familier i en tysk by, hvor der sker bortførelser og drab af børn. Der forsvinder børn i 1986 som dukker op i skovbunden i 2019 og en forsvundet dreng fra 2019 havner pludselig i 1986. Der veksles hele tiden mellem fortid, nutid og fremtid, men man bliver hjulpet godt på vej til at finde ud af, hvem der er hvem, i hvilke tider. Historien er bundet op på en teori om at alt gentager sig i en cyklus på 33 år.

Vi var lidt spændte på det med at der er tysk tale, men det er virkelig ikke noget man tænker over når først man kommer i gang.

Læs også: Både film og serier er jo virkelig en individuel smagssag, så hvis du ikke lige synes at min liste matcher din smag, så kig forbi Michelle. Vi har begge lavet en Netflix guide og fundet ud af at vi har ret forskellig smag i serier; De 29 bedste serier på netflix – den største guide til netflix (2018)

 

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.