Aarhus: Gorm’s Pizza

Jeg havde helt glemt at jeg havde de her billeder liggende på mit kamera, fra åbnings receptionen hos Gorm’s Pizza i Jægergaardsgade. Som jeg nævnte kort i mit “Hverdags glimt” indlæg, så har de åbnet i Sårts tidligere lokaler, som er blevet renoveret og simpelthen bare står knivskarpt nu.

Læs også: Aarhus Spiseguide

Vi fik serveret den lækreste cocktail med blandt andet gulerodssaft og gin.

Gorm var der selv og kommer også til at være en del i Aarhus restauranten, især de næste par måneder i opstartsfasen.

Vi smagte på den nye “Smilets by” pizza, med mozzarella, lufttørret skinke på sortbroget økogris fra Troldgaarden, jordskokker vendt i gremolata (Persille, citronskal og hvidløg) og vinaigrette på brunet smør. Muuuuums! Den skal jeg tilbage og have snart.

De har et koncept der hedder “Italienertæv”, hvor man betaler 350,- pr. person og så serverer de det bedste fra menukortet af snacks, antipasti og gourmetpizze, bestemt af køkkenet. Jeg elsker social dining hvor man deles om maden, så man kan smage mest muligt.

Lørdage og søndage fra 9.30 til 15.00 serveres der også brunch, selvfølgelig med et twist a’la Gorm’s. Brunchen er bygget op som en buffet med lækre italienske produkter, der har fået et præg af moderne skandinavisk madlavning. Dertil bliver der løbende serveret gourmetpizze direkte til bordet, så de hele tiden er frisklavede.

Den brunch skal jeg virkelig forbi og prøve snart, så jeg kan få opdateret min brunch guide igen.

 

1 Comment
  1. Åh, hvor ser og lyder det altså bare lækkert! Må helt sikkert komme her forbi, når jeg kommer til Danmark senere på måneden 😀

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.