Aarhus: Guide til de bedste kaffebarer

Nu har jeg både lavet en spiseguide og en brunch guide til Aarhus, så jeg tænkte at det var oplagt også at lave en guide med mine yndlings Aarhus kaffebarer. Jeg bruger rigtig meget af min tid på at arbejde foran computeren, og ofte foregår det nede i byen. Så her kommer min guide til kaffebarer, som selvfølgelig vil blive opdateret løbende.

The Lazy Wombat – Ceresbyen

Denne café er kommet på listen efter en af jeres anbefalinger til den første udgave af indlægget. Caféen er placeret i en af de nye bygninger i Ceresbyen, så det er ikke den hyggeligste café på min liste, men jeg synes alligevel at de har formået at få noget godt ud af de nye, lidt “kolde” lokaler. Deres kaffe er virkelig god og navnene på de forskellige kaffe typer er meget gennemført Australske. Priserne er ret lave ift. i midtbyen, især på deres mad og jeg kan virkelig anbefale at prøve deres grillede toast med kylling, ost og avocado.

Ten Square Coffee – Graven 24B

En lille bitte Berliner inspireret café, i den hyggeligste baggård i Graven. Her får man ægte kaffe nørderi og hvis man er sulten, kan man medbringe en bolle fra bageren i Nr. 24. (Deres ølandshvede bolle med høost er life).

Kjærs Kaffebar – Ved Rutebilstationen
Min ultimative yndlings kaffebar med den hyggeligste, mest hjemlige stemning.

img_0974

Plantecaféen – Godsbanen
Når jeg er forbi Godsbanen er jeg altid inde og få en kaffe i det fine plante univers. Den stemning skal opleves.

img_0304

Lynfabrikken – Vestergade
Her kommer jeg mest når det er for at arbejde, da stedet indbyder til at man sidder med sin computer. Lokalerne er gamle rå fabriksbygninger og jeg bliver altid så inspireret af at sidde der.

img_0972

Langhoff & Juul – Guldsmedgade
Også en af mine yndlings caféer i Aarhus både når det kommer til brunch, frokost eller bare en kop kaffe. Jeg elsker indretningen og om sommeren er det muligt at sidde i deres gårdhave.

img_0971

La Cabra – Volden
Det ultimative Aarhus hangout sted må være La Cabra. Her får man virkelig god kaffe og så har de Arla Unika oste, så man kommer næsten ikke uden om en klap sammen med Gammelknas.

img_0973

Pascucci – Bruuns Galleri 1. sal
Min kaffe pusher når jeg er på arbejde i Companys i Bruuns Galleri er den nyåbnede kaffebar Pascucci som serverer virkelig god øko kaffe.

img_0976

Greenilicious – Magasin
Greenilicious serverer deres egen kaffe blend og den er altså virkelig god. Hvis man trænger til et break fra shoppingen eller hvis man skal sidde og arbejde et par timer, er caféen i Magasin bestemt et besøg værd.

img_0978

Go’ Kaffe – Ingerslevs Boulevard
Selvfølgelig skal Go’ kaffe også med, da de nærmest er min nabo. Det er hvert fald den kaffebar der ligger nærmest vores lejlighed og vi er derfor ofte forbi for at få en morgenkaffe, sammen med en bolle med ost og rigeligt smør. Der er meget få pladser indenfor, men overdækket og hyggeligt med tæpper udenfor.

img_0979

 

4 Comments
    1. Nej det har jeg ikke, men tak for tip, det vil jeg da lige tjekke ud 🙂
      Great Coffee kunne også sagtens komme på listen, der har jeg været et par gange. Det er faktisk samme ejer som Go’ Kaffe 🙂

  1. Av, jeg kan godt se, at jeg bliver nødt til at komme forbi Aarhus næste gang, jeg er på besøg i Danmark. Der er jo kommet så mange hyggelige kaffesteder frem (:

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.