TIP: Sådan får du et CV der skiller sig ud - Ditteblog

TIP: Sådan får du et CV der skiller sig ud

Jobsøgning kan virkelig være udfordrende, men med et iøjnefaldende CV (og ansøgning) øger man virkelig sine chancer for at blive kaldt til samtale. Derfor tænkte jeg, at jeg lige ville komme med et tip til hvordan man får et rigtig fint CV, uden at man behøver være helt vildt kreativ.

Sidst jeg selv stod i jobsøgnings processen fik jeg rigtig god respons på mit cv, fordi det netop var et man kunne huske og som udstrålede at jeg havde gjort mig umage.

Læs også: Fine visitkort

cv-2017

Jeg har købt en færdig skabelon på Etsy, hvor man kan finde virkelig mange fine eksempler, som koster mellem 60 og 140 kr. Det er selve opstillingen og skrifttyperne man skal kigge efter, da farverne kan ændres, så de passer til ens eget univers eller stil.

Faktisk kan man ændre alt i det. Man køber skabelonen og får den tilsendt på mail. Herefter er det bare at gå i gang med at rette til og indsætte sine egne informationer, sit eget billede og evt vurdere om der er nogle andre overskrifter eller kompetencer man vil fremhæve end dem der allerede er indsat.

Ift layout er der selvfølgelig nogle brancher hvor det er mere vigtigt end andre, at vise at man er kreativ og har en æstetisk sans, men faktisk har Casper brugt en lignende skabelon til sit CV, hvor han også fik rigtig god respons på at han skilte sig ud og havde gjort noget ud af det. Han arbejder i økonomi branchen, så det kan godt betale sig at gøre noget ud af layout, selvom man ikke umiddelbart tænker det er en vigtig ting at vise man kan.

I kan finde skabelonerne ved at søge på “CV Template” på Etsy. Skabelonen jeg har brugt er denne.

 

GemGem

36 Comments
  1. What! Nu har jeg kæmpet med InDesign og Photoshop og så kan man købe en skabelon?!😂 TAK for tippet! 😍 Jeg er nyuddannet og mangler i den grad arbejde, så mange tak for dine tips. Dit CV ser mega godt ud, jeg håber det lykkes for dig hurtigst muligt 😊 Kh Alexandra

  2. Hej Ditte!
    Super fint cv, som helt sikkert skiller sig ud 🙂
    Hvis man køber en “skabelon” kan man så lave flere forskellige cv eller kun et enkelt?
    Og hvordan virker det, bliver det hentet ned som en word-fil, man så kan redigere i?

    1. Tak Christina 🙂
      Du får en mail med en word fil som du gemmer ned og så kan du redigere i den til evig tid og lave alle de forskellige CV’er du vil 😉

  3. Hvordan skifter man foto i etsy cv’et? Det kommer nemlig ikke frem som mulighed da jeg prøvede at redigere mit?! ?

    1. Jeg mindes bare at jeg slettede det der var og indsatte et nyt billede, ligesom hvis du ville indsætte et billede i et almindeligt dokument 🙂

  4. Tak for virkelig fin inspiration! Hvordan har du tilføjet instagramikonet? Det er nemlig ikke på min skabelon.

    1. Jeg skrev faktisk bare til sælgeren på Etsy, så sendte hun det til mig med det samme. Hvis hun ikke svarer kan jeg sende det til dig når jeg er hjemme igen søndag ☺️

  5. Har lige købt filen, men den skriver, at den ikke kan åbnes, fordi filen er beskadiget – ikke fedt at smide penge efter noget som ikke virker! 🙁

    1. Skriv til sælger på Etsy ☺️ Det har virket hos mig og alle andre så der må jo være sket en fejl 🙂

  6. Jeg har købt en skabelon ved Etsy men kan simpelthen ikke finde ud af hvordan jeg åbner den i Word. Når jeg klikker på det link, jeg har fået tilsendt, så åbner det ikke automatisk i Word. Kan du måske fortælle, hvordan jeg gør? Er nemlig ikke mega god til computere 😊

    1. Det ved jeg desværre ikke, min åbnede med det samme. Skriv evt til sælgeren på Etsy, vedkommende kan bedre hjælpe end jeg kan 🙂

  7. Hey Ditte!
    Hvilke typefaces er der blevet brugt i dette dokument? Det ser rigtigt godt ud 🙂
    Vh
    Elisabeth

    1. Jeg har det desværre ikke på min computer længere, men jeg brugte bare det der var brugt i det købte template så vidt jeg husker 🙂

  8. Hej Ditte. Mange tak for hjælpen til et fantastisk cv! Vil du sende instagram ikonet til mig også? 🙂

  9. Hej Ditte. 🙂

    Kunne Du være interesseret i at lave mit cv? Og hvad skal det koste? 🙂
    Jeg har en ide til hvad der skal stå, og i hvilken rækkefølge osv..
    Men vil gerne have det lavet, så det ser super tjekket og fedt ud, ligesom dit 🙂

    Kunne Du være interesseret i det, så send Mig en mail på: musikkim@msn.com

    Bedste hilsner
    Kim. 🙂

    1. Hej Kim, det har jeg desværre ikke tiden til lige pt. Men de skabeloner man kan købe som jeg henviser til, er nemme at ændre i farver og tekst, så det er rimeligt lige til, hvis du selv skulle få mod på at gå i gang 🙂

  10. Hej Ditte
    Hvor er det et lækkert CV. 😀 Jeg synes hele tiden jeg får at vide jeg skal skrive hvilke erfaringer og kompetencer jeg har opnået ved de forskellige ting.. Er det ikke noget der er blevet kommenteret ved dit CV?

    1. Hej Line
      Det har jeg ikke oplevet nej, men det lyder da helt sikkert som noget der kunne være smart at have med. Du kan jo selv ændre alt tekst, så tænker sagtens du kan lave det om så det også kan være der. Evt. lave en side mere. Skabelonen er bare for at hjælpe med layout, da det kan være svært at bygge op fra et helt blankt dokument 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.