Aarhus Spiseguide

Jeg har allerede udgivet en guide til morgenmad og brunch i Aarhus, så nu tænkte jeg at jeg også ville samle de øvrige restaurant anbefalinger i et samlet indlæg. Jeg vil ikke skrive så meget til hvert billede, i stedet kan I klikke jer ind forbi de gamle indlæg og læse om stederne, samt se flere billeder. Jeg vil selvfølgelig opdatere indlægget løbende.

Basso – Skolegade
Konceptet er “Social Dining”, altså dele retter (hvilket jeg eeeelsker), inspireret af den italienske madkultur.

Tapashi – Klostergade
Tapas og sushi er konceptet og selvom det måske umiddelbart lyder som et lidt underligt mix, så skal det virkelig prøves. Det er ikke traditionel spansk tapas med ost og pølse, men en masse små lækre retter, som er et virkelig lækkert supplement til sushien. Deres sushi er virkelig smagfuld og smukt anrettet og så serverer de de skønneste cocktails.

dsc04264

Domestic – Mejlgade
Michelin restauranten Domestic kan virkelig anbefales når der skal gøres lidt ekstra ud af aftenen. Vi fik 21 lækre og gennemførte serveringer og derudover er lokalerne også virkelig smukke.

img_0580

Greenilicious – i Magasin

Greenilicious er også i min brunch guide, da de serverer en virkelig lækker brunch tallerken. Som noget nyt har de nu også fået burger på menuen og den kan virkelig anbefales. Jeg vil næsten sige det er den bedste burger i byen, da den kan noget helt andet end hvad man er vant til fra byens forskellige burger joints og øvrige caféer. Der er både en veggie udgave og en med hakket kød og begge er så lækre.

Letz Sushi – Bruuns gade / Åboulevarden

Udover at servere virkelig lækker sushi har Letz sushi også fokus på miljøet og går meget op i bæredygtighed. De køber f.eks. deres ris så lokalt som muligt, så den kommer fra Nord Italien, som ligger i samme klima bælte som Japan, hvilket gør at det er den samme gode ris, bare med meget mindre transport.

I Aarhus er der to Letz sushi restauranter.

Restaurant Himmel og Hav – Kysing
Denne restaurant henvender sig til de med bil. Den ligger nemlig uden for Aarhus. En lille perle ud til vandet der serverer lækre stenovnsbagte pizzaer.

img_0537

Le Coq – Graven
En lille fransk perle hvor man ofte kan være heldig at få bord gennem Early Bird og dermed få en 3 retters menu til 1/3 af prisen.

img_0404

Vin Danmark – Aarhus Ø
Mit favorit spot en lun forårsdag eller om sommeren – tapas og vin med havudsigt til helt fair priser. Som noget nyt kan man også få fiske tapas.

img_0334

Pho C&P – Sønder Allé
Den bedste vietnamesiske i byen og så er maden endda relativt billig. Husk at dele et par friske ruller sammen med jeres hovedret.

img_0252

Karma Sushi – Frederiksgade
Selvom Karma Sushi er lidt dyrere end andre steder, så kan man sagtens smage at der er gjort mere ud af de enkelte ruller. De er fyldt med smag og så er de også bare så smukt anrettet. Vi fik “Signatur” menuen og den kan virkelig anbefales, hvis der skal gøres lidt ekstra ud af aftenen. Den indeholder udover sushiruller også laks, kaviar, misosuppe, kongekrabbe og tempurasalat. Så lækkert!

img_0833

 

St. Pauls Apotek – Jægergaardsgade
Apoteket er endnu et sted man kan tage hen, når der er en lidt mere særlig anledning. Her serveres der cocktails til alle retterne og det er så gennemført. Stemningen og lokalerne er desuden så hyggelige.

30099798802_b81dc07102_c

Rømer – Åboulevarden
Her kan man blandt andet få en virkelig god burger med den perfekte bløde bolle og en lækker bbq dressing i. Fritterne er vanvittigt gode og så er de serveret med en lækker chipotle mayo. Selvom jeg helst går udenom åen, vil jeg alligevel anbefale et besøg på Rømer.

dsc04604

Landcafé – Studsgade
Den hyggeligste café i baggården til “Landmad” hvor alt mad er lokalt og virkelig lækkert. I kan læse mit indlæg om deres brunch her, men de øvrige måltider kan virkelig også anbefales, især på en sommerdag i deres hyggelige gårdhave.

dsc04307

Café Nero – Skolegade
Italiensk pasta og pizza og ikke mindst lækre cocktails.

img_0970

Café Fika – Jægergaardsgade
Hvis det skal være sundt men stadig lækkert (og virkelig smukt) skal man forbi Café Fika på Jægergaardsgade. Både når det gælder morgenmad, brunch og frokost eller bare en god kop kaffe.

img_0722

GemGemGemGem

4 Comments
  1. Troede jeg var opdateret på café- og restaurantlivet i Aarhus, men kan da se, at jeg kommer alt for lidt ud😀. 1000 tak for en superfed spiseguide til min hjemby👍👍👍

  2. Virkelig inspirerende og lækker guide 👌🏼🍳☕️ Jeg savner dog nogle cirka priser de forskellige steder, men det er måske bare mig der godt kan lidt, at vide det 🙈

Leave a Reply

Your email address will not be published.