Om at vælge sin uddannelse fra – Beslutningen om at stoppe som sygeplejerske – Ditteblog

Om at vælge sin uddannelse fra – Beslutningen om at stoppe som sygeplejerske

Der tikkede lige en mail ind, fra en af jer søde læsere, med et spørgsmål som jeg efterhånden har fået et par gange. I stedet for bare at svare på mailen, tænkte jeg at jeg lige ville uddybe emnet lidt, i et indlæg herinde.

Det handler om det der med at tage en uddannelse, for så at finde ud af, at den ikke er det rigtige for en alligevel. Spørgsmålet lød i retning af; “Hvordan vidste du, at du ikke skulle arbejde som sygeplejerske længere, men fandt retningen som blogger og arbejdet i butik? Og tog du en uddannelse efterfølgende?”

Først til hvordan jeg fandt ud af det. Jeg vil sige at jeg aldrig har været 100% dedikeret til den uddannelse og det gælder også imens den stod på. Det samme gjorde sig faktisk gældende for gymnasiet. Jeg har aldrig rigtig brændt for at gå i skole, i hvert fald ikke de steder jeg har læst. Dog vidste jeg ikke hvad alternativet skulle være, så at stoppe uden at gøre det færdigt, var ikke en mulighed for mig på det tidspunkt. I dag er jeg da også glad for at jeg har en uddannelse i ryggen, som jeg kan falde tilbage på, men det havde da klart været bedre hvis jeg havde fundet den helt rigtige uddannelse for mig.

Da jeg blev færdiguddannet sygeplejerske var jeg ikke i tvivl om, at det var psykiatrien jeg gerne ville. Jeg kunne slet ikke se mig selv på et almindeligt sengeafsnit, med somatiske sygdomme. Faktisk har det altid skræmt mig lidt, når de psykiatriske patienter pludselig fejlede noget somatisk og skulle ind på sygehuset på min vagt.

De 2,5 år jeg nåede at arbejde på psyk var virkelig spændende og udfordrende. Jeg havde en drøm om at læse til psykiatrisk sygeplejerske og senere at arbejde på det psykiatriske ambulatorium. Jeg nåede at være barselsvikar for den kliniske vejleder på afsnittet i et halvt år, og havde dermed 6 studerende til eksamen på modul 8 og 12. Jeg var EPJ ansvarlig og nøgleperson for vores gruppeterapi, så generelt gik det jo rigtig godt og udefra set var jeg sikkert placeret på den helt rigtige hylde.

Jeg havde min blog sideløbende med og det har helt klart været den, der begyndte at få mig på andre tanker. Jeg tænkte meget over, om jeg virkelig ville bruge mit liv på et psykisk opslidende job. Jeg kom altid hjem fra arbejde og var fuldstændig drænet for energi. Gik ofte i seng før kl. 21 når jeg skulle møde kl. 7, for slet ikke at tale om nattevagterne, der mest af alt gav mig følelsen af at have de værste tømmermænd, fordi jeg aldrig blev rigtig udhvilet.

Jeg kan ikke huske hvor lang tid jeg overvejede det før jeg sagde min stilling op, men det var nøje overvejet og jeg havde både Caspers og mine forældres fulde opbakning, hvilket betød rigtig meget for mig. Det var nemlig uden tvivl den sværeste beslutning jeg har taget. Eller hvert fald dét at skulle sige det til min afdelingssygeplejerske og ikke mindst mine kolleger. Der var ikke meget forståelse at hente, når jeg sagde at jeg i stedet ville fokusere på min blog og starte som elev.

Jeg havde selvfølgelig tænkt rigtig meget over hvad jeg ville i stedet. Om jeg skulle tage en ny uddannelse, en erhvervsuddannelse eller bare finde mig et helt andet job. Men hvad skulle det så være for et job. Jeg ville gerne lave noget der kunne forene min hobby og interesse med et arbejde. Det ville sikkert have været helt perfekt at læse en form for kommunikation, men faktisk havde jeg ikke rigtig modet til at starte på en helt ny uddannelse.

I stedet besluttede jeg mig for at tage en EUD-S (tidl. HGS), som er en HG for os der allerede har en STX, der kun tager 3 mdr. På den måde havde jeg lidt ekstra tid til at finde ud af hvad jeg ville. Jeg overvejede både indkøbs elev og kontor elev/læge sekretær (det ville ikke kombinere min hobby med arbejdet, men det ville være mindre krævende og dermed give mig mere overskud til det jeg godt kan li’).

I stedet endte jeg med at blive butiks elev i Butler-Loftet. Tanken var at jeg med tiden ville kunne arbejde mig op, til f.eks. butiks chef eller med tiden retail manager. De står blandt andet for alt drift og indkøb til butikkerne, hvilket jeg så som en spændende mulighed. Det skulle desværre ikke vise sig at være det rigtige sted for mig, så jeg stoppede efter et år. Igen en virkelig svær beslutning for en der altid har gjort alt færdigt.

Det var her omkring at bloggen begyndte at vokse. Jeg skrev kontrakt med Bloggers Delight og begyndte lige så stille at have en ekstra indkomst ved bloggen. Jeg søgte stadig nye elevpladser, så jeg kunne gøre elevtiden færdig, men begyndte også at søge deltids stillinger med henblik på, at have god tid til bloggen ved siden af. Jeg fik job i Companys på ca. 20 timer om ugen og kunne fint få det til at løbe rundt økonomisk. Kort efter blev jeg tilbudt at gøre mit elevforløb færdigt. Det var endnu en rigtig svær beslutning for mig, da jeg som I efterhånden ved, altid har været tilhænger af at gøre tingene færdige. Men jeg havde fået blod på tanden ift. bloggen og jeg vidste at det ville gå udover den, hvis jeg skulle arbejde 37 timer ved siden af igen. Jeg havde virkelig min drømme hverdag lige der. Så jeg sagde nej tak og fortsatte på deltid.

Så det er egentlig svaret på 2. del af spørgsmålet. Jeg har nemlig ikke taget en uddannelse efterfølgende. Hvert fald ikke færdiggjort en. Nogle dage stresser det mig helt vildt. Jeg ville da ønske at jeg havde en lang sej uddannelse, der kunne give mig drømmejobbet. Men samtidig så er jeg rigtig glad for den hverdag jeg har lige nu. Den giver mig mulighed for at arbejde med kommunikation, boligindretning, fotografi og mode, ja alle mine interesser på én gang. At der så kan være en udløbsdato på det, er selvfølgelig også værd at tænke over. Jeg kan jo nok ikke blogge til jeg bliver pensioneret. Men min Instagram og blog i sig selv har allerede vist sig at være et rigtig godt “CV” når jeg har været jobsøgende, så jeg prøver at sige til mig selv, at jeg nok skal finde en løsning på det også.

Så hvis I står i samme situation og har taget en uddannelse, som I er kommet i tvivl om er den rigtige, så vil jeg kun anbefale at prøve at skifte retning. Uddannelsen er aldrig spildt og I kan altid komme tilbage. Det svære er helt klart at få det sagt højt og ikke mindst at finde ud af hvad man så skal. Man kan evt. tage en snak med en studievejleder eller prøve at søge lidt på nettet efter uddannelser der omhandler lige netop det man godt kunne tænke sig at arbejde med. Det kan også sagtens være en erhvervs uddannelse, som f.eks. elev eller markedsførings økonom. Da jeg stoppede på gymnasiet var det slet ikke noget jeg skænkede en tanke, men man er altså ikke mindre værd bare fordi man ikke har læst 5 år på universitetet.

Jeg håber at jeg er kommet omkring de ting I igennem tiden har spurgt ind til. Det blev hvert fald et rimelig langt skriv. Ellers så spørg endelig og så forsætter vi i kommentarfeltet.

Og så vil jeg da gerne lige høre om nogle af jer har erfaringer inden for området? Det kan virkelig være en frustrerende situation at stå i, så del endelig så andre kan få gavn af det ♥

Tøjet er modtaget i gave fra Bloomers i Volden, Aarhus. Bukserne kan findes her, men resten er ikke kommet online endnu.

 

5 Comments
  1. Har selv valgt sygeplejen fra, så forstår det 100%. Men som dig, ja, så oplevede jeg ikke den store forståelse fra kollegaerne da jeg sagde jeg ville læse til kosmetiker…

    1. Tak fordi du deler 🙂 Det er ærgerligt at der ikke er lidt mere opbakning, det er jo en svær nok situation i sig selv 🙂

  2. Også en tidligere sygeplejerske her. Jeg var heller ikke hundrede procent sikker under studiet. Efterfølgende blev det arbejde i psykiatrien men fandt hurtigt ud af at det tærede for meget på mig. Derfor stoppede jeg simpelthen. Der var ikke mange der forstod det, men det var et valg jeg tog for mig selv. I dag har jeg kontoruddannelsen og er heldig at arbejde med marketing, facebook og fotografering – meget mere mig!

  3. Står selv i det nu, har bare ikke været heldig med mine arbejdspladser, siden jeg blev færdig som sygeplejerske. Igår var jeg til samtale, ikke en særligt positiv oplevelse. Fik afslag en time senere. Efter det, gik jeg hjem og slettede min facebook, meddelte alle, at jeg ikke orkede mere. Og jeg er færdig med at være sygeplejerske, magter det ikke mere. Så nu vil jeg fokusere på min egen klinik, min egen tid, min egen familie og få lov at være glad. Og ikke blive sat i bås, af en flok mavesure madammer ( undskyld udtrykket). Har bare fået nok. Og idag, hvor er jeg lettet over jeg slettede den knap, nu kan jeg få lov at være mig, og ikke deres definition af mig. Aaaaaaaaaaaah luft

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.