Bilkøb som førstegangskøber – Ditteblog

Bilkøb som førstegangskøber

Reklame for  

Casper og jeg snakker meget om, hvornår vi skal have bil. Vi bor jo helt centralt i byen, så det har endnu ikke været en nødvendighed. Casper tager bussen på arbejde som stort set går fra dør til dør, og jeg går til og fra mit arbejde, de dage jeg ikke sidder hjemme og arbejder foran computeren.

Dermed ikke sagt at vi slet ikke har brug for en bil. Min familie bor i Sønderjylland og det er altid et større projekt at skulle besøge dem. Togpriserne er dyre og derfor vil vi gerne udnytte turen og være der så mange dage som muligt når vi tager afsted. Men da jeg kun har én lørdag fri om måneden, så er dét at tage en hel weekend ud af kalenderen, bare ikke noget vi prioriterer særlig tit.

Generelt kan vi se en masse frihed i at have bil og så er der jo nok heller ikke så lang tid til, at den bliver en nødvendighed. Hvis vi flytter lidt ud af byen hvilket vi, som I ved, har planer om inden for den nærmeste fremtid, så får Casper formentlig brug for en bil til og fra arbejde.

Alt det og mere til tog vi en snak om, med Rasmus der er salgschef hos Via Bilers FordStore i Aarhus. De har det vildeste showroom, hvor de har samtlige Ford modeller stående til udstilling.

Vi kom ind på vores behov, både de helt praktiske som jeg nævner ovenfor, og så de mere tekniske af slagsen som; skal det være benzin eller diesel, hvor meget skal den kunne rumme, hvilken størrelse motor har man brug for og er der nogle ønsker til comfort; f.eks. sædevarme, autopilot, Apple CarPlay osv.

Vi kom selvfølgelig også ind på selve finansieringsdelen. Jeg havde specielt nogle spørgsmål til det her med at lease vs. at købe. Rasmus fortalte at det er lidt ligesom at leje frem for at købe en lejlighed. Ved leasing ser man aldrig de penge igen, som man betaler hver måned, til gengæld bliver alt service klaret for en og det er nemt at skifte bil, hvis ens behov ændrer sig. Når man derimod køber en bil betaler man jo af på sit lån og man kan få nogle penge igen, når man sælger.

Vi fik lov at prøvekøre en Ford Fiesta en hel weekend, for at se om det kunne være en bil for os. Den dækker nemlig mange af vores behov (og lidt til, fandt jeg ud af).

Den kører på benzin hvilket vil være optimalt til vores behov, der primært er korte ture til og fra arbejde, og så har den en størrelse som gør, at vi kan have den i en del år også selvom der skulle komme et barn og der skal være plads til barnevogn osv.

Et af de behov som jeg slet ikke vidste at jeg havde, men som jeg ved nu, at jeg ikke vil undvære når vi køber bil, er Apple CarPlay. Det er SÅ SMART! Jeg viste også en del glimt af det på min story imens vi havde bilen.

Man tilslutter sin iPhone med et kabel og så kommer ens apps op på skærmen. Her kan man så høre musik fra Spotify, bruge sit kort, tale i telefon over højtalerne og hvis man får en sms, læser Siri det hele op for en, så man ikke sidder og kigger på skærmen når man kører.

Som I nok kan høre er jeg ret begejstret for den del.

Imens vi havde bilen kom vi vidt omkring, selvfølgelig med masser af køre kaffe i kopholderen. Desværre havde vi virkelig dårligt vejr under hele turen, så det er lidt begrænset hvor mange billeder jeg har fået taget fra selve weekenden. Men vi besøgte selvfølgelig mine forældre i Sønderjylland, så mine niecers gymnastikopvisning i Aabenraa, besøgte min veninde til et barselsbesøg i Kolding og så var vi en tur i IKEA. Et weekend program vi aldrig havde nået uden en bil.

Som jeg sagde til Rasmus hos Via Biler, var det en vigtig ting at bilen kunne rumme et IKEA besøg, da jeg som I ved laver en del om herhjemme. Det var heldigvis virkelig nemt at lægge sæderne ned og få plads til en masse IKEA kasser.

Casper var med ude og aflevere bilen, hvor vi igen havde en snak med Rasmus. Her fik vi evalueret på weekenden og på om bilen levede op til vores behov. Det var så rart at kunne stille en masse spørgsmål (især til finansieringen) uden at skulle føle at man var komplet uvidende. Det var tydeligt at mærke at de er vant til at håndtere os førstegangskøbere, som ikke ved så meget om biler og køb af bil.

Efterfølgende har Casper og jeg været i banken i forbindelse med vores boligmøde, hvor vi faktisk har fået regnet en Ford Fiesta ind i hele budgettet. (Husk dog at det er billigere at låne til en bil hos selve bilforhandleren, end at gøre det gennem banken).

Jeg håber virkelig at vores bilkøb bliver en realitet inden for den nærmeste fremtid, for det var ikke sjovt at aflevere bilen igen, efter en hel weekend med alt den frihed.

Har I bil? Eller overvejer I at købe? Kom meget gerne med nogle inputs til hvad der har været vigtigt for jer i den proces.

 

GemGemGemGem

GemGem

GemGem

GemGem

11 Comments
  1. Køb en bil brugt! Det kan langt bedre betale sig. Vi købte en ford fiesta brugt her i oktober og den kører som en drøm. Den skal selvfølgelig ikke være vildt gammel. Vores er fra 2015 vi gav lidt under 100.000 med vinterdæk til. Det eneste man skal undgå er de der biler som drengerøve har haft men det kan man som regel se på billederne.

    1. Tak for tippet Sofie 🙂 Tror dog vi går efter en helt ny og får nogle service aftaler på, så der ikke kommer en masse uforudsete udgifter 🙂

  2. En lille side note som jeg helt klart skal benytte mig af, når jeg skal have min første bil, er at forsikringen gennem bilforhandleren tit er billigere end ved ens eget forsikringselskab når man ikke har noget anciennitet eller er under 25 år…. på længere sigt kan det altså være en bedre handel at købe nyt end brugt, hvis man alligevel betaler forsikringer i dyre domme 😉

    1. Det er nogle gode tips I kommer med 🙂 Forsikring er jo endnu en ting der skal overvejes nøje 🙂

  3. En lille note ift lån af bil. Min kæreste og jeg købte selv bil sidste år og ift. finansiering af bilen, var det billigere for os at låne gennem banken. Man skal nemlig kigge på ÅOP i % for at vurdere hvilket lån der er billigst. Der er ofte mange gebyrer på finansieringsmulighederne gennem en bilforhandler, som kan være svære at gennemskue. Så det er vigtigt at være opmærksom på. Desuden tilbød vores bank at finansiere gennem et (billigere) energi lån fordi vi købte ny og miljøvenlig bil;)

  4. Til Julie
    Ja det er helt sikkert noget man skal have med ind over men tit kan det alligevel betale sig at købe en brugt bil selvom du er første gangs køber
    Eller under 25. Hvis du køber en fornuftig brugt bil kan det sagtens svare sig selvom. Jeg skal kun give 1500kr mere (om året) end min kæreste som er over 25 og har ejet bil før, så det kommer også an på hvilket forsikringsselskab man har

  5. Tak for et spændende indlæg! Vi er også så småt gået i gang med at kigge på bil pga. ny arbejdssituation. I den forbindelse kunne det være spændende med et indlæg, der fortæller lidt mere specifikt omkring økonomien i bilkøb – altså månedlige udgifter, forsikring mm. ?

    1. Det har du ret i, men det er jo bare så individuelt så jeg tror det er lidt svært at skrive mere specifikt. Men jeg kan hvert fald anbefale at tage et møde hos en bil forhandler, så man kan blive sat ind i økonomien om lige den bil man ønsker 🙂

  6. Vi startede med en stationcar – focus. Den blev for lille, da vi skulle på bilferie og havde brug for tre fulde sæder på bagsædet.
    Derefter fik vi en S Max som var rigtig fin mens vi havde to små børn og som sagt en ekstra på bagsædet.

    Nu er det en C-Max, som er lidt rappere end de to andre. Hurtig i optrækket, smart at se på men en smule større end Fiesta. Den har været med på bilferie og bliver brugt på både lange og korte ture.

    Den er virkelig dejlig at køre i, og jeg vil give dig ret i at Apple CarPlay er fantastisk 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.