Nyt dansk interiør brand: Specktrum

Reklame for Specktrum.

Jeg har glædet mig til at komme med en lille uddybning til min Insta story forleden, hvor jeg præsenterede jer for et nyt dansk interiør brand ved navn Specktrum. Jeg er nemlig blevet så vild med deres ting og som jeg også nævnte i min story, så elsker jeg når brands har et gennemført udtryk, hvilket man må sige at Specktrum har. Deres materiale og billeder er så smukke og deres kollektion hænger bare virkelig godt sammen. Jeg er fan.

Jeg har fået lov at vælge et par ting fra deres kollektion, hvor jeg straks vidste at jeg måtte eje en “Ball table lamp“. Jeg er så vild med røgfarvet glas for tiden, og sammen med den industrielle fod giver den bare noget helt specielt til vores stue. Den fås også som gulvlampe og pendler, hvor jeg især drømmer om at hænge flere af sidstnævnte samlet i et hjørne, når vi engang flytter.

Jeg har også valgt dette smukke bronzefarvede Harlequin spejl, som har fået plads over vores sofa. Jeg elsker hvordan det reflekterer vores mange planter lige meget hvilken vinkel man kigger ind i det på. Virkelig dekorativt.

I er flere der har spurgt ind til hvor tingene kan købes. Specktrum har desværre ikke deres egen webshop, men på deres hjemmeside er der en lang forhandler liste. De har selvfølgelig ikke allesammen hele kollektionen, men hvis der er noget bestemt man ønsker kan man kontakte forhandleren og be dem om at bestille det hjem.

En sidste ting jeg valgte fra kollektionen var disse vandvittigt smukke skåle. De fås i fire forskellige farver og alle skåle er unikke, hvilket bare gør dem endnu finere. Igår lavede jeg en rigtig Insta venlig morgenmad i dem, hvilket størrelsen er helt perfekt til.

De er forresten lavet som en limited edition kollektion.

Jeg glæder mig virkelig til at følge Specktrum i fremtiden og se hvad de ellers kommer med. Hvis I også vil følge med kan I finde dem på Instagram under @Specktrum_dk.

 

GemGem

1 Comment

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.