Aarhus – København på 45 minutter med Nordic Seaplanes

Indlægget indeholder reklame.

I torsdags da Michelle og jeg skulle til København til pressedag, havde vi booket billetter gennem Nordic Seaplanes. Det var virkelig den bedste (og sjoveste) oplevelse længe.

Med Nordic seaplanes kan man komme fra Aarhus til København (eller omvendt) på kun 45 minutter. Man går ombord på en lille vandflyver der kan have 12 passagerer med, sejler ud af havnen hvorefter den letter og sætter kurs mod København. Så bliver det altså ikke meget nemmere.

Vi mødte op torsdag morgen og var ret så spændte på, hvad det var vi skulle ud at prøve. Vi blev taget imod i en reception med kaffe, vand, aviser osv. til turen, samt fik udleveret vores boarding cards.

Herefter blev vi fulgt ud til vandflyveren, som lå på vandet i den ret vindblæste havn. Det gyngede en hel del da vi kom ombord og det var ret specielt at sidde i det lille fly ude på vandet.

Da motoren startede fik vi hurtigt taget de høretelefoner på som lå i sædet foran os. Det larmer en del i den lille kabine, men de lukkede heldigvis det meste støj ude.

Så snart vi var i luften var det den mest behagelige flyvetur. Man er ikke nær så højt oppe som i et rigtigt fly, så vi kunne sidde og følge med i hvor vi fløj.

Bloggerne i os var ret begejstrede for at vi under hele turen kunne bruge mobil data og dermed opdatere vores sociale medier. Tænk hvis man kunne det i rigtige fly, så var flyveturene ikke nær så kedelige.

Her flyver vi ind over København hvor solen endda var begyndt at skinne fra en skyfri himmel.

Vi landede meget centralt på Langelinje (ved den lille havfrue) og kunne nemt gå derfra ind til vores ærinder. Michelle og jeg syntes begge det var helt surrealistisk at stå med benene i København efter kun tre kvarter. Vi følte på en måde stadig vi var i Aarhus. Det var virkelig så rart at vi ikke var helt udmattede efter en lang tog- eller bustur men bare kunne starte vores dagsprogram tidligt, uden at have været specielt tidligt oppe.

Det er klart at hele vandflyverkonceptet især er optimalt for travle business typer, der ikke har tid til at bruge masser af timer på transport. Dog tilbyder Nordic Seaplane også nogle “Last Minute Stand By billetter” til alle studerende til og med 30 år, hvor prisen er 597 kr. for en enkeltbillet. Så møder man op i receptionen og hvis der er ledige pladser på dagen, kan man booke en studiebillet.

Havde I mon hørt om vandflyveren før og er det noget I har overvejet at prøve? ♥

 

GemGemGemGemGemGem

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.