Det der skulle have været en graviditets dagbog – Ditteblog

Det der skulle have været en graviditets dagbog

D. 10. januar 2018

Det er 2 dage siden min menstruation skulle være startet og selvom min cyklus altid har været enormt præcis, tør jeg alligevel ikke håbe på, at jeg kan være gravid. Vi har forsøgt at blive det i ca. 1 år og er faktisk kommet dertil, at vi har aftalt med lægen at komme ind til en samtale. Jeg ved godt at det kan være helt normalt ikke at blive gravid efter første eller andet forsøg, men det bekymrer mig unødigt meget, så min læge syntes også det var en god ide med en samtale. Det var dog før jul vi snakkede om det, hvor Casper og jeg aftalte, at vi lige ville tage én cyklus mere med, før vi bestilte en tid.

I alt den tid vi har prøvet har jeg aldrig taget en graviditets test, netop fordi min menstruation altid kommer på præcis samme cyklus dag, så der har ikke været nogen uvis ventetid, ligesom nu. Men hver eneste gang jeg er på toilettet frygter jeg at min menstruation er kommet og at den bare har været forsinket fordi jeg stresser over, om jeg nu også kan blive gravid. Jeg beslutter mig derfor at bestille en test online, som vil blive leveret allerede næste dag.

D. 11. januar 2018

Testen er kommet med DAO tidligt om morgenen. Jeg havde dog været oppe at tisse, så jeg vidste ikke om jeg skulle vente en dag med at teste, da det helst skal være med morgen urinen. Jeg beslutter mig alligevel for at prøve, da jeg har bestilt 2 for en sikkerheds skyld.

Testen er negativ…

D. 12. januar 2018

Jeg er kommet i tanke om, at det måske er alt for tidligt at teste. Jeg har hvert fald stadig ikke fået min menstruation, så i stedet for at tage en test mere, vil jeg lige vente en dag.

Vi tager ud til Caspers far for at spise og se X-Factor og der blir serveret både gin/tonics og vin til maden som altid, hvilket jeg takker pænt nej tak til, hvis nu. Det ligner altså ikke mig, så de har garanteret allerede lugtet lunten.

D. 13 januar 2018

Det er blevet lørdag morgen og jeg tager test nr. 2. Der er halvanden streg… Halvanden! Åh det er alt for forvirrende og nervepirrende det her. Jeg googler helt vildt og det lader til at mange har prøvet at få et resultat med halvanden streg, men med meget forskelligt slutresultat. Casper og jeg går derfor ned på apoteket, køber en af de dyre tests og skynder os hjem. Test nr 3.

DEN ER POSITIV!

Jeg er 5 dage over tid ift. min menstruation, så vi vidste det jo på en måde godt, men vi havde bare ikke turde håbe på det. Vi er så glade og jeg skynder mig at sende en snap til min gravide veninde, fordi jeg bare måtte dele det med nogen, selvom jeg godt ved at det er meget meget tidligt.

Jeg henter diverse apps for at kunne følge med og jeg er allerede i graviditets uge 5 (4+4).

Uge 6

Jeg er gået ind i uge 6 og er begyndt at læse andres graviditets dagbøger, hvor jeg allerede kan genkende en masse fra mig selv. Mine bryster er sindsygt ømme (og store) og jeg må op i en str. 40 i den Ganni skjorte jeg ikke kunne leve uden. Jeg plejer altså at bruge 36.

Jeg har heldigvis ikke snerten af kvalme, men jeg er træt med træt på. Jeg sover til 9.30 næsten hver eneste morgen og sover snildt 2-3 timer i løbet af dagen også. Det plejer jeg aldrig. Det er selvfølgelig fordi jeg er sygemeldt med håndleddet at jeg har tiden til det og derfor har muligheden for at lytte til min krop og give den det den har brug for; søvn.

Vi snakker rigtig meget om hvornår vi skal sige det til vores nærmeste familie og venner. Casper mener det er alt alt for tidligt, men jeg vil egentlig have det godt med at fortælle det til dem, som alligevel vil vide besked hvis der går noget galt med graviditeten. Der er jo stadig en stor risiko så tidligt i forløbet. Vi aftaler dog at bestille en tid til en tidlig scanning, da vi begge har behov for at få bekræftet graviditeten af nogle professionelle og først derefter vil vi fortælle nyheden til vores forældre.

Jeg ringer også til min læge, for at høre hvornår hun gerne vil se mig. Det vil hun i graviditetsuge 9, men da de åbenbart holder 2 (!) ugers vinterferie, skal vi helt hen i graviditetsuge 11. Great. Så er jeg bare endnu mere glad for at vi fik bestilt tid til en tidlig scanning.

Uge 7

I denne uge havde vi endelig tid til scanning. Jeg havde bestilt tid hos Signes Scannings klinik  i Aarhus C, hvilket viste sig at være et rigtig godt valg. Vi blev taget rigtig godt imod, startede med en samtale omkring hvordan de første uger var gået og så informerede hun os om, at jeg muligvis var et par dage kortere henne end vi regnede med, i og med at jeg havde testet negativ på den første test. Hun gjorde os opmærksom på, at der derfor ikke nødvendigvis ville være noget galt, hvis vi ikke kunne se hjerteblink allerede i dag. Jeg blev scannet og der var dannet et fint hulrum i min livmoder, som er første tegn på at alt er godt. Dernæst kunne hun se selve blommesækken, men (som forventet) ingen hjerteblink. Det var lidt et antiklimaks, for vi havde virkelig glædet os til at få bekræftet at alt var godt og måske få et billede af vores lille embryo (det hedder det når det er så småt) med hjem. Men hun beroligede os virkelig meget og vi gik derfra med en ok følelse og en ny scannings tid i uge 8.

Jeg skulle direkte videre til middag med to af mine tætte veninder, og jeg havde besluttet inden, at jeg ville fortælle det efter scanningen. Nu var jeg kommet ret meget i tvivl om jeg stadig skulle sige det, efter at scanningen ikke viste hjerteblink. Men jeg endte med at fortælle dem det, selvom det stadig var meget tidligt. Det var virkelig dejligt at dele det med dem ♥

Nu hvor flere af mine veninder havde fået nyheden, skulle vores familie selvfølgelig også have besked. Vi havde købt Liebe krus til alle bedsteforældre, bare for at fortælle det på en lidt sjov måde. Caspers far og hans kæreste blev inviteret på aftensmad, hvor han fik kruset og blev selvfølgelig så glad for nyheden, der vidst havde været længe ventet.

Vi skulle også til Sønderjylland i denne uge for at fejre mine forældres fødselsdag, så de fik krusene i fødselsdagsgave. Min far syntes bare det var et flot krus og forstod ikke helt hentydningen, før min mor fik tårer i øjnene og fik fremstammet “Er det rigtigt???”. Også en længe ventet nyhed hos dem. Mine brødre og svigerinder var også hjemme til fødselsdag og fik det også at vide. Det var virkelig dejligt at fortælle det.

Vi har stadig tilgode at fortælle det til Caspers mor, da det ikke har passet med at se hende i denne uge.

Uge 8 Uge 7

Igår havde vi endelig tid til scanning igen. Det har været en virkelig lang uge og jeg har været så nervøs for at alt ikke var som det skulle være. Jeg havde drukket rigeligt med vand inden scanningen, da jeg sidste gang fik at vide, at det ville være nemmere at se noget hvis blæren ikke var tømt. Jeg kom op på briksen og scanningen startede. Jeg kunne ikke se noget blink på skærmen. Min jordemoder bad mig om at gå ud for at tisse da hun i stedet ville scanne mig nedefra. Jeg blev sindsygt nervøs for at der virkelig ikke ville være noget hjerteblink. Jeg gik ud og tissede og kom tilbage for at blive scannet med metode nr. 2. Få sekunder efter så vi de første blink. Selv jordemoderen åndede lettet op, da hun åbenbart også havde været noget nervøs over ikke at kunne se noget. Hun havde heldigvis skjult det godt.

Embryoet blev målt til 5,3 mm hvilket gør at jeg altså ikke er i uge 8 som først beregnet, men i uge 7. Så det giver jo lige lidt rod i denne dagbog 😉 Man starter altid med at regne fra sidste menstruations første dag, men da ægløsningen ligger individuelt i ens cyklus, er det ikke altid helt præcist. Så ny terminsdato: d. 24. september ♥ Vi fik et fint lille scannings billede med hjem til køleskabet.

Stadig ingen kvalme eller sjove cravings, men stadig masser af træthed.

Uge 8

Jeg begyndte at få en del smerter i underlivet. Jeg havde tidligere oplevet “murren” svarende til begyndende menstruations smerter, men det her var værre. Casper lavede en varmepude til mig og jeg prøvede at holde mig i ro på sofaen, men smerterne tog til og kom som kramper. Da jeg gik på toilettet så jeg til min forskrækkelse at jeg var begyndt at bløde. Meget. Jeg ville lige se det lidt an inden jeg ringede til vagtlægen, da jordemoderen havde sagt at blødning var normalt i starten af en graviditet, men hvis det blev voldsomt og ligefrem løb ned af benene, skulle man søge læge. Jeg lå skiftevis i fosterstilling med kramper på sofaen og sad på toilettet. Blødningen stoppede ikke, tværtimod. Jeg besluttede mig derfor at ringe til vagtlægen. Lægen kunne ikke hjælpe “med sådan noget” en søndag eftermiddag, så han anbefalede mig at tage to panodil og blive på sofaen, indtil jeg kunne ringe til egen læge dagen efter. Jeg kunne selvfølgelig ikke lade være med at google en masse, og det jeg kom frem til var, at når der både var stærke smerter og kraftig blødning (kraftigere end menstruation), var der tale om en spontan abort.

Vores drøm om et lille september barn blev knust og det var virkelig en forfærdelig følelse, at blødningerne bare blev ved og der ikke var noget vi kunne gøre.

Mandag morgen ringede jeg til min egen læge og beskrev mine symptomer. Hun så ikke nogen grund til at jeg kom ind til en konsultation, medmindre jeg gerne ville snakke om det, da det var tydeligt at jeg havde haft en tidlig spontan abort. Jeg havde mest brug for at være hjemme og være sammen med Casper, så vi endte faktisk med slet ikke at tage forbi lægen.

Blødningerne og smerterne fortsatte i næsten to uger, og det var en forfærdelig konstant påmindelse om at have mistet. Selvom det var meget tidligt, så er der så mange drømme og håb der bliver knust.

Det er et ret personligt emne og måske endda lidt for personligt at dele herinde, men samtidig så fandt jeg bare selv rigtig meget trøst i at læse om andres erfaringer og oplevelser imens det stod på. Blandt andet Danicas fine indlæg. Desuden er det jo noget rigtig mange oplever, så hvorfor egentlig skjule det og kun fortælle det til de aller nærmeste? Derfor har jeg valgt at dele det med jer, her en måneds tid efter, hvor det hele er kommet lidt på afstand ♥

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

52 Comments
  1. Rigtig sejt at du deler det. Det er skide hårdt, men det hele skal nok blive godt igen ♥️ Jeg har selv haft to spontane aborter indenfor det sidste år, men venter nu en baby til sommer, så i har bare (ligesom så mange andre) været skide uheldige ☹️ husk på, der er en grund til at det sker!

  2. Hej sdøe DItte.

    Hvor gør det mig ondt på jeres vegne. <3 Håber sådan at det lykkes for jer.
    Virkeklig fint indlæg, jeg er sikker på at der er mange der har brug for at høre om andres oplevelser med den slags-

    Kæmpe kram herfra!
    Kh Lise Emilia

  3. Hej Ditte,
    Så sejt at du deler det! Jeg var igennem præcis samme mølle i april sidste år, og søgte desperat rundt på nettet for at finde lign. historier. Man føler sig som den eneste i verden sådan noget sker for, fordi man kun hører de “nemme” historier. Det er et super vigtigt emne, og jeg fandt trøst i at vide at jeg ikke var alene.
    Der er jo en årsag til spontane aborter, men i øjeblikket vil man bare gerne have at alt er godt. Lad dig ikke skræmme af denne oplevelse – nu har din krop vist at du kan blive gravid, så det bliver du selvfølgelig igen! Den tanke hjalp mig meget, for jeg var begyndt at frygte at min krop slet ikke kunne blive gravid. Der gik 3mdr her så stod jeg igen med en positiv test, og har termin om 3 uger.
    Knus

  4. Det er jeg virkelig ked af! Jeg kan genkende alle dine følelser omkring de første uger af graviditeten, og jeg ville ønske at jeg kunne komme med nogle kloge ord. Sender et kram afsted og masser af krydsede fingre!

  5. Skønne Ditte..

    Dejligt at høre om dine tanker om netop dette emne..
    Jeg har været igennem det samme, 3 gange nu ?.. første gang nåede vi faktisk helt til nakkefoldsscanningen, før de kunne fortælle os at fostrets udvikling var gået i stå i uge 7 ?.. der er nu gået 1 år, og 3 aborter, den første fik jeg hjælp til, de to andre var i uge 7 ca.
    Du er ikke alene, og det vigtigste jeg kan give videre, er at i ikke må give op ?..
    Det har vi ikke..
    Skønne tanker til jer ??..

  6. Så fint og personligt indlæg. Selvom det er en benhård historie, tror jeg at det er så vigtigt at tale højt, så man ikke føler sig helt alene om sin ulykke.
    Vi har været i fertilitetsbehandling gennem 1 år, fik (endelig) to streger på testen i november måned. Vi indviede ingen i nyheden, da vi først ville se hjerteblink. Til scanningen i uge 7, var graviditeten gået til. Grundet en masse hormoner der gerne ville holde på graviditeten, tog det mig 5 uger at blive for graviditeten – med tre medicinske abort-omgange, blødning og ondt i psyken. Nu er vi igang igen, har netop fået to streger, og håber inderligt at sådan en oplevelse kun skal opleves én gang.
    Alt held og lykke med jeres familieforøgelse

    1. Åh nej altså, det lyder simpelthen så hårdt. Håber og krydser fingre for at alt kommer til at gå godt denne gang <3
      Tak :-*

  7. Mange tanker jeres vej, søde Ditte! ? Super flot skrevet og sejt af dig at dele en så svær og personlig oplevelse. Jeg håber alt det bedste for jer, og at der på et tidspunkt kommer et lille nyt liv til at vokse i din mave ❤️
    Stort knus og tanker,
    Lone ( HGS)

  8. Kære Ditte. Tak fordi du deler din historie ❤️ Godt at hører at du fandt trøst i andres historier, det er jo netop derfor det er så vigtigt at dele, også når det gør ondt.

    Jeg mistede selv i uge 7 i november efter at have prøvet i 9 måneder. Din læge lyder meget rar ?
    Vi har desværre, stadig ikke heldet med os og min læge har bedt os prøve i hvert fald 6 mdr. Mere fordi jeg jo faktisk blev gravid i efteråret. ?

    Jeg håber at I snart får en ny lille blivende spire ❤️
    Alt det bedste herfra.

    1. Åh altså det er jeg ked af. Tror også kun det ville have været til en samtale om hvad vores muligheder ville være. Har også læst at man skal prøve i minimum et år før man kan få hjælp.
      Håber også alt det bedste for jer <3

  9. Kære Ditte ?
    Det gør mig meget ondt og jeg sender de varmeste tanker til jer❤️
    Virkelig flot og stort du deler en så personlig historie- håber heldet er med jer når I er klar igen ?? knus

  10. Kæreste Ditte! Jeg skriver normalt ikke kommentarer med mindre noget virkelig giver mig stof til eftertanke. Jeg måtte stoppe op midt i Rema for at læse din historie. Jeg synes det er meget stort af dig at dele denne oplevelse med os alle, jeg sender dig mine varmeste tanker og krydser alt hvad jeg har, for at der snart kommer et lille nyt liv hos jer ❤️ ❤️

  11. Søde Ditte. Hvor er det hjerteskærende at læse! Men hvor er det stærkt at du deler – det er så vigtigt at stå sammen. Det lyder til at du og Casper har det skønneste kærlighedsnetværk omkring jer til at få støtte. Det skal nok blive godt igen! Og I skal nok blive forældre. ❤️

    Pas på hinanden og kys og kram hinanden ekstra i disse dage.. en dag kommer der en kærlighedsbaby og banker på.

    Kram

  12. Hej Ditte. Har aldrig kommenteret herinde før, men synes det her indlæg fortjener en kommentar! Hvor er jeg ked af at høre om jeres tab. Så sejt at du deler det med os, da det jo er en meget almindelig ting, der ikke bliver belyst ret meget. Min kæreste og jeg har forsøgt at blive gravide i 1 år og et par måneder, så når du lige kommer på den anden side af det, håber jeg du kan finde glæden i at du rent faktisk blev gravid, og ved at du kan blive gravid, for som du selv skriver er den uvished ganske forfærdelig. Den er jeg stadig i, og håber hver måned på at nu må den være her! Jeg håber det snart lykkedes for jer igen! Igen, tak fordi du deler din historie!

    1. Åh Kathrine, det er jeg ked af. Du har helt ret, det har vi også snakket rigtig meget om – at vi trods alt kunne relativt hurtigt.
      Jeg håber også det lykkes for jer <3

  13. Søde Ditte. Rigtig godt skrevet og beskrevet. Og et er ord, et andet er alle de følelser man går igennem i sådanne situationer. De er jo et helt kapitel for sig selv!
    Super flot du tør dele det med andre. Sejt gået. Stort kram herfra

  14. Hold nu op jeg sidder med en knude i maven og en kæmpe lyst til at stor kramme dig – så den får du her virtuelt ?
    Dyb respekt for at du tør og har lyst til at dele med os der følger dig. Åbent og hjertelig ærligt indlæg – tusind tak for det, og for dig.

  15. Kære Ditte
    Sad med bankende hjerte igennem hele indlægget! Hvor er du modig! Jeg er sikker på det lykkes for jer i fremtiden! Du er så stærk at du dele det her, det er et enormt vigtigt emne! Kæmpe krammer herfra og alt mulig held og lykke ❤️❤️

  16. Kære søde Ditte
    Årh jeg sidder med en klump i halsen. Det må have været en virkelig hård periode. Jeg håber, I begge er okay efter omstændighederne. Og ja, det sker jo for mange, så det er helt almindeligt, og det skal helt sikkert nok lykkes for jer at få en mini-Ditte eller mini-Kasper på et tidspunkt ❤️ Det er virkelig flot af dig at dele indlægget, og jeg er sikker på, at der er mange, der henter trøst i at læse det – ligesom du har hentet trøst i at læse om andres oplevelser.
    Rigtig meget held og lykke til jer.
    Stort kram fra Lærke

  17. Åh søde, søde Ditte, hvor er jeg ked af at høre, at I har skulle det her igennem! Mega sejt og modigt at du deler ❤️ Jeg håber, at krop og sind så småt er ved at hele, og så er jeg i øvrigt sikker på, at I lige om lidt står med endnu en positiv test i hånden, og at det denne gang er med et lille embryom hvor alt er som det skal være! Store knus til dig

  18. Kære Ditte og Casper

    Hvor er det trist læsning.
    Jeg oplevede det samme i November ‘16. Dog allerede i uge 6. Da jeg fortalte det til min venindeflok på seks, havde tre andre oplever det også – og faktisk en fjerde siden.
    Jeg fødte en skøn velskabt søn et år efter aborten – og tre af mine fire veninder har også børn nu, lavet hjemme i dobbeltsengen. Den sidste arbejder på det, men hendes abort var i januar i år, så ikke så længe siden.

    Det er tragisk hver gang – men jeg synes det viser et billede af at det faktisk sker ofte hos par der sagtens kan få velskabte børn helt naturligt.

    Og så har tre af os en ægløsning der ligger skævt i cyklus. Det er åbentbart også ganske normalt.

    Vi prøvede faktisk i 14 måneder – hvor jeg så blev gravid to gange. Men det var først da vi købte ægløsningsstests den var der. Min ægløsning ligger en uge for sent, og der har vi måske lige slappet af nogle dage?

    Krammer til jer! Alting bliver godt igen!❤️

    1. Hej Mie
      Det sker nemlig for rigtig mange ja, så det er desværre helt normalt.
      Tak for tip med ægløsningstesten :-* Dejligt at høre I alle har haft succes med det efterfølgende 🙂

  19. Jeg har selv været igennem noget lignende, så kan sagtens følge dig i hvor hårdt det er! Men hvor er det modigt du deler det og jeg ønsker jer alt held i fremtiden med at få en lille en ❤️
    I bliver fantastiske forældre! 🙂

  20. Hvor er det et fint indlæg, jeg kender tankerne, da jeg selv var ret nervøs i starten af min graviditet. Heldigvis gik den som planlagt.
    Hvid du har brug for at læse flere beretninger eller skrive med ligesindede kan jeg anbefale et graviditetsforum. Der er altid nogen at snakke/skrive med og de kan forstå hvor meget det fylder for dig/jer.
    Jeg krydser fingre for, at der snart sker noget godt. ❤️

  21. Kære Ditte

    Tak for et stærkt, personligt og rørende indlæg. Jeg håber, at jeres drøm om at blive forældre snart går i opfyldelse. Bliv endelig ved med at dele ud! En stor, varm og virtuel krammer til jer begge! <3

  22. Åhh skønne Ditte, får helt tårer i øjnene… Det har helt sikkert været en rigtig hård oplevelse, men utrolig flot at du har mod på at dele den for at hjælpe andre i den situation??❤️ Mange tanker jeres vej og stort held og lykke med fremtidige graviditeter?

  23. Hej Ditte,

    Hvor er jeg ked af at høre hvad du har været igennem! Men jeg er simpelthen så glad for at du har delt din historie..
    Jeg var til nakkefoldsscanning i sidste uge og fik at vide at fosteret havde stoppet med at udvikle sig i uge 5, så jeg skulle igennem en medisinsk abort og var til kontrol i går om at alt var væk. Man føler sig helt alene og som om det er en selv der er noget galt med, så jeg har virkelig fundet trøst i at læse jeres historie.
    Håber det lykkes for jer i den nærmeste fremtid!
    Knus

    1. Åh nej, det er jeg virkelig ked af at læse. Sender masser af tanker. Jeg er glad for at du kunne bruge min historie til noget i en svær tid <3
      Knus

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.